Annonce

Sådan genvinder Socialdemokratiet overborgmesterposten

Det gamle arbejderparti skal til næste år forsøge at afværge endnu et dårligt valg og holde fast i pladsen for bordenden i København
Foto: Frej Rosenstjerne
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Man kan kun være enig med Socialdemokratiets nyvalgte spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil, når hun i et facebookopslag skriver “Der er meget i vores storby, som vi kan gøre bedre end i dag”.

Det gælder nemlig socialdemokraterne selv, der i mere end 100 år har stået i spidsen for København.

For mens danskerne strømmer til det København Socialdemokratiet har skabt, så fravælger vælgerne det gamle arbejderparti.

Ved seneste europaparlamentsvalg fik Socialdemokratiet kun 10,5 af stemmerne, og ved kommunalvalget i 2021 blev man mindre end Enhedslisten.

Hvis ikke Socialdemokratiet skal miste overborgmesterposten ved næste valg, skal der nye boller på suppen.

Partiet har med Rosenkrantz-Theil en både erfaren, slagkraftig og kendt kandidat, så her er fem bud på, hvordan socialdemokraterne genvinder København.

1. Angrib Enhedslistens inkompetence og uansvarlighed

Der er ingen vej uden om. Handskerne må af og byens største parti Enhedslisten skal udstilles for sin uansvarlighed og inkompetence.

Det er ingen hemmelighed, at de dele af forvaltningen som Ø i årtier har kontrolleret også er de mest dysfunktionelle.

Enhedslisten er populister og det er kun blevet værre desto større partiet har vokset sig

Det tager evigheder at få en byggetilladelse, og Enhedslisten er mere optaget af symbolpolitiske nicheprojekter end at få byens kernefunktioner til at fungere.

Enhedslisten er populister og det er kun blevet værre desto større partiet har vokset sig. Det skal Rosenkrantz-Theil turde fortælle vælgerne.

2. Tal til børnefamilierne og de voksne

Københavns børnefamilier er trætte af konstant at høre om nye prestigeprojekter og dildo-kunst på Amager, mens institutionerne mangler pædagoger, skolerne mangler lærere, og trafikken er et helvede.

I stedet for at snakke om udviklingsprojekter og det næste store cykelløb, må Rosenkrantz-Theil fokusere på de nære institutioner og kernevelfærden. For alle os, der til dagligt er kunder i hendes butik.   

Prøv at tælle S-stemmer i de nye bydele på Amager, Nordhavnen eller Sydhavnen. Det er hurtigt overstået

Det er godt, at Socialdemokratiet som det eneste parti for alvor tager ejerskab for udvikling af byen, men ud over ejendomsmæglerne, er der ingen, der takker partiet.

Prøv at tælle S-stemmer i de nye bydele på Amager, Nordhavnen eller Sydhavnen. Det er hurtigt overstået. Og på Lynetteholmen kommer der til at være flere Tesla-ladestationer end S-vælgere.

3. Mobiliser sofavælgerne

Valget afgøres ikke af de allerede politisk aktive, men af dem, der er blevet ligeglade. Det gamle Socialdemokratiske apparat skal støves af. Få arbejderbevægelsen ud og stemme dørklokker.

Der skal mobiliseres bredt – ikke bare i de unge og hippe brokvarterer, men også i parcelhusene og de sociale boligbyggerier

Det er tid til at besøge plejehjemmene, tage direkte kontakt med ældre vælgere og minde dem om, at det er Socialdemokratiet, der historisk har leveret løsninger for de udsatte og svage.

Der skal mobiliseres bredt – ikke bare i de unge og hippe brokvarterer, men også i parcelhusene og de sociale boligbyggerier, hvor folk føler, at de er blevet efterladt af de nuværende ledere i København.

4. Et signaturprojekt

For at vinde vælgerne tilbage skal Rosenkrantz-Theil præsentere et signaturprojekt, der minder om Mette Frederiksens Arne-pension.

Noget der kan begejstre kernevælgerne og skabe kant til de borgerlige. Og som modsat Ritt Bjerregaards boliger også bliver til virkelighed.

København har set stigende uro, og folk vil have en borgmester, der tør tage fat, især når det handler om sikkerhed i gaderne

Et oplagt forslag er at sikre bedre integration og bekæmpelse af kriminalitet. Flere unge med anden etnisk baggrund skal lære at læse og skrive og få et fritidsjob.

København har set stigende uro, og folk vil have en borgmester, der tør tage fat, især når det handler om sikkerhed i gaderne.

Hun kunne også markere sig ved at lancere gratis madpakker i skolerne som en del af en større velfærdsdagsorden, der både hjælper børnefamilier og modvirker den stigende ulighed.

5. Frigør sig fra venstrefløjen

Der er ingen grund til at føle nogen loyalitet over for venstrefløjen længere.

Enhedslisten og Alternativet har gjort alt for at marginalisere Socialdemokratiet, og det er tid til at frigøre sig. SF opfører sig i praksis ansvarligt, men er alligevel i valgforbund med den yderste venstrefløj.

Det er tid til at samle byen om realistiske løsninger

Rosenkrantz-Theil skal slå fast, at København har brug for stabilitet, ikke mere splittelse og uansvarlig overbudspolitik.

Enhver forstår, at de radikale kræfter ønsker at sætte Socialdemokratiet fra magten – det er tid til at samle byen om realistiske løsninger.

Hvorfor vil du være overborgmester?

Vigtigst af alt, skal Rosenkrantz-Theil kunne svare på spørgsmålet; Hvorfor skal du være overborgmester? 

Her vil et svar, der relaterer sig til hverdagskøbenhavnernes udfordringer, være mere effektivt end spekulationer om, hvordan Børsen skal genopbygges eller forhåbninger om OL i København.

Rosenkrantz-Theil skal ikke være bange for at markere sig selv og tænke store tanker

Socialdemokratiet er det eneste parti på rådhuset der tager et samlet ansvar. Det er prisværdigt, men det må ikke medføre, at partiet lyder og opfører sig som embedsmænd.

Rosenkrantz-Theil skal ikke være bange for at markere sig selv og tænke store tanker.

Københavnerne kan godt lide drømme og visioner, men de kan samtidig også bedst lide de politikere, der kan finde ud af at gøre drømmene til virkelighed.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Skal mænd stadigvæk stemme på SD ?
Det er længe siden at de oversete timelønnede mænd har forladt SD og gået til national konservative partier. Nu har de unge mænd 18-35: alderen flytte til LA da de fik nok af magtfulde feminister i folkeskolen der nedgjort deres køn.
Tænk at vælge en overborgmester der sammensatte et udvalg med magtfulde feminister der skulle løse skoledrenge mistrives og at drengene bliver dårligere og dårligere fagligt. Udvalgets løsninger var ubrugelig. Skal mænd stemme på et SD der bekæmper ligestilling for mænd? Nej vel.

Langt de fleste vælgere i København får slet ikke løn, men integrationsydelse og førtidspension.

Vælgerne er dem, der rent faktisk stemmer. Det gør akademikere og dem på de højere uddannelser, og dem er der flere af i Kbh. kommune end nogen andre steder.

Det ville måske hjælpe, hvis man begyndte at varetage interesserne for de mennesker, der faktisk bor her. Så kunne det være, at jeg kunne stemme på mit parti også til kommunalvalget.

Jeg har flere gange her på siden gjort det klart, at jeg anser Kbh. Kommune for at være tabt for S alene i kraft af den demografiske udvikling, og det står jeg stadig fast på. Men de råd, der gives her i artiklen, er ikke desto mindre de bedste, jeg har set nogen steder.

Virker som om soc er ved at tabe modet ,men vi ser forklaringen på kongressen ,da ledelsen viser sin/jeres afstand til medlemmerne , som bla DOBBELT BELØNNING/løn for at tjen selv og individuelle udgaver af og via, foragt fra og med de liberale og borgerliges kronjuveler ligegyldigheder mod befolkningen, dér reelt udgør DANMARK.

Samt nu også frieriet til SF ,hvor det er ledelsen der er borgerliggjorte ,og forhåbentlig holder SF fast på den nuværende demokratiske forståelse også skal følge partiets egne vedtagelser, og ikke som ledelsen hos Mette og soc .
Desværre viser hvor langt der er til medlemmerne i soc , til og KUN for at være nikkedukker til og for LLR og co.
Og desværre med ledelsen siden starten af denne reg, som er helt ude i hampen efterhånden som LLR og co tager magten også fra Mette og hendes rygklappere ,endda på det område hvor soc. absolut ikke skal ,som alle der bare følger lidt med i hvad samt hvilken politik som føres af hvilken reg,,,, Som nu også er hoppet på vognen endda så meget at de mister kontakten til hverdagen, på at kun berige sig individuelt og personligt, mens alle borgere med minimale og almindelige indkomster ikke får del i det velfærds samfund ,vi engang var godt i gang med at virkelige gøre FOR OG TIL BORGERNE i Danmark.
Men som alle offentlige instanser rammes af og dermed rammes også alle borgerne ,der for lav og mellem indkomsterne betaler HELE gildet.
Lige fra svineriet og ALLE dis-funktionerne i alle fælleskabs skabte løsninger og hvad der trods alt BORGERLIGGØRELSE og nu i en berigelse for de individuelle ft medlemmer af socialdemokratisk påstået holdninger osv, men er skabt via LLR borgerliggørelsen og grådighederne er blevet og især af denne reg som er skabt iflg LLRS liberale grådigheds modeller, som er skabt i DANMARK og udtænkt af dette liberale helvede dk ang individuelle BERIGELSER, så meget endda, at han blev fyret og måtte luske ud af BAG døren fra VENSTRE ,som nu også med disse SOCIALDEMOKRATISKE LIGHEDER i bedste egoist udgave. I reg med SOC VELBEKOMME KÆRE SOCIALDEMOKRATER

Det vil være godt for København, hvis der kommer en periode uden Socialdemokraterne for bordenden i Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet har brug for en periode uden for Overborgmesterkontoret, og så kan det nye kommende flertal jo få lov til at prøve ansvarets kæder. Mon ikke det så bliver et 4-årigt eksperiment, og så kan mere normale tilstande vende tilbage efter da?

Men Pernille Rosenkrantz-Theill er ikke en repræsentant for fornyelse; - hun er meget mere af det samme, som mange vælgere er på vej væk fra.