Annonce

Debat: Regeringen skal tage mere ansvar for børn og unges trivsel

Regeringen skal sikre lige muligheder for alle. Det mål når de ikke, før børn og unges trivsel løftes markant. Regeringen må løfte sit ansvar, mere end de gør nu, mener en ung socialdemokrat.
Foto: Privat
Sylvester Windahl, formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom Valby.
Ungdommen er truet.

En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 10,8 procent af de unge i udskolingsalderen har tegn på mistrivsel. Næsten 12 procent har en psykisk sygdom inden de fylder 16 år.

De her tal burde ryste alle i deres grundvold. For det er en stigende tendens, at en kæmpe portion unge mistrives, og det er desværre også en tendens, at regeringer negligerer børn og unges trivsel.

Styrkelse af ungeressourcer, øget behandlingskapacitet og gennemgribende handling på børn og unges mentale mistrivsel, var nogle af de mange valgløfter, som SVM-partierne forpligtede sig på under valgkampen.

I stedet er det nye regeringsgrundlag blevet til en mærkelig sammenfletning af kommissioner, forebyggelsesplaner og tomme forpligtelser.

Positivt med trepartsforhandlinger

Regeringen lægger dog op til trepartsforhandlinger for de næsten 45.000 unge, der ikke uddanner sig eller er i arbejde. Det tiltag skal bifaldes - det kommer til at gavne unges trivsel markant.

Men regeringen skal ikke glemme sin egen rettesnor. For som der står nedskrevet i regeringsgrundlaget, så starter et godt liv med et godt børneliv. At holde unge beskæftiget løser ikke alle problemerne.

Flere og flere unge har oplevet eller oplever mental mistrivsel

For hvis ikke vi skal efterlade en hel generation med nedsat livskvalitet som voksne, kræver det, at man begynder at stile mod langsigtede og ambitiøse løsninger, der med stor garanti vil kunne løfte børn og unge ud af mistrivsel, stressede liv og kriser på kriser.

Flere og flere unge har oplevet eller oplever mental mistrivsel. Og det kan ikke være sjovt. Det kan ikke være sjovt at få en spiseforstyrrelse, at føle sig ensom, at føle sig efterladt, at føle sig stresset.

De selvsamme unge skal nu opleve valgløfter blive til komplet politisk handlingslammelse. Det er på tide, at ungdommen afkræver regeringspartierne nogle svar.

Hvordan vil de få børn og unge ud af den her onde spiral? For hvis Regeringen skal nedbryde de gamle konventioner om at lade unge have ansvaret helt alene for egen trivsel, kræver det reel forandring.

Regeringen har ansvaret

Regeringspartierne skal aldrig glemme sin eksistensberettigelse. De har ansvaret, fordi de skal kæmpe for danskerne. Unge er vores fremtid, og vi skal bære den tunge og stærke arv videre fra tidligere generationer. Det kan blive forhindret for mange, hvis ikke regeringen handler nu.

Giv sundhedsplejersken i uddannelsesinstitutionerne mere tid med eleverne, gør det nemmere for børn og unge at opsøge gratis psykologhjælp udenom baggrundstjek og lægevisit, sæt fokus på den sociale ulighed, styrk lærere og forældres kendskab til psykisk lidelse - og ligestil forebyggelsen med udredningen.

Det er essentielt for vores lands fremtidige udvikling, at Danmarks børn og unge sikres mulighed for at trives

Der er mange muligheder, for at styrke børn og unges mentale trivsel. Politikerne er nødt til at gribe dem. Endnu en forebyggelsesplan vender ikke tidevandet. Regeringen skal kæmpe de sværeste kampe. Det her er endnu en.

Det er essentielt for vores lands fremtidige udvikling, at Danmarks børn og unge sikres mulighed for at trives.

De mål som regeringspartierne har forpligtiget sig på, må de ikke forvandle til bare valgløfter og tomme ord. For kampen for Danmarks børn og unge er langtfra slut.

Sylvester Windahl er afdelingsformand i DSU Valby, som er en lokalafdeling i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dejligt med en ung engageret sosser. Men må jeg som ældre, nok tussegammel i den unge mands øjne, sige. De unge har vel også selv et ansvar. De drikker for meget, de sidder og glor ned i deres mobiler hele tiden. Og de har alle muligheder i et land som Danmark, børnehave, folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, universitet er gratis. de får tilmeld SU, mens de læser eller uddanner sig på erhvervskolerne. De stiller krav til sig selv om at være perfekte, som slet ikke er nødvendigt, de har alle langt hår, samme tøjstil, drengene har samme frisure, jeg kunne blive ved.
De forventer hele tiden andre skal løse deres problemer. Hvad med at starte med sig selv. hvad er mit ansvar her kunne det lyde. .... Nå jeg må hellere stoppe. De unge er dejlige unge mennesker, men mistrivsel her og her og alle vegne, og diagnoser får hver anden efterhånden. Det er ikke allle andre der skal løse ens problmer, man starter i egen andegård.

Enig i det meste Helle..
⭕️nogle unge har forventninger om "andre" skal passe på dem..og tildens til og "skyde" fra sig...der skal stilles krav &være muligheder for alle..udfra hver person, s situation det synes jeg også regeringen arbejder på bla med mere &bedre fokus på erhvervsuddannelser..🚩ret&pligt fremfor og forlange...🙂

Selvfølgelig er de da regeringens ansvar, at der skal tages mere hensyn til de pjevsede curlingunger, ellers ender de alle som psykiske vrag som førtidspensionister.
Det var meget lettere at være barn og ung for 50-75 år siden.

Ja selvfølgelig skal de også have fri hash.

Et vigtigt sted at starte er i folkeskolen. Her skal mobiltelefonen smides ud. Den har intet at søge der. Og så skal de digitale apparater smides ud af undervisningen hos de små i skolen. Måske op til og med 4. klasse. I de første 4 år skal børne have analog undervisning i de bassale ting de skal lære for at kunne begå sig i voksen livet. Såsom læse en bog og regne i hovedet. Digitale kan de tidligt nok blive. Men de skal altså ikke digitaliseres mens de er små. Det trækker spor hele vejen gennem livet.

Et opråb om opmærksomhed rettet på de unge & børn er virkelig ikk af vejen. Fint skriv! Og virkelig noget der kræver meget af politikkerne, ja! Men sandelig også af forældre! Opdragelse og dannelse, samt et samfund der prioterer folkeskolen højer, så der ikke er så mange elever i hver klasse, at der er fokus på indlæring ( uden mobil tlf) omvendt bør man også kunne kræve at eleverne skal være undervisnings parate !! Derfor skal der også stilles langt større og flere krav til forældre, for at kunne få lov til at få deres børn i folkeskolen. Det er blevet et fripas - hvor lærer stå model til meget. Omvendt kan man stille sig sig spørgsmålet - alt og alle kan blive lærer, har det sin rigtighed - evner alle det?
Så en problemstilling med mange vinkler- for vi har aldrig haft så mange unge med en diagnose i dag, de virker som om at de bliver delt ud som spredhagl!
Og JA Sylvester - barndommen er vigtig, det er en hjertesag for samfundet, men også en stor forpligtelse for forældre, på trods af karriere - ego osv. Så et stort fælles ansvar!!!