☰
☰
Annonce
Bag historien om Arne gemmer sig en glemt pointe
Lige om lidt går Arne himself på velfortjent Arne-pension. Men bag den historie gemmer sig en ofte overset del af billedet: Nemlig at rigtig mange på ordningen slet ikke er Arne’r. De er Mona’er
1. maj er altid en helt særlig dag. Og i år ser Arbejdernes Internationale Kampdag ud til at blive særlig af en ekstra årsag:
Det forlyder nemlig, at det bliver på dagen, hvor vi fejrer fællesskabet og holder fanen højt, at Arne Juhl formelt trækker sig tilbage på den Arne-pension, som han er blevet ansigtet på.
Det skal være Arne Juhl velundt. I mine øjne er det kun rimeligt og helt på sin plads, at retten til tidlig pension giver mennesker, som har knoklet gennem et langt, langt arbejdsliv, muligheden for at sætte et punktum lidt før.
For nej, det skal ikke være sådan, at man absolut skal være gået helt i stykker, før man omsider kan få lov til at slæbe sig ud af arbejdsmarkedet. Eller kun kan gå, hvis man selv kan betale for det.
Et vigtigt, men glemt tal
Som samfund er vi bedre end det. Det skal vi være.
For så længe vi har et arbejdsmarked, der slider mennesker op fysisk, så længe vi fortsat kan præsentere undersøgelser, hvor vi kunne øge arbejdsudbuddet med 11.000 fuldtidspersoner, hvis vi bare fik gjort op med 20 procent af den arbejdsrelaterede stress – lige præcis så længe skal vi også have et tilstrækkeligt sikkerhedsnet, der griber os.
Og den offentlige debat om retten til tidlig pension giver mig altid en ubændig trang til at smide tal på bordet.
HK’erne er – med 1.700 – den andenstørste gruppe blandt personer på Arne-pension
For hvis man kigger nærmere på data fra Jobindsats.dk hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bliver det hurtigt tydeligt, at billedet af hvem ordningen hjælper, er mere nuanceret end som så:
For det er ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, der har brug for en ret til at gå tidligere fra. Det har HK’erne også.
HK’erne er – med 1.700 – den andenstørste gruppe blandt personer på Arne-pension. Eller som vi i HK godt kan lide at kalde den: Mona-pension.
Lad os få Mona’erne med frem i lyset
Mona er HK’er og søgte om retten til tidlig pension, fordi hun efter mange år som tandklinikassistent og senere kontorassistent – to typiske HK-job – var slidt og hver dag kæmpede med svære smerter.
Hun havde ikke energien og tiden til et langt udredningsforløb.
Hun havde bare brug for at få lov at gå lidt før os andre efter et langt arbejdsliv, mens der stadig var et liv at gå fra til.
Monas historie er et godt eksempel på, hvad ordningen kan
Og uden at skulle igennem 1000 afklarende spørgsmål og undersøgelser.
Monas historie er et godt eksempel på, hvad ordningen kan. Og på, at også HK’ere har brug for at benytte retten til tidlig pension.
Nogle fordi de har taget deres langvarige tørn på arbejdsmarkedet. Andre fordi kroppen eller hovedet siger stop, men ikke nødvendigvis nok til, at det passer ind i andre ordninger.
Den pointe har det med at gå tabt i mediebilledet og i den politiske debat.
Men vi har brug for det fulde billede af, hvem der har de lange arbejdsliv
Det siger jeg ikke for at klynke. Eller fordi historierne fra mænd i produktionen, som retten til tidlig pension typisk leder tankerne hen på, ikke skal frem i lyset.
Det skal de! De er vigtige.
Og i lyset af hvordan ordningen er blevet præsenteret og italesat fra dag ét, er det også naturligt, at det er de brancher, de fleste associerer ordningen med.
Men vi har brug for det fulde billede af, hvem der har de lange arbejdsliv, og hvem vi hjælper med at komme lidt tidligere afsted – uden, at det kræver lange, opslidende udredningsforløb.
Uden, at alt skal være i stykker, før vi stopper. Og uden at vi skal spørge om lov i flere instanser. Og det billede er Mona’erne en del af.
Kommentarer
Så derfor en velment lille hilsen fra Arne himself, som Mette længe har været varm på:
Oh, Mona, Mona
Men min stemme er i overgang
Mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj
Og så er jeg genert
Åh Mona Mona Mona
Hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør ta' din hånd
Hvor vi ka' stikke af sammen
Og min stemme er i overgang
Mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj
Og så er jeg genert
Åh Hanne Hanne Hanne
Hvornår kommer den dag
Åh Helle Helle Helle
Hvornår kommer den dag
Åh Gitte Gitte Gitte
Hvornår kommer den dag
Åh Anne Anne Anne
Hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør ta' din hånd
Hvor vi ka' stikke af sammen
Mette var en skøn veninde
Med hende jeg kunne vinde
Men nu er jeg fri og borte
Med alt hvad hun virkeliggjorte
Men min stemme er i overgang
Mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj
Og så er jeg genert
Åh Mona Mona Mona
Hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør ta' din hånd
Hvor vi ka' stikke af sammen
Mona’er er bare mere kald’ede end Arne’r.
Mon det er sådan at vi skal forstå Mette Frederiksen.
Thi…
For de fleste er et arbejde i den offentlige sektor mere end bare et arbejde. Det er et kald.
Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i Deadline.
- De fleste har det jo som et kald, når man vælger at arbejde i psykiatrien, arbejde med børn eller som politimand, siger hun og uddyber:
- For ellers er det rigtig, rigtig svært at arbejde med mennesker.
Den offentlige sektor er under pres. Men i interviewet understreger hun, at det ikke er motivationen hos de offentligt ansatte, der fejler noget, men derimod de rammer, som politikerne har skabt, der fjerner arbejdsglæden. Det er en udvikling, statsministeren gerne vil vende.
Mette Frederiksen har ellers med sine egne ord forsøgt at aflive en sejlivet myte om, at det nødvendigvis skal være lystbetonet at gå på arbejde.
Men det budskab modererer hun nu:
- Grundlæggende skal vi have lyst til at gå på arbejde. Men jeg vil opponere mod den der stemning af, at det hele skal være sjovt og lystbetonet - fordi det tror jeg simpelthen ikke på, at vores liv er, siger Mette Frederiksen.
Hun frygter, at vi gør vores børn og unge en bjørnetjeneste ved at give dem oplevelsen af, at livet altid er lystbetonet og sjovt.
- Nogle gange er livet også hårdt.
Værnepligten for kvinder og mænd bliver statsministerens nye lakmusprøve på Arne contra Mona!
Vil alle også i forsvarsøjemed føle sig lige kaldet?
I Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er der forskellige nuancer af kaldet til offentlige erhverv.
Måske netop fordi “varme hænder” oftere er kald’ede!
Sosuer aftjener deres værnepligt hele livet!
Hertil kommer mødre, der af den ene eller anden årsag må følge sit eget barn intenst hele livet!
Et kald der oftest først kommer når barnet bliver født og dets behov går op for moderen/faderen.
At få et handicappet barn kan ofte være et kald for livet!
Gode kaldede offentligt ansatte kan i heldigste fald aflaste moderen/faderen!
Mette Frederiksens tale om kald var det der i sin tid startede den offentlige sektor!
Kaldede sygeplejersker var ofte børn af kronisk syge forældre!
Et faktum som ingen historieforskning vist har dokumenteret!
Men på en eller anden måde har statsministeren fattet sammenhængen!
Hele landets oversygeplejerske!
Der nu sender Arne på pension for at slippe kaldet!
Til gengæld må vi forstå at Mette bliver på sin post!
Et kald der er langt vigtigere end vælgernes dom!
Og det er kaldets indre natur!
Man er der uanset hvad!
Den gamle skal ud af sengen!
Børnene skal undervises!
Målet er vigtigere end den enkeltes besvær!
Og med det in mente har statsministeren chancen for mange hårde år endnu!
Kaldet koster på hvert et led og sene og dæklak!
Som på et træskib i stormvejr!
Men ind imellem skinner solen i stille blåt vejr som på en 1. maj!
Så er kaldet det hele værd!
Monas pointe! De er Mona’er!
Synd og skam at Mette Frederiksen ikke turde rose det nok!
Honninghjerterne gjorde fortsat ondt sammen med hvederne!
Alle begår fejl! Selv de kald’ede!
Tak til alle Mona’er! Alle de kaldede!
Ifølge statistikken ender Arne’erne snart hos de varme hænder!
Ifølge 9. klasses bogen i samfundsfag bliver de ufaglærte gennemsnitlig ti år yngre end akademikere!
Tror da pokker at alle vil på gymnasiet!
Noget som Mette Frederiksen har som sit næste projekt at bekæmpe!
Sådan er en statsministers kald så forunderligt!
Verden er af lave!
Så der er masser at lave!
Selv for en statsminister, som vi må forstå er kaldet!
En ægte Mona?