Flere steder i den vestlige verden er retten til fri abort under pres. I mange lande er det enten ulovligt eller umuligt at få afbrudt sin graviditet, og i Europa går udviklingen den forkerte vej.

 I USA begrænser den ene stat efter den anden kvinders abortrettigheder.

I Polen kan man i dag kun få en abort, hvis graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest, eller hvis den gravides liv er i fare og I Malta er abort helt ulovligt.

Også et nordisk problem

Alt for ofte oplever jeg dog, at vi i Danmark glemmer at kigge indad, selv i Norden har vi stadig meget at gøre.

I Norge blev muligheden for fosterreduktion afskaffet i 2019 og på Færøerne er abortlovgivningen stadig meget restriktiv.

Den gamle danske lov fra 1956 gælder stadig på Færøerne og mange færøske kvinder rejser derfor til Danmark hvert år for at få en hemmelig abort.

Det kan være fordi, de har fået afslag hos deres læge, fordi de ved, at de ikke kan leve op til de strenge kriterier eller slet og ret fordi det flere steder på Færøerne stadig er tabu at få foretaget en abort.

En moralsk pligt

Vi kan og skal ikke blande os fra Danmarks side i Færøernes abortlovgivning, men jeg vil mene, at det er vores moralske pligt at hjælpe de færøske kvinder, der søger til Danmark for at få en abort bedst muligt.

Det vi byder dem i dag, er simpelthen under lavmålet for en nation, der ser sig selv som frontløber for den frie abort og menneskerettighederne.

I dag har færinger ikke ret til at få en abort i det danske sundhedsvæsen, da det kræver et CPR-nummer og bopæl i Danmark.

Rammer de fattigste benhårdt

Det betyder, at man, typisk som ung studerende, uden særligt mange penge på lommen, selv skal finansiere fly til og fra Danmark, kost og logi i dagene omkring indgrebet og ikke mindst selv betale de ca. 13.000 kroner for abort og konsultationer på et privathospital.

Beløb der kan smadre en skrøbelig økonomi som mange unge har, særligt i en tid med voldsom inflation, der virkelig rammer de fattigste i samfundet benhårdt. Det er dybt uretfærdigt.

Må ikke blive ved de fine hensigtserklæringer

Nu 50 år efter at aborten blev sat fri diskuterer vi igen abort i Danmark og om der skal rykkes på grænsen for, hvornår man kan få fri en abort i Danmark.

Den diskussion hilser jeg velkommen, men vi skal simpelthen bruge den lejlighed til at forbedre forholdene for alle kvinder i Rigsfællesskabet og vise, at vi i Danmark mener det alvorligt, når vi siger, at vi står op for den frie abort.

Spørgsmålet er, om sundhedsminister Sophie Løhde (V) og resten af regeringen har modet til for alvor at kæmpe for alle kvinders rettigheder eller om der blot er tale om varm luft og fine hensigtserklæringer?