Annonce

"Tænker I over, at politikere har børn?"

Henrik Sass Larsens datter, Nynne, kritiserer chefredaktørerne på B.T. og Ekstra Bladet: "Tilbage står jeg på pladsen og kan se min fars hoved trille i rendestenen"
“Tænker I over, at politikere har børn?”

Sådan spørger tidligere minister og S-gruppeformand Henrik Sass Larsens datter, Nynne, i en meget personlig kronik i Jyllands-Posten, som hun stiler til tidligere og nuværende chefredaktører på B.T. og Ekstra Bladet.

I kronikken beskriver den nu 21-årige studerende, Nynne Sass Larsen, hvordan de to frokostaviser har forvoldt hendes familie stor smerte ved at hænge hendes far ud.

Nynne Sass Larsen beskriver, hvordan en BT-forside juli 2011, hvor hendes far er fotograferet sammen med en kendt rocker fra Køge-området, og hvor forside-rubrikken lyder: “Her trygler Bandidos-chef Thornings højre hånd om Hjælp: “Sass i dårligt selskab”, rammer hende hårdt.

Dén forside og massevis af opfølgende forside-baskere i især frokostaviserne BT og Ekstra Bladet betyder, at hun i et spisefrikvarter i starten af skoleåret og netop startet i 5. klasse bliver skubbet så hårdt, at hendes ansigt rammer asfalten:

da mit ansigt rammer asfalten, og min hud på kinden skrabes af, at vores fælles historie begynder

“Det er, da mit ansigt rammer asfalten, og min hud på kinden skrabes af, at vores fælles historie begynder. Jeg er 11 år og er lige startet i 5. klasse. Klokken slår 11.30, og jeg løber ned i skolegården. Gyngerne og frikvarteret var ment som mit helle. Men med et nådesløst skub i min ryg blev jeg kylet ud ad sikkerhed," skriver Nynne Sass Larsen.

Hun mener, at chefredaktørerne - som ansvarlige for diverse forside-baskere omhandlende hendes far - har et direkte medansvar for de ar, hun fik i barndommen.

“Det stod på hvert et gadehjørne”

Nynne Sass Larsen beskriver, hvordan hun den sommer oplever, at frokostaviserne stempler hendes far som rocker:

“Vi starter i 2011, hvor I, chefredaktører på B.T. og Ekstra Bladet, skriver med store sorte bogstaver på en gul breaking-forside, at min far er rocker. Sammen står I, voksne mænd, med en megafon i hænderne og råber mig, 11 år gammel, ind i hovedet, at min far er rocker," skriver hun og fortæller, hvordan hun oplever, at forsiderne findes foran hver en kiosk - og hvordan frokostaviserne lå på køkkenbordene hjemme hos hendes venners forældre.

Nynne Sass Larsen skriver henvendt til frokostavisernes nuværende og tidligere chefredaktører, at de “dikterede” hendes verden fra hun var barn, fordi hun hele tiden blev konfronteret med, hvad aviserne skrev om hendes far.

Nynne Sass Larsen mener det nu må være chefredaktørernes tur til at blive stillet til ansvar. Stillet til ansvar for at have ødelagt hendes barndom:

Det var ikke kun min far, I sloges med. Det var også et barn, I kæmpede imod

“Nu er det jeres tur til at blive stillet til ansvar. Det var ikke kun min far, I sloges med. Det var også et barn, I kæmpede imod."

“Rockersvin! Tudeprins!”

Nynne Sass Larsen understreger, at kritisk journalistisk er nødvendigt for samfundet, og at alle medier har ret til at skrive kritisk om hendes fars arbejde, men B.T. og Ekstra Bladet er ikke blot kritiske, de er aggressive og nådesløse.

Chefredaktørerne optræder efter hendes mening som højesteretsdommere i en folkedomstol. Og hver gang er dommen den samme: Skyldig. Og når dommen er fældet, så er det igen chefredaktørerne, der optræder i rollen som bødler, der koldt og kynisk hugger hovedet af de skyldige:

Tilbage står jeg på pladsen og kan se min fars hoved trille i rendestenen

"Tilbage står jeg på pladsen og kan se min fars hoved trille i rendestenen. I har gejlet folket op, jubel fyldte gaderne: ”Rockersvin! Tudeprins!”

Først i dag - ti år senere - har Nynne Sass Larsen de mentale kræfter til at stille chefredaktørerne til ansvar.

Nynne Sass Larsen er bevidst om, at hun med kronikken løber en risiko. At hun nu risikerer, at blive trukket gennem, “samme kværn, som I trak min far igennem.”

Opdateret 04.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er jo ikke bare hende, det var Thornings børn, det har været Løkkes børn. Politikere som havde mindreårige børn. Medierne er skånselsløse i deres iver for at skabe drama og sælge aviser.

Flot skrevet. Og så enig. Håber at det bliver fulgt op. Desværre nok kun i de mindre medier. Mediefolk kommer sjældent selv på forsiden. Hvorfor egentligt? Måske fordi mediefolk holder hånden over deres egen? Måske fordi de har ordet i deres magt og derfor kan smyge sig uden om ansvar. Vi som medieforbrugere kan dog også markere os. Ved ALDRIG at købe de lorteaviser som BT og EB. Og så håbe på at de lukker ned.

Der bør laves bindende etikregler, så de ansvarlige chefer kunne straffes med (personlige) bøder, evt. et par år i etikpraktik.

Godt brølt og du har så evig ret. Det er simpelthen usmageligt som BT og Ekstrabladet fører sig frem overfor vores politikere.

De to store bladhuse Politiken/JP og Berlingske, der jo udgiver Ekstrabladet og BT, har fuldstændigt mistet et
etisk kompas. Det viste bl.a ansættelsen af Henrik Qvortrup. Han burde have været totalt bandlyst fra dansk presse

Hans Jørgen Larsen, Det kan jeg kun give dig ret i, Men BT må have en dårlig ledelse, siden de ikke stopper den hetz, som de ofte kører imod de mennesker de ikke kan lide . Henrik Q har ikke en normal stopklods Jeg kan blive harm når han afhører politikere han ikke kan lide. og man ved at hans straffeattest har været plettet, man skriver om den dårlige tone på facebook og twitter , men den tone der er i Tv 2 ( Tirsdagsanalyse, Besserwisserne og News og co ,kunne godt ses efter i sømmene , for den smitter af i kommentarfelterne på de sociale medier.
Journalisterne er ofte hadske. Mindre er det blevet efter 24/7 er blevet lukket, men medarbejderne er jo i de andre medier.

Jeg undrer mig tit over, hvorfor disse aviser (eller hvad man skal kalde dem), som ganske rigtigt mangler enhver form for etisk kompas, hvert år modtager ca. 20 millioner i mediestøtte.

Tænker politikere på deres egen gøren og laden, når de har børn?

Næppe!
Jeg tænker, datteren skal spørge sin far, hvorfor han omgikkes disse personer fra rockermiljøet.
Hun skal også spørge om, hvorfor han blev rask, da han blev tilbudt et givtigt job i det private.
Måske skal hun spørge ham om, hvorvidt han overhovedet er socialdemokrat.

Jeg undrer mig først og fremmest over, hvordan det lykkes den ene toppolitiker efter den anden at snyde sig til lønninger, de ikke gør sig fortjent til.
Sass Larsen omgikkes i øvrigt disse mennesker og forsøgte at holde det skjult. Det må han jo stå til ansvar for, ligesom ethvert andet menneske.
Så, kære datter af Sass Larsen, stil din far til ansvar.
Han blev pludselig"rask", da han blev tilbudt et givtigt topjob i det private.
Stop klynkeriet!

Ole jeg er forundret over det du skriver, hvis du er vidende omkring Sass Larsen,
og situationen omkring hans ikke udnævnelse til minister, jeg kan fortælle dig,
at han ikke måtte se hvad de anklager, som PET havde på ham, da regeringen var blevet
udnævnt i 2011, fik han tilladelse til at læse sagen, ved et møde i Statsministeriet,
det viste sig at PET intet havde på ham, og han blev senere udnævnt til minister.
Men medierne, især BT, fik forhindret ham i at udføre sit politisk arbejde.
De 2 journalister på BT som bragte historierne i avisen er ikke længere ansat på BT.
De billeder som har været bragt i BT, er ikke taget af en BT journalist/fotograf,
men indsendt af personer i Køge, som ikke vil Sass Larsen det godt, jeg er bekendt
med deres navne, og de var en del af en personkreds, som har truet Henrik Sass politisk.
Politiet har undersøgt den sag som jeg beskriver, og har renset Sass Larsen, men det
har ingen interesser for omtalte medie, BT. Den lokale avis har beskrevet hele sagen.

ja Ole, og jeg undrer mig over hvor du har den bedre viden fra
om Sass Larsen og hans privatliv.
Du skulle ikke skrive her før du kan dokumentere din påstand

Ole, kan du fortælle mig, hvem der mødte op på den fungerende
borgmesters kontor i Køge (Borgmesteren var på barselsorlov)
og forlangte at få tilladelse til udeservering på Køge torv,
hvis ikke ville man gå til politiet og fortælle, at Sass købte
ulovlige medikamenter, på en navngivet restaurant, den fungerende
borgmester fortalte disse personer, at efter hans mening skulle
de gå til politiet, ellers ville han gøre det. Politiet ransagede
disse personers bolig, og frafaldt anklage på Sass som værende grundløs.

Ole, kan du så ikke lige fortælle mig i hvilken anledning
Suzuki Torben (den rocker du omtaler) har henvendt sig til Sass Larsen,
ellers kan jeg da venligst hjælpe dig på vej, Torben havde et
problem med at få samkvem med sit barn, fra et tidligere forhold,
og ville spørge om Sass kunne hjælpe ham med denne samkvems ret.
Det billede som har prydet forsiden på BT er muligvis taget, af en
af de personer som var deltager i mødet på borgmesterens kontor.
Men hvis du vil vide mere, så har DR i deres arkiv beviset på, at
jeg har ret, da hverken de tre fra mødet hos borgmesteren, eller BT
ville medvirke i den dokumentar, som har været sendt på DR-TV.

Hej Ole, nu kan du måske bedre forstå, at det som BT ikke
vil medvirke i efterfølgende, har ramt Sass Larsens datter
ekstra hårdt, at medierne kryber i et musehul efterfølgende,
det er sørgeligt, at de først sviner familien til, og derefter
løber fra deres ansvar.
Det kan godt være de vil sige undskyld i dag, det kan godt være,
at du selv på at de mener det. Jeg gør ikke.

Henrik Sass Larsen (HSL): “Tænker I over, at politikere har børn?”.

Tænkte HSL over hvem han plejede omgang med, og de konsekvenser det kunne have for hans datter Nynne???

HSL var da vist ikke den der tog med fløjelshandsker på sine modstandere , der måske havde børn.

Og nu har Nynne fået eksklusiv adgang til at ytre sig i DR. Hvorfor lige hende? DET STINKER!!!

Og synes Nynne, at det er helt naturligt at HSL sidder i bestyrelsen for Nordsøenheden???

Tag en tudekiks.

Kurt, du har tydelig vis ikke fattet hoved-pointen i artiklen. Strengt taget handler det IKKE om Sass Larsen, men om mediernes jagt på sensationer, uanset om historierne er mere eller mindre opdigtede, og efterfølgende har en høj personlig pris, skyldig eller uskyldig.
Medierne hylder den kritiske journalistik, bare de selv kan undgå den.

Jens Peder Nielsen, skal din henvisning forstås sådan,
at du heller ikke kan læse, hvis du ikke har forstået,
hvorfor Anders Samuelsen har udnævnt Thyra Frank, så står
det ikke særlig godt til med din forståelse af Dansk politik.
Men nu er også Anders Samuelsen ude af Dansk politik,
hans stunt gav ikke ret meget pote rent politisk, det kan vi så
være glade for, afhængig af vores politiske ståsted.
Du er sikkert ret forbandet over, at Dansk Folkeparti fik en
ordentlig røvfuld ved valget i 2019, vi andre kan så undre os over,
at næstformanden har fået ophævet sin immunitet,
gad vide om han har taget af kassen.

Jeg syntes at vi skal vedtage at alle offentlige personer med børn, skal fredes for kritik, ligegyldig hvad de gør

Danske medier bliver i stadig højere grad parti-politiske. Tiden må efterhånden være inde til at begrænse mediestøtten på rigtig mange millioner. Hvis et medie vil være parti-politisk må støtten komme fra de pågældende partier. Jeg ved selvfølgelig godt at vi nærmer os menings-censur, som ingen ønsker, men når visse medier tydeligvis ikke har evnen til selvkritik, må der nytænkes så demokratiet ikke skævvrides.

Helt enig! Socialdemokraterne bør selv finanser DR!

Jens Peder Nielsen, grunden til at Dansk Folkeparti,
fik en ordentlig røvfuld i 2019, var ene og alene, at de
kæmpede for at nedlægge radio 24/7, man skal vælge sine kampe
med omtanke, det må Dansk Folkeparti nu sande.
Det var Dansk Folkeparti vælger som lyttede til radio 24/7
derfor flygtede vælgerne fra deres parti, hvad tager de næste gang.
De kan ikke forringe efterlønnen, det våben har de misbrugt.
De kan ikke forringe dagpengene, det våben har de brugt.
De kan ikke fjerne boligsikringen fra de dårligst stillede, det blev
opdaget af ældresagen, så den kan de heller ikke bruge.
Helt uenig, DR bør finansieres af vi Danskere, som hylder en
upolitisk medie verden, og ikke af de medier som er afhængig af
reklamer, det har vi da set ikke har givet os en bedre folkeoplysning,
og heller ikke en bedre medie flade.

https://m.facebook.com/astrid.krag/posts/889396654576576

Håber også Astrid Krag vil tage dette seriøst!
Eller det gælder måske ikke når det er Socialdemokraterne der er mobberen!

Hvorfor er socialister så nogle hyklere?

J.P. L. (eller hvad fanden du rigtig hedder) Hvorfor hader du en trediedel af den danske befolkning. Du flyder konstant over med din ondskab og galde når tankegangen er anderledes end den du forsøger at indoktrinere. Du er en højrereaktionær SKIDERIK.

Politikerne burde tænke på deres børn før de stiller op. Mediernes job er at rive politikerne ned, gerne vælte nogle korrupte politikere. EB og BT gjorde intet forkert.

Politikere bør også være påpasselige med hvem de omgåes, og holder sig på den rette sti, så der ikke kan sås tvivl om deres politik, så vil der ikke opstå problemer for familielivet