Forleden fremlagde regeringens ekspertgruppe, det såkaldte ”Svarer-udvalg”, sine bud på en ny CO2-afgift for landbruget. Vi kommer nemlig ikke i mål med vores klimamål, hvis ikke landbruget ligesom industrien, transport- og energisektoren leverer sin del.

Men selvom vi er mange, der synes, det kun er rimeligt, at landbruget også yder deres - og selvom vi er helt med på, at kødet gerne må blive lidt dyrere, så er protesterne allerede store og traktorerne ved at starte op for at køre mod Christiansborg.

Konflikten er ved at bryde ud, Danmarksdemokraterne vejrer morgenluft, rykker annoncer ind og Venstre er under pres.

Samarbejdet i regeringen kan ligefrem udfordres af uenighed om, hvor hårdt vi skal gå til landbruget. En udfordring der bestemt ikke bliver mindre, når vi skal i mål med vandrammedirektivet og reducere landbrugets udledning af kvælstof, der igen betyder, at vi skal have færre produktionsdyr og mere planteproduktion.

Derfor er der brug for nye klima-, miljø- og landbrugspolitiske begejstringsprojekter, der kan samle mere end de splitter.

Der er brug for at se på mulighederne i problemerne, fremfor problemerne i mulighederne.

Mere skov

Her vil jeg nævne to politiske tiltag, der både er noget de fleste gerne vil have, noget der kan bidrage til at løse klimaudfordringen ved landbruget, samt ikke mindst noget, der kan sikre, at det er en god forretning for landbruget.

Jeg tror ovenikøbet, at projekterne kan være med til at vinde valg for Socialdemokratiet og den siddende SVM-regering.

Her tænker jeg på skovrejsning og grøn skolemad.

Hvis ønsket er at nedbringe CO2-udslippet, samt at binde langt mere kvælstof, inden det løber ud i vandløb, søer og have og ødelægger vores vandmiljø, så er rejsning af ny skov et af de allermest effektive redskaber.

Hvem kan ikke lide at løbe, cykle eller holde kæresten i hånden på en tur i skoven? 

Dertil kommer, at mere skov skaber bedre biodiversitet og langt rigere dyreliv. Landmændene vil kunne tjene gode penge på at sælge deres jord til skovrejsning, leje det ud eller selv bruge det til produktion af de træsorter, vi har brug for i fremtidens mere bæredygtige træhusbyggeri og produktion af møbler m.m.

Endelig er mere skov noget, som langt de fleste danskere synes godt om og holder af. Hvem kan ikke lide at løbe, cykle eller holde kæresten i hånden på en tur i skoven? 

Der er allerede sat flere projekter i gang for at rejse mere skov, ligesom vi har Klima-skovfonden. Men det går for langsomt.

Hvorfor sætter vi ikke langt mere turbo på rejsning af skov i Danmark? 

Det kan være i form af, at staten selv opkøber landbrugsarealer til skovrejsning, hvilket dog kan få den negative bivirkning, at jordpriserne presses for meget op.

Det kan også være i form af målrettede tilskudsordninger via EU-støttemidlerne, der tilskynder til rejsning af skov.

Eller det kan være i form af bedre rammer for, at private borgere, fagforeninger, øvrige foreninger, boligselskaber m.m. opkøber folkeaktier i skovrejsning.

Da Vestskoven på den Københavnske Vestegn i 1967 blev anlagt, skete det som en kombination af en bevilling fra Folketingets Finansudvalg og så en borgerinddragelseskampagne ”Lad os plante et træ”, der blev promoveret af blandt andet Dagbladet Politiken.

Hvorfor i alverden gå og føle afmagt, når vi i fællesskab kan skabe løsninger og empowerment? 

At inddrage borgerne og foreningerne m.m. og lade dem købe træer eller folkeaktier selv, er en fantastisk måde at skabe engagement, ejerskab og glæde ved projektet.

Vi kunne løbende på et barometer på internettet og i medierne illustrere, hvor meget CO2 og kvælstof, vi nu reducerer.

At tidens megaproblemer såsom klima og miljø, samt løsningerne af dem, bliver konkrete og håndterbare, er noget af det vigtigste i et demokrati.

De fleste elsker jo at kunne være med til at gøre en forskel. Hvorfor i alverden gå og føle afmagt, når vi i fællesskab kan skabe løsninger og empowerment? 

Flere gevinster ved sund skolemad

På samme måde er det med skolemaden. Vi ved alle selv fra skoletiden, hvor uappetitlig og kedelig en lunken madpakke fra skoletasken kan være.

Os der er forældre ved, hvor svært og stressende det kan være at stå om morgenen og lave madpakker til børnene.

Jeg har selv tre børn, og selvom jeg bestemt ikke har stået for størstedelen af madpakkerne, kan jeg udmærket huske følelsen.

Dertil kommer, at læger, diætister og øvrige sundhedsprofessionelle taler om, at alt for mange børn og unge enten slet ikke spiser, mens de er i skole, eller spiser forkert og for usundt.

Børn der spiser sammen, holder sammen

Ved at sikre bedre og sundere mad er der altså en god chance for at øge ikke bare sundheden, men også koncentrationen og det faglige udbytte i vores skoler.

Lærere, pædagoger og øvrige eksperter taler endda om, at mange sociale problemer og mobning kunne løses, hvis vores børn lavede mad og spiste sammen.

”Børn der spiser sammen, holder sammen”, som de siger. Forskning viser endvidere, at børn der vokser op med faste måltider og samtaler har mindre risiko for psykisk sårbarhed.

Danskerne er for langsomme

Men ikke nok med det. Et af de helt, helt store problemer i omstillingen af dansk landbrug til en mere bæredygtig produktion er, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkelig stor efterspørgsel på eksempelvis de meget sundere miljø- og klimavenlige grøntsager og bælgfrugter.

Danskerne er simpelthen for langsomme til at vænne sig til at spise denne nye form for superfood, men hvis vi som samfund vedtog, at fremtidens skolemad primært skulle være plantebasseret med grøntsager og bælgfrugter, ja så kunne vi helt konkret skabe noget af den nødvendige efterspørgsel.

Dem der ikke vil - kan jo få lov at lade være

På samme måde som vi i sin tid gjorde med skolemælken. Jamen hvad så med finansieringen? Hvor skal pengene komme fra? Vil nogen sikkert indvende.

Vi kunne jo starte med at lade kommunerne spørge deres borgere, om de vil være med til at indføre skolemad mod at sætte skatten op. Det må de ikke i dag.

Vi kunne også lade kommunerne opkræve betaling fra forældre til skolebørnenes mad – mod at dem, der ikke har råd, selvfølgelig skal hjælpes. Det må de heller ikke i dag.

Jeg er overbevist om, at langt de fleste gerne vil være med. Dem der ikke vil - kan jo få lov at lade være.

Gode vaner smitter

Og glem ikke, at børn der lærer at spise lækker chili sin carne, grøntsagslasagne, falafler og kikærtesalat i skolen, introducerer det hjemme hos forældrene, der så begynder at spise mere plantebaseret, klimavenligt og sundt.

Går det for langsomt, kunne vi som samfund anspore til, at kantinerne på arbejdspladserne begyndte at servere markant mere plantebaseret mad.

Vi skal turde at gå forrest i politik

Der er simpelthen så mange af tidens helt store problemer inden for klima, miljø og sundhed, vi kan løse med disse initiativer.

Jeg er overbevist om, at danskerne gerne vil være med, hvis vi inddrager dem på den rigtige måde og lader dem være med til at organisere det.

Det er bare om at komme i gang. Jeg er overbevist om, at det kan skabe begejstring. Vi skal turde at gå forrest i politik. Det er den måde, man vinder valg.