Historiker Gry Jexen har med bogen  ‘Kvinde kend din historie’, forsøgt at gøre op med århundredes manglende synliggørelse af kvinder i historieskrivningen.

Selvom opgaven er uoverkommelig stor, så formår hun at leverer et hovedværk, der straks giver indtryk af at være kunsthistorie i sig selv.

Med den overskrift er der fra start blæst til feministisk aktivistisk historieskrivning, i en tradition, der siden tredjebølgefeminismen gjorde det private politisk og udgav ‘Kvinde Kend din Krop’.

Fordi historieskrivning allerede er en temmelig politisk behæftet aktivitet, kommer værket ikke til at fremstå specielt aktivistisk.

Formålet er at spejle det danske liv

Hvor man kunne frygte at ”revl og krat” af kvinder, der har været bare lidt mere end gennemsnitlige, er taget med for at skabe et politisk værk, er her snarere tale om et værk, der kommer til at blive kunsthistorie i sig selv.

På elegant vis fører Gry Jexen os igennem samfundets store temaer og de kvinder, der har befolket de forskellige grene af den danske historie.

Formålet er at spejle det danske liv og sætte fokus på, at det ståsted vi har i dag, ikke kun er skabt af mænd - hvilket man efter en klassisk dansk skolegang med folkeskole og ungdomsuddannelse kan forledes til at tro.

Velegnet som opslagsværk

Bogen er inddelt i ni emner: ”Uddannelse”, ”Arbejde” ”Magt & politik”, ”Ægteskab og parforhold”, ”Seksualitet og køn”, ”At få børn”, ”Magt & politik”, ”Økonomi & iværksætteri”, ”Sport” og ”Kunst & litteratur”.

Emneinddeling gør den egnet til opslag og grundlag for projektopgaver i historiefaget. Den egner sig godt til at bladre lidt rundt i ved kaffebordet, men den er så velskrevet, at jeg endte med bare at læse den fra ende til anden.

Bogens mange kapitler om privatsfæren er en naturlig konsekvens af at kvinder har brugt en stor del af Danmarkshistorien på netop at have ansvar for, opretholde og være slavebundet i privatsfæren.

Men man kommer som læser uundgåeligt til at reflektere over, hvor sjældent mandlige historiske personer er beskrevet for deres forældreevne.

Og med nutidens humanistisk briller og forståelse af barndommens afgørende karakter for individets muligheder i livet, er fejlen måske ikke at kvinders forhold til familie og forældreskab beskrives, men snarere en mangel at vi ikke får den nuance med om mændene. For netop fædre, morfædre og ægtemænd spiller en helt tydelig rolle i både at forhindre og muliggøre mange af kvindernes bedrifter.

Og ligesom Sophie af Mecklenburgs driftighed og købmandskab muliggjorde Christian IV storslåede byggerier, så kunne der godt være flere kvinder, der havde en mere synlig rolle i mænds historieskrivning.

Fremstår lige og uafhængige af klasse og tid

Illustrationerne af de mange kvinder i bogen fortjener en selvstændig kommentar.

Hver kvinde er illustreret af Thit Thyrring i et surrealistiske farvetema som går igennem bogen og har et tydeligt pop-art sprog. Ud over at gøre bogen flot, gør det også kvinderne mere lige og mindre afhængige af deres tid.

Der er ingen gulnede billeder og man kan ikke se om portrættet er malet eller fotograferet. De bliver således sat mere fri af deres tid og fremstår som mennesker med lige værdi. Og det til trods for at bogens kvinder netop kommer af alle forskellige samfundslag vi har og har haft i Danmark.

Fra universitetsstiftende dronninger til ludfattige ugifte barnemordere fremstår de mest af alt som de mennesker de er.

Illustrationerne kunne sagtens være en turnerende udstilling på landets museer for samtids- og portrætkunst.

Mangler skurke-kvinder

Hvis der skal ledes efter huller i osten, kunne der godt være flere skurke blandt bogens udvalgte kvinder. Leonora Christina Ulfeldt er for eksempel ikke med.

Det kan skyldes at hun i forvejen er for kendt, for bogens formål er tydeligvis oplysning der ligger uden for det vante pensum. Men så kunne forfatteren nok finde en anden ukendt historisk skurk.

Det er længe siden et så grundigt og demokratisk udformet værk har set dagens lys.

Selv den fattige barnemorder kommer til at fremstå stakkels og sympatisk. Hvis kvinder for alvor skal opnå ligestilling i historien med mænd, kan vi ikke vende det blinde øje til at der også er enkelte ubehagelige typer, og et par af dem ville have øget værkets troværdighed.

Det er længe siden, at et så grundigt og demokratisk udformet værk har set dagens lys.

Bogens berettigelse er overvældende og understreges flot med afslutningen om forfatteren Inger Christensen og det helt håbløse faktum, at hun ikke er med i vores folkeskoles litteraturkanon.

Her er en bog, der utvivlsomt vil få unge mennesker til at vælge historiefaget, fordi de fik åbnet helt nye perspektiver og en forståelse for hvor vigtig historieskrivning er for det samfund vi har i dag.

Gry Jexen. 'Kvinde kend din historie - Spejl dig i fortiden'. 336 sider. Er udkommet på forlaget Gyldendal.