Annonce

Jøder er danske: Derfor bekæmper Pio antisemitisme

Netavisen Pio står bag en kampagne, der sætter fokus på at bekæmpe den stigende antisemitisme
Foto: Grafisk afdeling
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen
Jøder er danske - det er hovedbudskabet i en video, som Netavisen Pio publicerer i ugen, der kommer. Du kan allerede nu se en teaser for videoen på vores kanaler på Facebook og det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Videoen, der vil blive offentliggjort 7. maj, sætter fokus på den konkrete sikkerhedstrussel danske jøder og danskere med jødisk herkomst har levet under siden terrorangrebet i Krystalgade i 2015. Samt antisemitismen, som er i voldsom vækst efter udbruddet af krigen i Gaza.

Netavisen Pio udgiver samtidig i samarbejde med Yaqoub Ali i maj måned en Podcast-serie om antisemitisme i Danmark. Første afsnit er ude. Se nærmere på Pios Facebook-side og Pios X-konto.

Netavisen Pio er normalt ikke et aktivistisk medie. Men situationen er så alvorligt, at det for mange jøder er umuligt at praktisere deres religion og kultur, samt deltage i den offentlige debat.

Derfor er det nødvendigt at civilsamfundet og også medier som Netavisen Pio, slutter ring om Danmarks jøder.

Antisemitismen er voldsomt stigende

Ifølge en ny og omfattende undersøgelse af 45 millioner kommentarer på det sociale medie Facebook, er antisemitisme meget udbredt på internettet. 21.388 af kommentarerne i undersøgelsen omtaler "jøde" eller "jødisk".

Heraf vurderes 2063 kommentarer at være antisemitiske, hvilket svarer til hver tiende af kommentarerne.

Historisk har danske jøder spillet en stor rolle i arbejderbevægelsen

Samtidig har det jødiske samfund registreret en voldsom stigning i antallet af antisemitiske hændelser.

Foredrag om holocaust aflyses af sikkerhedshensyn og jødiske institutioner som synagoger og skoler kan kun operere under beskyttelse af svært bevæbnet politi og militær.

Ikke på vores vagt

Netavisen Pio beskæftiger sig normalt journalistisk med politik og arbejdsmarkedet, men det er alligevel oplagt for et socialdemokratisk medie, at bekæmpe antisemitisme.

Historisk har danske jøder spillet en stor rolle i arbejderbevægelsen og både parti og fagbevægelse spillede en nøglerolle i at organisere flugten til Sverige i 1943. Dengang valgte mange danskere at løbe en personlig risiko ved at stå op for deres jødiske landsmænd.

Jøder har været en del af vores kultur i århundreder

Der er en reel risiko for, at det på sigt bliver umuligt at leve som jøde i Danmark, fordi presset og truslerne mod den enkelte bliver for omfattende.

Jøder har været en del af vores kultur i århundreder. Hvis de ikke længere kan eksistere åbent i Danmark, så er der tale om et katastrofalt kulturtab. Det må ikke ske på vores vagt.

Aldrig igen - Det er nu

Her kommer også en opfordring til Folketinget og særligt til Socialdemokratiet.

Da socialdemokraterne ophængte et billede i gruppeværelset af daværende statsminister Vilhelm Buhl i styrehuset på en af fiskekutterne, der fragtede jøderne til Sverige fik de hård kritik, men jeg synes det var positivt, at de vedkendte sig et særligt ansvar for jødernes velfærd og sikkerhed.

Der er brug for en kulturkamp på alle niveauer i samfundet, hvor antisemitismen imødegås

Med den arv følger også en forpligtelse. Aldrig igen, det er lige nu. Jeg er ikke så bekymret for arbejdsudbuddet i 2050, og hvad der ellers optager Christiansborg. Det skal der nok komme styr på. Men jeg er bange for, at politikerne har så travlt nede i maskinrummet, at de mister blikket for vores mest udsatte minoritet.

Civilsamfundet må på banen

Der er imidlertid ikke tale om et problem, der kan løses alene af politikerne. Der er brug for en kulturkamp på alle niveauer i samfundet, hvor antisemitismen imødegås.

Civilsamfundet må på banen: Gøre opmærksom på problemet og imødegå antisemitismen der hvor den eksisterer. Ikke mindst på uddannelsesinstitutioner.

Antisemitismen skal udgrænses og forhindres i at spredes. Jøderne skal vide, at vi har deres ryg. Det er en kerneopgave for et medie som Netavisen Pio.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I har udgivet en af de vigtigste ledere i mange år. Tak for det.

Socialdemokratiet fremmer antisemitisme ved at fremsætte lovforslag om indfødsrets meddelelse til massetilvandrede tilhængere af den reaktionære naziideologi islam.

Husk kritik af Isreal og zionismen, ikke er antisemitisme, men et helt legalt politisk synspunkt, som mange jøder også giver udtryk for.

Så enige. Zionisme er en ideologi der er ansvarlig for folkemord. Jødedommen er en religion der er stærk beslægtet med Islam og kristendom. Semitter er en race som araber og mange jøder tilhører. Mange Israelitter har mere germanske og slavisk dna end semitisk dna.
Derfor er det forkert når Palæstinenser beskyldes for antisemitistisk. Der er også forkert at Palæstinenserne beskyldes for antijødisk. Det er korrekt når Palæstinenserne beskyldes for antizionisme da Zionisterne begår folkemord på kristne og muslimske semitter. Mange jøder uden for Israel støtter zionisme og tage ikke afstand for folkemordet. Når Israel kun eksisterer fordi de økonomisk understøttes fra udlandet og politiske af USA bliver jøder sidestillede med Zionisterne. Det er selvfølge beklageligt for jøder der ikke støtter Israels folkemord og apartheid regime. Zionister eg selvfølge legitime mål da det finansiere og støtter politiske Israel.
Grundlæggende er den selvvalgt adskilles som både nogle muslimer og jøder praktiserer årsagen til beskyldninger om undergravende virksomhed og diskrimination.Separation af mennesker er ondt.

En hver form for racisme skal undsiges. Det samme gælder ulighed.

Og særligt, hvad ulighed angår ser det desvære ud til Socialdemokratiet total har tabt snøvsen med Mette Frederiksen som formand.

Aldrig er pensionisterne bleven forsømt som under mettes regering.

Aldrig beriger Bent Hansen debatten med andet end sine trivielle one- liners om mette -

Jeg fordømmer også antisemitisme - og islamofobi, inkl. gidseltagning og folkemord.

Hvad du har skrevet her, gælder også for anti-islamisme.
Der er intet i vejen med nogen religion. Problemet vil altid være dem, der ikke forstår den, og derfor misbruger den.

Jøderne i Danmark havde ikke problemer før muslimerne kom. Islam er ikke kun en religion, det er en isme på lige med nazisme og fazisme.
Dem og os retorikken

"Der er intet i vejen med nogen religion."
Sikken dog noget uigennemtænkt vrøvl, men du har jo taget forbehold, så du kan altid hævde at nogen har misforstået den pågældende religion.
Det er bare ikke en taktik du kan håndhæve særligt længe.

Ja det må du da nok sige ;-)

Religioner er lidt som svampe, nogle kan have en rigtig god smag, mens andre kan være dødbringende. Så for nogle religioners vedkommende er det da fint, hvis tilhængerne forstår dem, mens det i andre tilfælde er klart bedst, hvis de misforstår dem.

Jeg vil bare sige tak for at tage fat i et vigtigt emne.

Og det gør jeg vel at mærke uden noget "men", og helt uden lige at skulle tilføje en længere række andre ting, man også kan være imod.

Tak for den fine artikel og for at sætte fokus på problemet. Som jøde kan jeg sige at problemet med antisemitismen var tilstede før d. 7 okt. og efter min mening ved den alm. danskere ikke hvor stort problemet er - men måske tager jeg fejl. Jeg har både på videregående udd. og igennem mit job i det offentlige blevet kaldt børnemorder og zionist, selvom jeg aldrig har udtrykt mig om noget relateret til Israel men blot at jeg er jøde. Vi er mange danske/israelske jøder som er trætte og frustreret over at vores Institutioner skal være under militærbeskyttelse - men med god grund og trætte af skulle være bange for at tage del i debatten. Jeg ved ikke om der kommer en løsning, det virker så håbløst men jeg er i hvertfald enig i at problemet skal i talesættes af alm. danskere. Jeg oplever bare desværre det modsatte hvor alm. danskere og mange af mine kollegaer enten er stoppet med at skrive til mig eller helt fjernet mig fra socialemedier, da jeg har delt ting om gidslerne og artikler ang. stigende antisemitisme. Nogen her skriver at det er Ok at kritisere Israel uden at det er antismitisme og JA det er bestemt ok, men det er altså ikke det problemet handler om. Det drejer sig ikke om at man ikke må være kritisk, men om at der er et voksende jødehad og at mange i øvrigt har svært ved at skelne mellem Israel og de danske jøder som bliver gjort ansvarlige for Israel, hvad enten vi støtter den nuværende regeringens politik eller ej. Min oplevelse er at det jødiske samfund ændrede sig for altid efter terrorangrebet ved synagogen. Jeg er bange for at hvis denne udvikling som vi ser nu fortsætter, så er der ikke mere jødisk liv i DK om et par generationer for hvem gider leve sådan i længden. Som formanden fra det jødiske samfund sagde i sin tale til krystalnatten så har nuværende politiske tiltag ikke virket, der skal ske noget nyt.

Tak for et virkelig fint og sobert indlæg, Liora.

Spændende at se hvor mange der har mod på at relativisere eller trivialisere her.
Og hvem der bliver den første? (ingen præmier, desværre)

Det ville hjælpe at flere jøder valgte at sige fra overfor det Zionistisk regime apartheid og folkemord. Mange danske jøder vælger helte assimilere sig ind i vores danske samfund ved at droppe adskilles. Separation af mennesker er ondt.

Det ville hjælpe at flere jøder valgte at sige fra overfor det Zionistisk regime apartheid og folkemord. Mange danske jøder vælger helte assimilere sig ind i vores danske samfund ved at droppe adskilles. Separation af mennesker er ondt.

Og hvis jeg ikke havde været en doven skiderik, der hverken gider trykke eller levere, ville Dan hermed have vundet en flot T-dhirt med #FreeNesonMandela på brystet.

I oktober 2023 blev rumsonden Psyche skudt afsted med en kæmpestor Falcon Heavy-raket fra en affyringsrampe på Kennedy Space Center i Florida.

Forude ventede en hele 2,4 mia. kilometer lang rumrejse fordelt over tre år i retning af en metalasteroide i bæltet mellem Mars og Jupiter.

Men sonden har også en anden opgave undervejs.

Ombord har den nemlig et avanceret kommunikationssystem, som skal afprøves for at vise, hvor langt væk fra Jorden, vi kan kommunikere.

Og nu har astronomerne hos rumagenturet nået en vigtig milepæl.

I en test den 8. april lykkedes det nemlig at sende en besked til Jorden fra hele 226 millioner kilometers afstand, hvilket altså svarer til 1,5 gange afstanden mellem Jorden og Solen

Det menneskeheden formår i kvantitet står åbenbart langtfra mål med kvaliteten!

En ting er et budskab at sende!

Noget helt andet kvaliteten af hovedbudskabet!

“Hej vi er på Jorden. Vi er danske! Nogle er svenske! Nogle er norske!

Men først og fremmest er vi jordboere. Nogle er mest sømænd! Men det skyldes at 70% af jordens overflade er dækket af vand. Nogle få hundreder bor ude i rummet!

Hvem er I?

P.S. i virkeligheden er Jorden meget mere kompliceret og sammensat! Med selv den mest avancerede kommunikationssystemer der findes på Jorden, når dette budskab sjældent ud!

Udforskningen af Jorden er først lige i sin begyndende fase!

Vi ved stort set intet om hinanden! Og hvordan vi trives og overlever.

Krige og uvemskaber om Jordens ressourcer optager det meste af menneskets vågne timer!

I Rusland arbejder krigsmaskinen døgnet rundt!

I vort lille land mener regeringschefen at vi alle må følge trop!

Ser du/I om få år et pludseligt lysglimt på den nordlige halvkugle af Jorden, ja, så er det en endegyldig atomkrig!

Findes der også atomvåben ude i jeres del af rummet?

Fedt at vi kan kommunikere på så lang afstand!

Hilsen jordboeren.”

Grundtvig vidste det “ ved jorden at blive, det tjener os bedst “ 🤓

De danske jøder, er agtede borgere. Det er muslimerne iøvrigt også. Lad os bekæmpe antisemitismen, ja palestinenserne er iøvrigt også et semitisk folk. Lad os tage afstand fra alle slags ekstremister. Også Hamas og Netanyahu!!