Det mener Dansk Metal på baggrund af en ny analyse, som forbundet netop har lavet.
Analysen viser, at cirka halvdelen af jobfremgangen det seneste år kommer fra indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
Ukrainere indgår også i kategorien af ikke-vestlige indvandrere. Fjerner man dem fra statistikken, så er det cirka 38 procent af jobfremgangen, som kommer fra ikke-vestlige indvandrere.
Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, mener, at analysen viser, at indvandrere bør ses som en ressource i stedet for en byrde.
“Ser vi på industrien, så kan der ikke herske tvivl om, at ikke-vestlige indvandrere er en vigtig faktor, når vi skal forklare, hvorfor det går så godt, som det gør. Mange har fået nye kollegaer fra ikke-vestlige lande, som tager fra og bidrager i produktionen”, siger Erik Bjørsted ifølge en pressemeddelelse.
Næsten 20 procent af jobfremgangen i industrien er trukket af indvandrere med ikke-vestlig baggrund ifølge Dansk Metals beregninger.
Analysen viser, at regeringen bør se positivt på indvandrere, mener Dansk Metal.
“Det er tid til, at regeringen ser på indvandrere som en ressource med stort potentiale. De kan jo starte med at fjerne de tossede regler, som afholder ufaglærte indvandrere fra at opkvalificere sig”, siger Erik Bjørsted.
Dansk Metal peger på et konkret eksempel på “tossede regler”, nemlig reglen for permanent opholdstilladelse.
Det kræver i dag seks års uafbrudt arbejde for at komme i betragtning til permanent opholdstilladelse. Her tæller uddannelse ikke med, og det er Dansk Metal kritiske overfor:
Politikerne bør erkende, at de ikke-vestlige indvandrere, som er kommet i arbejde, har ydet et vigtigt samfundsbidrag
“Politikerne bør erkende, at de ikke-vestlige indvandrere, som er kommet i arbejde, har ydet et vigtigt samfundsbidrag, og at vi har været afhængige af deres arbejdskraft. Og netop nu har vi en historisk chance for at få endnu flere i arbejde, fordi der er rift om arbejdskraften, og mange virksomheder mangler arbejdskraft. Den chance må vi ikke lade gå til spilde” siger Erik Bjørsted.
Kommentarer
"Indvandrere bør ses som en ressource i stedet for en byrde."
DI mener selvfølgelig en ressource for DI.
Byrden må staten og skatteyderne tage sig af.
Kort og præcist
.
Hvordan i hede hule, et Fagforbund kan ansætte DA, DE og DIs lobbyist Erik Bjørsted, siger desværre en del om, hvorhen den danske (fag)bevægelse har bevæget sig, og hvorfor flere og flere danske arbejdere undsiger pamperne med "de røde faner".
"Løntrykkere i alle lande, forén eder" hedder det idag, og om få år, har vi amerikanske tilstande, hvor det er løntrykkerne der ikke vil arbejde sammen med organiserede danskere.
Farvelfærd!
Ja det er ret vildt, faktisk.