Annonce

Knap hver femte søfarende oplever mobning - Men nu tager minister opgør

Særligt udenlandske i søfarten er ofre for chikane og mobning, viser forskning. “Gamle hvide danske mænd skaber en ekstrem fjendtlig atmosfære for ikke-hvide,” lyder det fra en søfarende.
Foto: Skatteministeriet
Morten Bødskov (S), erhvervsminister
“De fleste er lidt bange for at stå frem.”

Det fortalte en anonym informant fra søfartsbranchen i en rapport, der blev udgivet i oktober fra Center for Maritim Sundhed og Samfund ved Syddansk Universitet.

Informanten beskriver den kultur, der i hans øjne hersker på mange danske skibe, hvor man af frygt for sociale repressalier undlader at sige fra over for mobning.

Mobbekulturen ser dog ud til at kunne ændre sig snart.

Torsdag nåede Søfartsstyrelsen nemlig til enighed med erhvervets parter om en række tiltag, der har til sigte at bekæmpe chikane og mobning i søfarten.

Blandt tiltagene kan nævnes forbedrede klagemuligheder og en ændring i lederuddannelserne, så ledere i søfarten er bedre rustet til at håndtere mobning og chikane på arbejdspladsen.

Desuden vil domstolene ved eklatante chikanesager kunne fratage dømte for nogensinde at kunne gøre tjeneste på danske skibe igen.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) tror på, at de nye tiltag vil kunne bidrage til en klar forbedring af det arbejdsmiljø, der hersker på de danske farvande.

det er normalt, hvor de kommer fra, at den hvide mand er øverst i hierarkiet

“De nye tiltag er et vigtigt skridt for at komme denne uacceptable adfærd til livs. Nu skal tiltagene ud at leve, og jeg er glad for at konstatere, at alle parter i erhvervet er klar til handling,” siger han i en pressemeddelelse.

Et udbredt problem

Årsagen til at Søfartsstyrelsen begyndte arbejdet med at udforme de nye tiltag i første omgang, var de udbredte problemer, som den førnævnte rapport fra Syddansk Universitet blotlagde. Problemer, som de nye tiltag altså er specifikt udformet til at tage hånd om.

Den fandt blandt andet, at 17 procent af ansatte i søfartsbranchen har oplevet mobning, og at hele 11 procent har oplevet decideret chikane.

Ifølge mange af de informanter, som forskerne talte med, var udenlandske ansatte særligt ofte ofre for fornærmelser og grove jokes.

“Gamle hvide danske mænd skaber en ekstrem fjendtlig atmosfære for ikke-hvide,” udtalte eksempelvis en informant.

En anden beskriver forholdet mellem de danske og de udenlandske arbejdere med disse ord: 

“Det er det, vi vil karakterisere det som mobning eller chikane. Men fordi det er normalt, hvor de kommer fra, at den hvide mand er øverst i hierarkiet, så inderne og filippinerne, og så bangladesherne, de ved det, de ved deres plads, og det lyder virkelig hårdt, men, men, der er en rangorden, og det er noget, vi ønsker i Danmark.”

En anden udtrykte et simpelt håb:

“Racismen burde slutte.”

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ingen skal jo være i tvivl om, hvem der bestemmer i verden. Vel...