Kort inden Europa-Parlamentets sommerferie sendte tre nyvalgte parlamentarikere et spørgsmål til Europa-Kommissionen, som kan vise sig at være af afgørende betydning for konflikten mellem Tesla, som mangemilliardæren Elon Musk er den største aktionær i, og den nordiske fagbevægelse.

Per Clausen fra Enhedslisten, svenske Jonas Sjöstedt fra Vänsterpartiet og finske Li Andersson fra Venstreforbundet har spurgt Kommissionen, om den vil gribe ind over for Teslas brug af EU’s regler for udstationeret arbejdskraft.

Det spørgsmål lyder - og er - ganske teknisk, men svaret på det kan meget vel afgøre, om den amerikanske bilproducent eller den svenske fagforening IF Metall, som repræsenterer Teslas mekanikere, får overtaget i konflikten.

IF Metall er blandt andet utilfredse med, at Tesla-mekanikere ikke har ret til deltid, deltidspension og årlige lønstigninger, som de ville have, hvis der var indgået kollektiv overenskomst.

Brud med svenske principper

Det nye stridspunkt består i, at Tesla som reaktion på strejken indledt af IF Metall har brugt udstationeret arbejdskraft fra andre EU-lande - herunder Danmark - til at erstatte de strejkende ansatte.

formentlig første gang siden 1938, at en svensk arbejdsgiver har hevet skruebrækkere ind udefra

Udstationeret ansættelse er defineret ved, at ansættelsen er midlertidig med en på forhånd fastlagt slutdato og har typisk til formål at løse et antal på forhånd aftalte opgaver for virksomheden.

De tre parlamentarikere peger på, at Teslas svenske filial i 2023 ansatte ingen i udstationerede stillinger, men siden februar i år har haft hele 41 udstationeringer.

Med det tal refererer de til, at Dagens Arbete tilbage i maj kunne afsløre, at 24 personer ansat af Tesla i andre EU-lande, er blevet fordelt rundt på Teslas svenske arbejdspladser for at holde dem kørende.

Det, fortalte strejkeforsker Christer Thörnqvist dengang til det svenske medie, var formentlig første gang siden 1938, at en svensk arbejdsgiver har hevet skruebrækkere ind udefra for at omgå problemerne forbundet med en strejke.

I 1938 blev Saltsjöbadaftalen nemlig indgået. Med den blev fagbevægelsen og arbejdsgiverne enige om vilkårene for konflikter og overenskomster, og herunder at arbejdsgivere ikke må hive skruebrækkere ind udefra under en faglig konflikt.

Med spørgsmålet til Kommissionen håber de tre venstrefløjsparlamentarikere imidlertid at få bekræftet, at Teslas seneste manøvre er i strid med ikke kun svensk praksis, men også artikel 28 i EU’s charter for grundlæggende rettigheder.

Den garanterer nemlig retten til strejke.

Om brug af udenlandske skruebrækkere er et brud på strejkeretten, bliver dermed et af de første principielle spørgsmål, som den nye kommission skal tage stilling til.

Og hvad Kommissionen svarer på det spørgsmål, kan meget vel blive afgørende for udfaldet af den langstrakte konflikt mellem nordiske fagforeninger og den store bilproducent.