Sådan lyder det i en gammel kommentar på Facebook fra Nye Borgerliges næstformand Henriette Ergemann til den tidligere socialdemokratiske minister Karen Hækkerup.
Grunden til Ergemanns udfald er coronavacciner, som den nyvalgte næstformand er meget skeptisk overfor.
Efter at Henriette Ergemann blev valgt, florerede der på sociale medier en kommentar fra hende om, at hun oplevede blødninger, når hun gennem længere tid havde været sammen med corona-vaccinerede.
Og nu har Ekstra Bladet fundet mere.
Nye Borgerlige-politikeren anklager blandt andet daværende UNICEF-chef Karen Hækkerup for mord på uskyldige børn, fordi organisationen havde indkøbt sprøjter til at vaccinere børn.
Og det er dér prædikatet "sindssyge kælling" bliver sat på Hækkerup sammen med ønsket om at "hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn".
Henriette Ergemann har på Facebook også givet udtryk for, at politikerne ikke selv har taget corona-vaccinen, men i stedet har fået saltvandsindsprøjtninger.
"Pøblen får ikke saltvand. Det er forbeholdt politiker-skuespillerne der har behov for at promovere, at de har taget sprøjten," skrev hun i en kommentar til daværende sundhedsminister Magnus Heunicke på et opslag, der handlede om at han var på vej til at få sin 13-årige datter vaccineret.
I sidste uge kunne avisen B.T. fortælle, at Henriette Ergemann, der udover at være byrådsmedlem i Kalundborg også er folketingskandidat for partiet, blev presset af Nye Borgerlige til at slette en lang række kontroversielle opslag på sociale medier, og at partiet i første omgang ikke ville godkende hendes ansøgning som folketingskandidat på grund af hendes holdninger til vacciner.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Henriette Engemann, men hun er ikke vendt tilbage.
Kommentarer
Du godeste, konen er jo helt væk!
I alle andre partier ville det der være et spektakulært politisk selvmord, men lur mig, om ikke hun kommer til at fortsætte helt uanfægtet på næstformandsposten.
I det mindste fejler underholdningsværdien da ikke noget i det parti, må man sige.
Super reklame for det borgerlige gak gak-parti.
Interessant! Den nye formand er protestpolitiker med en grundlæggende skepsis til myndighederne. Forlig og kompromiser er område, han ikke dyrker. Snarere tværtimod.
Den nye næstformand har vist sig at have et særligt talent for at sprede mistro på baggrund af rene udokumenterbare påstande.
De er et kønt par - og Fru Vermund må ærgre sig gul og grøn over at have været fødselshjælper til en sådan flok.
Bliver spændende at følge Nye Borgerliges udvikling i vælgerhavet de kommende måneder og år.
Der er heldigvis foretaget meget indgående forskning i forskellige grunde til at nogle falder for fristelsen til at tro på konspirationsteorier. I øvrigt er konspirationsteorier ikke noget nyopfundet - det har eksisteret altid. Den typiske konspirationsteoretiker er som regel: :ensom, socialangst, fantasifuld og (som noget nyt i vor tid) internetafhængig. Ny Borgerlige ER en platform for konspirationsteoretikere - de ved det godt selv (og er stolte af det)- de dyrker det - og henter deres opbakning fra dette lag. Det er også derfor de er dømt til at bryde sammen over tid. Selv kalder de det (altså partiet) "en bevægelse". For mig at se er det den mest stillestående - selvfokuserende og fake-konservative rodebutik, jeg nogen sinde har set. At de så også benytter sig af gadedrenge floskler og grov nedgøring af andre peger alene tilbage på dem, der bruger denne kommunikationsform.
Ja, det er rigtigt, at NB tiltrækker flere sølvpapirshatte end så mange andre partier. Du bør dog være opmærksom på, at der findes både gode og dårlige konspirationsteorier. Konspirationsteori betyder en teori om, at der eksisterer en given konspiration. Men da der findes masser af konspirationer i verden, kan en konspirationsteori sagtens være fuldstændig korrekt og velbegrundet, selv om mange er skøre. For eksempel var det en konspiration, der udløste første Verdenskrig.
Det har den amerikanske videnskabshistoriker Michael Shermer skrevet om. Og Flemming Rose har skrevet om Shermer og hans forfatterskab i artiklen “Vi er alle konspirationsteoretikere” i netmediet Frihedens Stemme.
https://link.frihedsbrevet.dk/jmToXrqe3fKtVWJP9
Som jeg også skriver: konspirationsteorier har altid fandtes - ikke noget nyt i det. Det nye er det noget skræmmende internet-delene - SOME bårne - det er det der er det nyt - som vi skal lære at håndtere.
Eller - man læser bare lidt mere alsidigt