I 2021 indgik den daværende socialdemokratiske regering et forlig med SF, De Konservative og Dansk Folkeparti, som skulle løse en lang række problemer i kriminalforsorgen, blandt andet problemer med for få fængselspladser og mangel på fængselsbetjente i landets fængsler.

En mindre del af finansieringen skulle foregå ved at lægge moms på tv-abonnementer. Det fik dog De Konservative og Dansk Folkeparti til at trække sig. Dermed måtte fire af initiativerne i aftalen sættes i bero.

Men nu er SVM-regeringen altså på ny blevet enige med de gamle partier, SF, De Konservative og Dansk Folkeparti om en ny aftale. De nye partier i forligskredsen er dermed Venstre og Moderaterne.

Den nye aftale om kriminalforsorgen løber fra 2023 til 2025.

Aftalen er en videreførelse af den gamle aftale plus de fire initiativer, som før blev sat i bero. Et af de mere opsigtsvækkende initiativer i den oprindelige aftale er, at Danmark vil samarbejde med Kosovo om at oprette 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle.

Genopretningen af kriminalforsorgen står i cirka fire milliarder kroner.

Kriminalforsorgen er presset

De danske fængsler slås med en del udfordringer. Der er både for få pladser, stor mangel på fængselsbetjente og deraf kritisable arbejdsforhold. Derfor falder aftalen på et tørt sted, om end det ikke er et område, som kan genoprettes fra den ene dag til den anden.

”Kriminalforsorgen står i en meget alvorlig situation, og der er hårdt brug for både flere fængselsbetjente og flere fængselspladser. Vi arbejder på højtryk for at lette presset på de danske fængsler og rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Men det kommer til at tage tid at få genoprettet kriminalforsorgen – og det er afgørende, at vi bruger alle de værktøjer, vi har til rådighed,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), og tilføjer:

”Derfor er det rigtig godt, at der igen er et bredt politisk flertal bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Nu fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores fængselsbetjente og bringe kriminalforsorgen tilbage i balance.” 

Farligt arbejde

De store udfordringer i fængslerne blev tydeliggjort, da en fængselsbetjent for nylig blev overfaldet og stukket flere gange i halsen af en indsat med banderelationer på den sikrede afdeling i Enner Mark Fængsel ved Horsens. Afdelingen var underbemandet ifølge Fængselsforbundet.

Et overfald, som fik formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, til at udtale til Netavisen Pio: 

”Nu er det nok! Hertil og ikke længere!”

Hos Venstre er man glad for at være med til at løfte de danske fængsler: 

”Det er vigtigt for Venstre, at vi har et velfungerende fængselsvæsen – specielt i en tid, hvor vi forbereder en strafreform med væsentlig højere straffe for grov vold og mishandling. Venstre hilser med glæde, at aftalen har skabt et godt grundlag for Kriminalforsorgens virke over de kommende år,” lyder det fra Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre.

De fire initiativer, der har været sat på pause

En del af den oprindelige aftale, nærmere bestemt fire initiativer måtte sættes i bero, da aftalen kørte af sporet på grund af uenighed om den del af finansieringen. De fire initiativer, som nu kan genoptages med den nye aftale er:

·      To nye udslusningsfængsler. Der skal efter planen etableres et udslusningsfængsel på Vestsjælland og et udslusningsfængsel i trekantområdet.

·      Aflastning af fængselsbetjentene via opgaveforflytning: Der skal ansættes flere medarbejdere, herunder transportbetjente, logistikmedarbejdere, socialrådgivere og administrative medarbejdere, der skal aflaste fængselsbetjentene i de kommende år.

·      Flere skærpede sikkerhedspladser og ny ’sikkerhedsklasse 0’ for de farligste indsatte, der skal skabe større sikkerhed for både fængselspersonalet og de indsatte.

·      Pulje til civilsamfundsorganisationer, som skal understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at bygge bro mellem indsattes liv inden for og uden for murene.

Kilde: Justitsministeriet