“Det er forbløffende hvor lidt det her har kostet eliten,” lyder vurderingen fra Christoph Ellersgaard om den effekt som coronakrisen har haft på samfundets top.

Han er adjunkt på Copenhagen Business School, CBS, og forsker til dagligt i magteliter.

“Økonomisk set er det jo nærmest et mirakel for dem, på trods af at vi har haft negativ vækst i samfundet,” lyder det fra ham på en ustabil Zoom-forbindelse.

Magteliten i Danmark består ifølge Christoph Ellersgaard af et lille tæt netværk af mennesker, som under corona-nedlukningerne i høj grad har tilgodeset deres egne økonomiske interesser gennem deres politisk indflydelse.

Og at vores land til dels styres af en lille flok af magtfulde mennesker, som ikke nødvendigvis er folkevalgte, er et demokratisk problem ifølge Christoph Ellersgaard.

 

Portræt af eliten

Christoph Ellersgaard har medvirket til banebrydende forskning, som har blotlagt det, han kalder ‘magteliten’ i Danmark: Et netværk af 400 mennesker fra både politiske poster, det private erhvervsliv og interesseorganisationer i Danmark.

“En gruppe af mennesker, som typisk leder nogle vigtige samfundsorganisationer og -institutioner, der har brug for at være 'på samme side',” uddyber han til mig.

På Christoph Ellersgaards profilside på Copenhagen Business School kan man se en video, hvor han med modeller og grafer præsenterer en kortlægning af magten i Danmark. Magtens knudepunkter, fortæller Christoph Ellersgaard i videoen, er regeringen, Dansk Industri, FH og visse centrale personer fra det økonomiske råd.

I sidstnævnte sidder, ifølge Christoph Ellersgaards forskning, 25 personer, der forbinder de største interesseorganisationer i Danmark, og som har tydelige forbindelser ud til det danske erhvervsliv.

Tilsammen, fortæller han, udgør de et lukket netværk i toppen af det danske samfund, hvor de påvirker og yder politisk indflydelse på hinanden. Og netværket kan ifølge Christoph Ellersgaard siges at være selve udgangspunktet for de vigtigste politiske og økonomiske beslutninger, som bliver truffet i Danmark.

 

Prioriteringer

At der er så tydelige forbindelser i den danske magtelite til det private erhvervsliv, har for Christoph Ellersgaard være tydeligt at observere under corona-nedlukningerne:

“Man kan i hvert fald se det på prioriteterne. Mens børnene i de store klasser i folkeskolerne har været lukket ned i mere end et kvart år, så har man hele perioden igennem kunne spise nede i kantinen på de store virksomheder.” 

“Det er et tegn på at der er et sted, hvor man ikke har haft lyst til at placere en længerevarende regning,” siger han, selvom han tager forbehold for, at forsamlingsforbuddet antageligvis er blevet respekteret.

Det er forbløffende hvor lidt det her har kostet eliten

Dermed tegner Christoph Ellersgaard et noget andet billede af virkeligheden for de private erhverv under corona- nedlukningerne, end borgerlig-liberale politikere og talsmænd for de private erhverv almindeligvis gør.

Han fortæller, at ovenstående kan være et resultat af overrepræsentationen af mennesker fra det private erhvervsliv i den danske magtelite, og at der som følge er opstået et ‘tunnelsyn’ i forhold til at beskytte og tilgodese den økonomiske elites interesser.  

Med andre ord: at de interesser, der bliver varetaget politisk og økonomisk, er én-til-én med de repræsentanter, der sidder i magteliten.

 

Paradoksalt

Christoph Ellersgaard fortæller ligeledes om, hvordan rige mennesker under corona-krisen næsten kun er blevet rigere, bl.a. fordi aktiekurser og boligpriser er steget det sidste år.

Og når vi snakker specifikt om corona-nedlukningerne, fortæller Christoph Ellersgaard om sin personlige forundring over, at man politisk slet ikke har stillet sig kritisk over for elitens interesser i de økonomiske prioriteringer under nedlukningerne.

Man lader frisører og andre små erhvervsdrivende betale husleje for at have lokaler, hvor de ikke må lukke kunder ind

I den forbindelse har elitens investeringer i ejendomme været særligt beskyttet, mener Christoph Ellersgaard.

“Det mest paradoksale er, at man lader frisører og andre små erhvervsdrivende betale husleje for at have lokaler, hvor de ikke må lukke kunder ind,” fortæller han, mens han klør sig i skægget:

"Det er påfaldende, at vi overhovedet ikke har haft diskussionen om, hvorvidt det er rimeligt, at man skal betale husleje for noget, man ikke kan bruge."

 

Et godt finansielt år

Det ovenstående er ifølge Christoph Ellersgaard medvirkende til at magteliten har klaret sig så økonomisk godt gennem nedlukningerne: 

“Dem som har haft kapital stående i både ejendomme og aktier står i virkeligheden på helt forunderlig vis tilbage, efter et år hvor samfundet har kørt på vågeblus, med et godt finansielt år,” siger han.

Ifølge Christoph Ellersgaard kunne man have prioriteret helt anderledes under nedlukning:

“Det er særligt interessant når vi for eksempel snakker social ulighed. Netop de penge der er placeret på boligmarkedet jo er formuer, som allerede er etableret. Ved at have fritaget f. eks. frisører fra at skulle betale husleje, kunne man altså have taget penge fra nogen, hvoraf ikke særligt mange mister deres job af, at der ikke bliver betalt husleje."

 

En belejlig elite?

Man kan i Christoph Ellersgaards udlægning nemt få indtrykket af, at den danske magtelite består af en flok slipseklædte forretningsmænd, som kun tænker på profit og dem selv.

På trods af det, mener Christoph Ellersgaard stadig at corona-nedlukningerne har vist, at der er styrker ved måden, den danske elite er skruet sammen på.  

For de fleste danske lønmodtagere er det jo fantastisk at der har siddet nogle lønmodtagerrepræsentanter, som er blevet hørt.

“Det kunne bestemt have været værre. For de fleste danske lønmodtagere er det jo fantastisk at der har siddet nogle lønmodtagerrepræsentanter, som er blevet hørt,” siger han.

Hans forskning viser, at dele af fagbevægelsen også er repræsenteret i den danske magtelite, hvilket kan siges at være heldigt for danske lønmodtagere, som blandt andet under corona-nedlukningen har været kompenseret gennem lønpakker.

Det lyder som om vi har en meget belejlig elite i Danmark, hvis både lønmodtagere og kapitalejere er repræsenteret?

“Det afhænger jo lidt af folks ståsted. Hvis man er socialdemokrat, så vil man jo nok tænke at det er heldigt at fagbevægelsen er repræsenteret i eliten, fordi de kæmper for nogle andres interesser, end eliten i amerikansk og engelske sammenhænge gør.”

 

‘Elitedemokrati’

Christoph Ellersgaard har sammen med Andreas Møller Mulvad og Anton Grau Larsen skrevet bogen “Tæm Eliten - fra magtelite til borgerdemokrati” (2017).

I den kritiserer de, at politiske beslutninger i stigende grad er bliver styret af en mindre og mindre gruppe mennesker på toppen af samfundet - den såkaldte magtelite.

I bogen ‘Tæm eliten’ er du med til at kalde Danmark for et elitedemokrati - er det et dækkende udtryk i dag?

“Ja, det er det,” konstaterer han tørt.

Dem, der sidder på magten, skal afgive noget magt. Og det synes de ikke, er verdens bedste ide.

“Demokratisk er vi gået fra en idé om, at alle er kompetente borgere, som skal deltage, til, at vi har indrettet et demokratisk system, hvor demokrati er blevet en elitesport,” siger han, og uddyber, hvad man skal forstå ved det:

"Vi har i Danmark har nogle forskellige eliter, som konkurrerer i at fortælle os om, hvordan de hver især synes, at de er dygtigst til at administrere vores samfund. Og så vælger vi imellem dem.” 

“Det vil sige, at vores mening om tingene er egentlig ligegyldigt. Vi skal bare vælge nogen der er mere kompetente end os," siger Christoph Ellersgaard.

 

Tilfældighed: Demokratiets redning

En mulig løsning på, at almindelige borgeres holdninger i højere grad er blevet ligegyldige i politik, kunne være at oprette det, man kalder et ‘borgerting’.

Et borgerting skal forstås, som en forsamling af 300 tilfældigt valgte borgere, som er repræsentative for befolkningen. Ved siden af folketinget, skal de være med til at træffe de politiske beslutninger i Danmark.

Det lyder måske absurd at lade tilfældet råde på den måde, erkender Christoph Ellersgaard, men han er helt alvorlig, og han synes, man bør tage løsningen seriøst.

“Man har ret gode erfaringer fra andre steder i verden: hvis folk bliver valgt til at sidde i et borgerting, tager de det alvorligt. De træffer gode beslutninger, og de er faktisk bedre til at lytte til eksperter end politikere.”

Det vil modbalancere den elite som lige nu stort set styrer Danmark, fordi et borgerting vil bestå af mennesker, som ligner den danske befolkning mere end menneskene i eliten.

“Godt halvdelen af dem vil for eksempel være jyder. Og i modsætning til i dag, hvor godt 50 procent af folketinget er djøffere, så vil der være seks djøffere i et borgerting,” siger han.

 

En gylden løsning

Hvis et borgerting er den gyldne løsning, hvorfor opretter man det så ikke bare?

Christoph Ellersgaard tænker et stykke tid, inden han svarer.

Han fortæller, at man historisk set altid fra elitens perspektiv har været skeptisk over for at lade ‘almindelige mennesker’ få politisk indflydelse. Således troede man også engang, at det ville gå helt galt, hvis man lod kvinder få stemmeret, siger han.

“Yderligere demokratisering af vores samfund er altid kommet, når folk har organiseret sig og forlangt den på forskellige måder. Hvis der ikke er noget pres på, at magten skal deles ud, så samler det sig om færre hænder,” siger han:

“Helt grundlæggende: hvorfor har vi ikke et borgerting? Det er fordi dem, der sidder på magten, skal afgive noget magt. Og det synes de ikke, er verdens bedste ide.”