☰
☰
Annonce
Vores drenge er i knibe
Vores drenge og mænd er ikke født til et tarveligt liv, og de har et retfærdigt krav på at vi som samfund tager deres udfordringer alvorligt.
Vi har en bølge af drenge der dropper ud af skole- og uddannelsessystemet. Drenge er mange gange mere udsatte for at blive adfærdsvanskelige end piger. De er i overtal, når det gælder skizofreni og ADHD. Og når de bliver ældre er de overtal når det gælder misbrug og begår tre gange så ofte selvmord som kvinder.
Mellem 80 og 90 procent af de hjemløse er mænd
Det drenge- og mandeliv vi tilbyder udsatte, sårbare og kriseramte fører til hjemløshed og kriminalitet. Mellem 80 og 90 procent af de hjemløse er mænd. Bag 80 procent af alle lovovertrædelser står en mand. Gennemsnitligt lever mænd ca. 4 år kortere end kvinder, og for visse grupper af mænd i f.eks. risikojob og slidsomme erhverv er forskellen på 10 år eller mere. Som også er beskrevet tidligere i en artikelserie i Netavisen Pio.
Særligt drengene er i knibe
Disse drenge og mænd er ikke født til et tarveligt liv, og de har et retfærdigt krav på at vi som samfund tager deres udfordringer alvorligt. I familien. I skolen. I uddannelsessystemet og i erhvervslivet. Det glæder de mænd som vi skal sikre tidlig tilbagetrækning pga deres slidsomme arbejdsliv. Det gælder i skolen hvor vi skal sikre at håndsværksfag fremmes.
Det gælder i familien hvor vi på trods af vores europarekord i skilsmisser skal sikre at drenge (og piger) har en far i deres liv - og det er netop det mange drenge med problemer ikke har. De er dybt præget af afsavn af kærlighed og rollemodeller.
'Sådan er drenge bare' siges det ofte
En af grundene til at drengene ofte bliver glemt i debatten er at vi ikke sætter os ind i deres vilkår. ”Sådan er drenge bare” siges det ofte. Fx fokuserer vi på konsekvenserne af deres risikoadfærd og ikke tilstrækkeligt på deres bevæggrundne. Den amerikanske forsker Warren Farrel har fx vist at vi overser at de gentagne amerikanske High-School-myrderier altid foretages af fædreløse unge mænd, og at mens vi debatterer voldsforherligede kultur, computerspil og adgang til våben, så er endnu en ulykkelig dreng eller ung mand på vej mod ekstrem adfærd.
Netværk uden hensyn til kromosomer
Vi skal passe på vores børn og særligt vores drenge er i knibe. Pointen er at når vi i endnu større grad knækker koden til drengene har det særdeles positive konsekvenser ikke kun for dem men også for det øvrige samfund.
Vi vil sikre et fast fokus på de vilkår vi byder vores unge og gamle - uanset kromosomer
Derfor har vi stiftet Thorvaldnetværket, som vil bidrage til at drenge og mænds vilkår bliver rejst i den offentlige debat. Vi vil sikre et fast fokus på de vilkår vi byder vores unge og gamle - uanset kromosomer.
Vi er fra Thorvaldnetværket. Et nyt netværk af socialdemokrater der arbejder for at vi drager omsorg for både vores drenge, mænd, piger og kvinder.
Thorvaldnetværket holder sit første møde ”Vores drenge er i knibe” i Folketinget den 23. Januar kl. 19.00, hvor Jan Bøhler (MF) fra det norske socialdemokrati også vil holde oplæg. Alle uanset køn er velkommen til at deltage i netværket og kan kontakte arrangørerne på: 26561282.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Kommentarer
Jeg er uenig i den anvendte terminologi. Drengene er ikke i knibe. De drenge, der er tale om, er for det meste nogle kedelige bekendtskaber, og det er DET, der er problemet. Hvor megen lyst har man egentlig til at hjælpe en idiot? Hvis de har egentlige sindslidelser, er det noget andet, og dem er der også nogen af, men hvis de kun har pop og pjat i hovedet og insisterer på at leve af popcorn og cola dagen lang, er de svære at gøre noget ved, for ikke at tale om dem, der insisterer på fredagsdruk. Der ligger en dyb retfærdighed i, at hverken kvinderne eller arbejdsgiverne er interesserede i disse typer. Men gudskelov er der også de seriøse typer, og erfaringer fra det virkelige liv antyder, at det kan tage et helt liv at forløse de perspektiver, en person måtte indeholde. Dette samfund er monomant optaget af at bedømme folk, hvor de, der bedømmer ofte er ringere personer end dem, der bliver bedømt. Alt for ofte diskuterer man uddannelsessystem, hvor ingen kalkulerer med den helt selvstændige indsats. Og alle arbejdsgivere efterspørger eksamenspapirer – i langt de fleste ansættelsessituationer tages der ikke stilling til personen, men kun til dennes eksaminer – hvilket illustrerer mage arbejdsgiveres uduelighed. Det er en trist kendsgerning, at selvstændig tankevirksomhed er så vanskelig at realisere i det virkelige liv.