☰
☰
Annonce
Kompromis i regeringen: Rwanda er sat på pause
“Det er klart, vi indleder jo ikke forhandlinger lige nu om at lave et dansk modtagecenter i Rwanda,” siger udlændinge- og integrationsminister.
Den tidligere S-regerings store anstrengelser for at få oprettet et dansk modtagecenter for asylansøgere i Rwanda er sat på pause.
Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) over for netmediet Altinget.
Ministeren oplyser, at pausen skyldes et kompromis, der er indgået mellem partierne i SVM-regeringen.
På spørgsmålet om, om et dansk modtagecenter i Rwanda er sat på standby, svarer udlændinge- og integrationsministeren, at SVM-regeringen ikke går videre med S-planerne “nu”:
det går vi ikke videre med nu
”Det er klart, vi indleder jo ikke forhandlinger lige nu om at lave et dansk modtagecenter i Rwanda. De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være… det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau,” siger udlændinge- og integrationsministeren.
I samarbejde med andre lande
På Twitter understreger Kaare Dybvad Bek dog, at Danmark fortsætter samarbejdet med Rwanda - sideløbende med, at SVM-regeringen nu arbejder for “en samlet europæisk løsning".
Til Politiken siger S-ministeren, at regeringen stadig samarbejder med Rwanda om et modtagecenter til asylbehandling, men Danmark vil gerne have flere europæiske lande med på idéen, og det skubber til tidsplanen.
Kaare Dybvad Bek forudser, at der inden for fem år er etableret et modtagecenter til asylbehandling:
"Det at få flere europæiske lande om bord vil have nogle konsekvenser for den tidsplan, som ellers ville have været. Men vi havde jo ikke nogen fast dato for det," siger han til avisen.
Ikke et ord om Rwanda
Netavisen Pio spurgte sidste uge udlændinge- og integrationsministeren om, om SVM-regeringen fortsætter S-regeringens hidtidige bestræbelser på at få oprettet et dansk modtagecenter i Rwanda. I et skriftligt svar var Kaare Dybvad Bek meget omhyggelig med slet ikke at nævne Rwanda:
Det er regeringens mål, at der etableres et modtagecenter uden for Europa
”Det er regeringens mål, at der etableres et modtagecenter uden for Europa af EU eller i samarbejde med en række andre lande. Vi ønsker, at flere flygtninge hjælpes i nærområderne eller kommer til Europa som kvoteflygtninge ud fra humanitære principper. Så færre flygtninge risikerer vold, overgreb eller at miste livet på vej mod Europa, og at menneskesmuglernes forretningsmodel ødelægges.”
I svaret henviste udlændinge- og integrationsministeren udtrykkeligt til afsnittet i SVM-regeringsgrundlaget om “Et nyt asylsystem”, hvor Rwanda heller ikke nævnes:
“Ved etableringen af et modtagecenter uden for Europa er det selvfølgelig altafgørende, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Det har vi også gjort klart i regeringsgrundlaget.”
Ønsker reform af asylsystemet
Kaare Dybvad Bek understregede over for Netavisen Pio, at SVM-regeringen håber at få “EU eller andre lande” med på en reformering af asylsystemet:
“Jeg mener, at det bedste vil være, hvis man kan få EU eller andre lande til at bakke op om en reform af asylsystemet. Det er for tidligt at sige noget om, hvordan en fælles løsning vil kunne se ud. Det er et stort arbejde, som selvfølgelig vil tage tid. Men jeg ser frem til at gøre mit for at presse på for et mere humant og retfærdigt asylsystem”.
Rwanda er på det seneste kommet i søgelyset for sin støtte til militsgruppen M23, som af en FN-ekspertgruppe er sat i forbindelse med voldtægter og mange drab på civile i landsbyer i det østlige DR Congo.
Dansk kritik af Rwanda
I den forbindelse har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiseret Rwanda:
Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne
”Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne. Det fremgår meget tydeligt af den erklæring, vi har vedtaget i EU,” udtalte Lars Løkke Rasmussen således i et mailsvar til Netavisen Pio i sidste uge.
Lars Løkke Rasmussen ønskede ikke at oplyse, om den danske kritik er udtrykt direkte over for den rwandiske regering:
“Vi taler løbende med Rwanda om en række spørgsmål. Det præcise indhold af den dialog vil jeg ikke gå i detaljer med offentligt.”
Opdateret kl. 13.50 med minister-udtalelser til Politiken
I SVM-regeringsgrundlaget hedder det, at Danmark skal arbejde aktivt for etableringen af et nyt asylsystem. Hvis det indebærer oprettelse af et modtagecenter uden for Europa, skal regeringen arbejde målrettet på, at det etableres i samarbejde med EU eller i et samarbejde med en gruppe af lande: “Herunder om der f.eks. kan indgås samarbejder med andre lande inspireret af Tyrkiet-aftalen, oprettes et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser,” heddet det i SVM-regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark".Heller ikke et ord om Rwanda i SVM-regeringsgrundlaget
Flere artikler om emnet
×
Tegn gratis abonnement på Netavisen Pios nyhedsbrev.
Indtast din email-adresse og få daglige opdateringer fra Netavisen Pio.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
- "det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau,” siger udlændinge- og integrationsministeren.
Virkelig? Det lyder ærligt talt mest som en syltekrukke. Ordet bevægelse er jo temmelig ukonkret, og man hører da ikke noget i medierne om nogen bevægelser i retning af det, som sagen handler om. Jeg vil godt se det, før jeg tror det.
"Viel Geschrei und wenig Wolle" - som djævelen skal have sagt da han rundbarberede en so.
Fornuftigt, det skal helst være på EU plan.
Det lyder jo nemt - både når Helle skriver, at det helst skal være på EU plan, og når ministeren siger det samme. Det er det samme som at meddele, at Danmark afstår fra indflydelse i denne sag. Vi har jo desværre stadig et retsforbehold, der står i vejen for dansk deltagelse i beslutningsprocessen om disse spørgsmål i EU. Ved at komme med anbefalinger om, hvad de andre skal gøre, uden at vi selv overhovedet må deltage i drøftelserne, reducerer kun yderligere respekten for danske synspunkter i EU. Problemet er yderligere, at ved at lade som om forbeholdet ikke længere eksisterer, underminerer vi den pædagogik, der skal til for at skabe forståelse for nødvendigheden af at få fjernet forbeholdet. Vejen til dansk indflydelse i EU går over afskaffelse af begge de tilbageværende forbehold.