Sådan beskriver den polske migrantarbejder Jakub forløbet efter hans arbejdsulykke.

Jakubs historie er udtryk for et større mønster i den danske bygge- og anlægsbranche. Ifølge en forskningsrapport fra Aalborg Universitet er det nemlig kun hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere, som indberettes til myndighederne.

Rapporten blotlægger desuden, hvordan mange arbejdstagere presser migrantarbejdere til at undlade at anmelde deres egne ulykker.

Det er et pres, der i høj grad opstår, fordi loven kræver, at arbejdsgivere anmelder arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Den regel kan imidlertid omgås, hvis den ulykkesramte ansatte er i stand til fortsat at møde på arbejde i dagene umiddelbart efter ulykken.

næsten ikke var i stand til at rejse sig fra sengen

Derfor er arbejdsgivere i nogle tilfælde villige til at gå meget langt for at registrere arbejdstid i timerne og dagene efter en arbejdsulykke.

Betaler for taxa til tilskadekomne ansatte

Georg, som ligeledes er polak og har arbejdet i Danmark i 12 år, fortæller forskerne fra Aalborg Universitet om sin oplevelse efter en arbejdsulykke, der var så slem, at han næsten ikke var i stand til at rejse sig fra sengen.

Georg blev først hentet og kørt i bil til byggepladsen. Herefter opfordrede hans arbejdsgiver ham til at stemple ind med sit adgangskort.

man selvfølgelig tog på arbejde efter en arbejdsulykke

Georg beskriver den efterfølgende udveksling mellem ham og hans chef:

“Så siger jeg, ‘jeg har ikke mit kort, det tog jeg ikke med’. Så siger han, ‘ikke noget problem. Vi laver et nyt kort til dig’. De fører mig gennem de der rulledøre, og stempler ind. ‘Og så registrerer vi, at du er på arbejde. Og så først i morgen, kan du melde dig syg’. Jeg aner ikke hvorfor.”

Det går igen i udsagn fra adskillige af de migrantarbejdere, som forskerne har interviewet, at arbejdsgivere er villige til at betale for transport af arbejdere, der er så slemt tilskadekomne, at de ikke selv kan transportere sig.

En tysk migrantarbejder, Ernst, beskriver, hvordan det på en arbejdsplads var en uskreven regel, at man selvfølgelig tog på arbejde efter en arbejdsulykke - i hvert fald i akkurat lang tid nok til at registrere sine timer.

“Og så var det sådan, at hvis man var syg, så skulle du bare komme på arbejde. Blev hentet med taxa og alt muligt. Så skulle du bare være der i tre timer, og så blev du kørt hjem igen.”

Fyret efter ulykke

Rapporten peger på, at migrantarbejdere ofte accepterer arbejdsgiveres insisteren på at registrere løntimer lige efter en ulykke, fordi de ikke kender reglerne.

En anden meget vigtig årsag er, at arbejdsgiverne ofte lover fuld kompensation for tilskadekomne ansatte. Ifølge Ernst, som tidligere har været arbejdsmiljørepræsentant, kan omkostningerne til transport frem og tilbage af den ansatte nemlig være billigere end omkostningerne forbundet med en dårlig arbejdsulykkesstatistik.

uden først at modtage lægehjælp

Lige så rentabelt ender forløbet dog ikke altid for de ansatte, hvis arbejdsskade på denne måde undslipper sig registrering.

“Jeg er også kommet til skade, hvor jeg fik en større skade på mit ben,” fortæller den 62-årige polske migrantarbejder Filip.

Han fik med det samme besked på, at han ikke behøvede at anmelde sin skade, da arbejdsgiveren nok skulle fortsætte med at udbetale løn, så længe han var uarbejdsdygtig. Meget længere end det kunne generøsiteten dog ifølge Filip ikke strække sig.

“Jeg var sygemeldt i to måneder, men ikke registreret noget. Og jeg fik løn i de to måneder. Men så nåede jeg lige at være tre dage i virksomheden, og så sagde de farvel.”

Til tider går arbejdsgivere et skridt længere end en fyring. Flere migrantarbejdere beskriver, hvordan deres kollegaer er blevet sendt tilbage til deres hjemland efter en arbejdsskade - i nogle tilfælde uden først at modtage lægehjælp.

Arbejdere adskilt

Når arbejdsgivere oftere bryder regler over for migrantarbejdere end over for danske arbejdere, skyldes det i høj grad, at migrantarbejdere ikke har samme kendskab til deres rettigheder, som de fleste danske arbejdere har.

Som tidligere beskrevet forsøger nogle arbejdsgivere derfor at adskille migrantarbejdere fra de øvrige ansatte, så de ikke hører om diverse arbejdstagerrettigheder fra deres danske kollegaer.

“De danske fyre kender altid loven. De er som mentorer for dig,” forklarer eksempelvis lettiske Janis.

Der er over bare de sidste 10 år sket en fordobling af antallet af migrantarbejdere i Danmark. Det betyder, at der i dag er over 25.000 migrantarbejdere ansat i fuldtidsstillinger i bygge- og anlægsbranchen.