Jensen skriver i chefredaktørens lørdagsklumme, om hvordan Lidegaard ihærdigt jagter en ledig position i dansk politik. En jagt som, ifølge Christian Jensen, foreløbig er gået temmelig skidt:

“Forleden endte det direkte pinligt,” skriver Christian Jensen med henvisning til, at Lidegaard - i Politiken - i sidste uge proklamerede, at oppositionen kunne samle flertal for et beslutningsforslag, som indebar mere kontrol med regeringen.

Blandt andet foreslår de otte partier i oppositionen, at regeringens interne udvalg, herunder Koordinationsudvalget, fremover skal udarbejde et beslutningsreferat. Og også at nye ministre skal på et slags kursus i god regeringsførelse.

“Når jeg tæller sammen, så kunne det godt ligne et flertal,” lød det begejstret fra Martin Lidegaard i Politiken.

“Sikke en flovmand”

Men få timer efter at Politiken - der i parentes bemærket har et radikalt socialliberalt udgivelsesgrundlag - havde udsendt den melding, kunne samme Politiken oplyse, at Lidegaard vistnok havde talt forkert.

Lidegaard havde nemlig talt Aki-Mathilda Høegh-Dam fra det grønlandske parti Siumut med i sit flertal. Men hun havde ikke tænkt sig at stemme for oppositionens forslag. Lige så lidt som de øvrige nordatlantiske medlemmer af Folketinget, som sædvanligvis afholder sig fra at deltage i afstemninger om indenrigspolitiske spørgsmål.

Dermed havde Lidegaard ikke længere flertal for sit og oppositionens forslag.

“Sikke en flovmand for den radikale leder,” konstaterer chefredaktøren på Politiken.

Christian Jensen minder derpå om, at Martin Lidegaard har gjort radikale stemmer stort set arbejdsløse, siden han i 11. time valgte at bakke ud af den regering, som kunne have heddet SVMR-regeringen, men som altså endte med det lidt kortere SVM.

Men hidsige Jensen har mere på Lidegaard

Men hidsige Jensen har mere på Lidegaard. For vi skal lige have med, at Lidegaard - altså ifølge Jensen - flakker rundt i det politiske landskab i evig jagt efter en rolle at spille i dansk politik.

“Tragikomediens tåkrummende rolle”

Således er der, Ifølge Jensen, heller ingen grund til at rose Lidegaard for hans forsøg på at spille hård opposition - sammen med Liberal Alliance og De Konservative - i en reform-alliance benævnt KLAR.

Men fadæsen med Aka-Mathilda Høegh-Dam tager dog førstepladsen ud i politisk klovneri, mener chefredaktør Jensen, der slutter af med denne sproglige perle:

“Men forleden faldt Martin Lidegaard så ind i tragikomediens tåkrummende rolle: som klovnen, der tilsyneladende ikke forstår alvoren i sit eget show.”