Sagerne om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er i sagens natur uigennemsigtige. Substansen er jo omgangen med strengt fortrolige oplysninger af betydning for statens sikkerhed. Når man ser, hvordan medierne med Berlingske i spidsen har gebærdet sig siden august 2020, skulle man godt nok ikke tro, at det er så alvorlige forhold, det handler om. Men det er det.

At det er komplicerede sager, og at substansen er hemmelig, har dog ikke hæmmet debatten, snarere tværtimod: det har gjort det mere spændende og meget nemmere at spekulere frit.

Der er imidlertid en række fakta, som har været overset eller forbigået, men som - hvis man har dem i erindring - gør det hele mere overskueligt.

1. I overensstemmelse med grundloven

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) er en kontrolinstans der blev oprettet 1. januar 2014, og som, under ledelse af landsdommer Michael Kistrup, skal sikre, at efterretningstjenesterne arbejder i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser om borgernes rettigheder og med den øvrige lovgivning (retsplejeloven, forvaltningsloven osv). Med Tilsynets egne ord:

”Tilsynet påser, at FE overholder lovens regler om

• tilvejebringelse af oplysninger, herunder indsamling og indhentning,
• intern behandling af oplysninger, herunder frister for sletning af oplysninger,
• videregivelse af oplysninger, herunder til PET og til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer, og
• forbud mod at behandle oplysninger om her i landet hjemmehørende fysiske personer alene på baggrund af de pågældendes lovlige politiske virksomhed.”

I ”Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste” af 28. november 2017 slås fast i utvetydige vendinger, at 

“§ 14. Tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

§ 19. Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til forsvarsministeren. Redegørelsen offentliggøres.”

Tilsynet har altså en status, der tåler sammenligning med Rigsrevisionen og ombudsmanden.

2. Politisk sprængstof

I august 2020 afleverede TET sin årsredegørelse for 2020. Den indeholdt politisk sprængstof:

“Tilsynets kontrol vedrørende FEs målrettede elektroniske indhentning af oplysninger (SIGINT) viste […], at tjenesten i fire tilfælde uberettiget har foretaget indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer i henholdsvis 2 dage, 34 dage og 55 dage (to tilfælde), hvoraf tre af tilfældene fandt sted på baggrund af anmodninger fra PET.

Det var med andre ord TETs vurdering, at FE ikke havde ordentlig styr tingene

Endvidere viste tilsynets kontrol af FEs søgning i rådata […], at tjenesten i 15 af 68 udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata. Det er tilsynets vurdering, at FE fortsat har en væsentlig udfordring i forhold til overholdelse af reglerne om tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, når tjenesten foretager søgning i rådata.” (Sammenfatningen, Årsredegørelsen side 9).

Sagt mindre teknisk, vurderede TET, at FE i flere tilfælde overtrådte grundlovens bestemmelse om brevhemmeligheden, og at der var blevet foretaget søgninger data fra i kabeltrafik (“rådata”, dvs. e-mails of anden elektronisk kommunikation mellem danske borgere på dansk grund), uden at der i en fjerdedel af tilfældene åbenbart var indhentet den påkrævede dommerkendelse.

Det var med andre ord TETs vurdering, at FE ikke havde ordentlig styr tingene: borgernes retstilling i henhold til grundloven blev ikke behørigt respekteret.

3. Regeringens dilemma

Redegørelsen fra TET bragte regeringen i en penibel situation. På den ene side skulle den håndtere den skandale, det i sig selv var, at FE åbenbart ikke havde styr på borgernes grundlovssikrede rettigheder. På den anden side skulle den håndtere skandalen uden at afsløre de strengt fortrolige metoder, hvormed kabeltrafik overvåges og tappes, og det regi hvori det sker.

det kunne dårligt undgås, at offentligheden ville sætte tingene i sammenhæng.

Som det vil være de fleste bekendt, havde der allerede flere år tidligere været bragt plausible historier i medierne (med dagbladet Information i spidsen), som først og fremmest var baseret på det væld af dokumenter, som den amerikanske efterretningsmedarbejder, Edward Snowden, havde lækket via WikiLeaks.

Af historierne fremgik, at FE samarbejdede med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om en sådan aflytning.

At der foregik et sådant samarbejde, var dog ikke blevet bekræftet af de to landes myndigheder, lige som detaljerne i samarbejdets karakter og praktiske udformning ikke var blevet beskrevet.

TET nævnte ikke et ord om noget kabelsamarbejde i sin årsredegørelse. Men det kunne dårligt undgås, at offentligheden ville sætte tingene i sammenhæng. FEs omgang med indhentede data og TETs kritik heraf kunne således dårligt undgå at tiltrække offentlig opmærksomhed, for ikke at sige vække bestyrtelse.

Hjemsendelsen vakte selvfølgelig furore.

Regeringen løste dilemmaet ved at fritage chefen for FE, Lars Findsen og to andre ledende medarbejdere for tjeneste og bebude en undersøgelse af sagen (24. august 2020). Og da den nødvendige lovgivning var på plads blev der i december 2020 nedsat en kommission bestående af tre landsdommere til at gennemgå den kritik, som TET var fremkommet med.

4. Et mesterstykke i politisk spin 

Hjemsendelsen vakte selvfølgelig furore. Men i tumulten blev de centrale punkter glemt. Forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagde ud med at kritisere, at regeringen ikke havde mørklagt TETs kritik.

Det skete bl.a. i et interview i Berlingske den 20. september 2020. På spørgsmålet, ”Hvis du stadig var forsvarsminister og blev forlagt det udkast til en pressemeddelelse, som Trine Bramsen blev forelagt, hvad ville du så have gjort?”, svarede Hjort:

"Jeg ville have sagt til tilsynet, at det er helt uacceptabelt at udbasunere sådan en pressemeddelelse, som med sikkerhed vil udløse en diskussion om Forsvarets Efterretningstjenestes samarbejdspartnere, arbejdsmetoder og kilder."

Hjorts manøvre virkede.

Han præciserede senere i interviewet, at uregelmæssighederne selvsagt skulle bringes i orden, men det skulle ske i fortrolighed: 

"Nej, man skal ikke lægge låg på det. Det skal undersøges til bunds, og det skal ordnes. Men det skal ikke ordnes ved, at vi udbasunerer for alverden, hvad det er for nogle samarbejdspartnere, vi har, og hvilke arbejdsmetoder og kilder, FE benytter sig af."

Hans kritik var et mesterstykke i politisk spin: Han lod som om, det handlede om en pressemeddelelse, som ministeren kunne have redigeret og endda bedt TET om at smide i papirkurven. Han forbigik dermed behændigt, at TET er et uafhængigt kontrolorgan, og at pressemeddelelsen blot gengav hovedpunkterne i den lovbefalede og ifølge loven offentlige årsredegørelse.

Det ville ikke have gjort nogen forskel, hvis pressemeddelelsen ikke var blevet udsendt, eller var blevet tonet ned. TETs kritik stod ved magt, og årsredegørelsen, som blev annonceret i pressemeddelelsen, var offentlig. Og den indeholdt sprængstof.

Så hvor gerne regeringen end kunne have ønsket at skubbe denne besværlige sag til side og glemme alt om den, var det umuligt, med mindre den ville bryde loven lodret.

Hjorts manøvre virkede. Medierne plumpede i med samlede ben. Ingen bemærkede, at årsredegørelsen fra TET var offentligt tilgængelig, og at snakken om pressemeddelelsen var et dygtigt udført taskenspillertrick. Og ingen fattede, at regeringen var bundet af loven. Havde den forsøgt at mørklægge TETs kritik, ville den ikke blot have handlet uden hjemmel, den ville have brudt loven og risikeret sit liv.

Hele kritikken af Bramsen og hendes “håndtering” af sagen hviler dermed på et meget skrøbeligt grundlag.

5. Et dramatisk skridt

Men, vil man nok indvende, kunne forsvarsministeren ikke have undladt at hjemsende ledelsen af FE? Det var selvsagt et dramatisk skridt. Men havde den undladt hjemsendelsen, ville det med sikkerhed også have rejst en storm. For hvis ledelsen stadig havde sin daglige gang i kontorerne, mens landsdommerne undersøgte forholdene ville der efterfølgende kunne blive rejst berettiget tvivl om, hvor uvildigt resultatet ville være.

Det drejede sig jo om intet mindre end borgernes retstilling.

Regeringen kan også have overvejet, om partierne i blå blok ville have fredet regeringen, hvis fx Enhedslisten havde mistet tilliden til forsvarsministeren med henvisning til, at hun ikke tog kritikken fra TET alvorligt nok. Om det er tilfældet vides ikke, men et sådant politisk hensyn ville under alle omstændigheder have været legitimt.

6. Noget af et antiklimaks

Landsdommernes rapport, der blev offentliggjort den 13. december 2021, godt et år efter fremkomsten af TETs kritik, blev opfattet som noget af et antiklimaks. Den blev udlagt, som om, TETs kritik blev “hældt ned ad brættet”, og at Findsen m.fl. blev “pure frikendt”.  

“Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt [NB] har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven.”

Så nej, kritikken kan ikke siges at være blevet fundet uberettiget,

Afviste Kommissionen dermed TETs kritik? Tja. Eftersom den jo tager forbehold, med ordene “ikke … generelt”, er det ikke klart. Det eneste håndfaste er, at Kommissionen konkluderede, “at der ikke er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar”.

At FE-Kommissionen ikke i sin konklusion anbefalede en straffesag eller andre retlige skridt mod FEs ledelse, er ikke nødvendigvis det samme som, at de af TET kritiserede forhold ikke blev fundet kritisable. Hvis FE-Kommissionen havde fundet de specifikke kritikpunkter ubegrundede, var der intet til hinder for, at den kunne have skrevet det, for  TETs kritikpunkter var jo offentligt kendte og officielle.

Så nej, kritikken kan ikke siges at være blevet fundet uberettiget, endsige ”hældt ned ad brættet”.

Hvad vi derimod ved, er, at FE-Kommissionen ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for en straffesag eller for ansættelsesretlige sanktioner. Der kan skyldes, at de kritisable forhold ikke havde “generel” karakter; at man ikke fandt sagerne tilstrækkeligt graverende; eller at der forelå politiske instrukser, der kunne begrunde forholdene (hvilket sikkerhedsudvalget i så fald ville have været informeret om).

At konkludere, at TETs kritik er blevet fejet af bordet, er uden grundlag i, hvad der er oplyst.

Vi kender ikke kommissoriet for landsdommernes arbejde, så det, der står tilbage, er en formodning om,  at landsdommerne er blevet gjort bekendt med aftalen om kabelsamarbejdet mellem USA og Danmark og har vurderet, at den udgør tilstrækkelig hjemmel for brud på brevhemmeligheden, så længer det ikke er “generelt”.

7. Vent til der er faldet dom

Den verserende sag mod Lars Findsen for at have røbet strengt fortrolige oplysninger om forholdet til fremmede magter over for ikke mindst to journalister er der ingen grund til at kommentere her.

Det vil tjene landet bedst, om alle kunne vente med at kommentere sagen, til der er faldet dom.