Hvis du, som jeg, har set Paradise Hotel de sidste 10 år, så kender du helt sikkert tidligere deltagere som ‘Phillip May’, ‘Ham den gamle’ eller ‘Türker’.

Hvis ikke, så har du sikkert ikke den fjerneste anelse om, hvem de er - blot at de må være nogle af de snotforkælede, uintelligente og selvoptagede unge mennesker, som altid beklæder TV-serien.

Sådan tænker langt mange af os i hvert fald om reality-deltagere i det hele taget. Men det laver DR’s nye dokumentarserie “Vi spiller spillet - realityen der formede dig” godt og grundigt om på.

I syv korte afsnit og blandt brune kulisser af pap bliver gamle deltagere samt tilrettelæggere på reality-serien inviteret til at uddybe, genopføre og indleve sig i ikoniske scener fra Paradise Hotel.

Alt sammen for at forklare hvad der er så udskammet ved reality-tv, og hvorfor det samtidigt virker så godt på både deltagerne og os.

 

Et laboratorieeksperiment

Reality-tv har, i modsætning til dokumentarfilm, til formål at underholde frem for at informere og afdække sandheden, og genren kan vel bedst sammenlignes som en mellemting mellem et gameshow og et laboratorieforsøg.

En gruppe mennesker lukkes inde i et vakuum - enten på et hotel, i en bygning eller ude på en ø - og udsættes for en række eksperimenter i form af personlige opgaver, missioner og samarbejdsøvelser.

Disse eksperimenter står forsøgets videnskabsmænd - tilrettelæggerne - for at påføre deltagerne.

Vi ville alle have reageret som deltagerne

De gør det for at presse dem psykisk og fysisk, og for at skabe splid og alliancer mellem dem. Med andre ord: For at lave godt TV for seerne.

Som seer, ser man eksperimentet udfolde sig, både fra deltagernes perspektiv, men også fra tilrettelæggernes: Vi får indblik i hvad der sker lige om lidt og vi ser skjulte optagelser af hemmelige samtaler blandt deltagerne.

 

Reality og virkelighed

Derfor står man som seer i en privilegeret position i forhold til  deltagerne: Som seer ved man det meste af hvad der skal til at ske, hvor man som deltager er holdt hen i uvished.

Og selvom man nemt kan tro det, overbeviser DR’s dokumentarserie om, at man derfor ikke deler deltagernes virkelighed, i det laboratorieeksperiment, man overværer.

Som en af deltagerne fortæller os om sin egen deltagelse i Paradise Hotel: “Danmark findes ikke på det her tidspunkt. Det eneste der findes, er det her luksusfængsel, som man er indkapslet i.”

 

Ikke dumme mennesker

Reality-tv er altså en mere kompleks størrelse end vi går og tror. Derfor er det måske så svært for os på tilskuerbænken at forstå, hvorfor deltagere i reality-tv kan blive så oprørte, glade og overraskede som de bliver.

Men her hjælper dokumentaren os. Serien formår at gøre reality-deltagere til relatérbare mennesker, der har grunde til at blive så vrede, glade og kede af det, som de af og til bliver.

Serien vil vise os, at reality-deltagere ikke er dumme mennesker.

Den vil med andre ord vise os, at reality-deltagere ikke er dumme mennesker. De gør bare det, som vi tilskuere ikke kan, når vi ser reality-tv. De lever sig ind i tingene og føler.

For de fleste af de inviterede i serien, er deltagelsen i Paradise Hotel en fortid de nu har lagt bag sig.

Men når vi ser deltagerne blive bragt tilbage til tiden og deres følelsesmæssige reaktioner på scener, de har medvirket i, kan man ikke undgå at forstå dem og faktisk føle med dem. Og det er ret godt tv.

 

Virkelighedens sæbeopera

DR’s serie imødekommer den enorme forudindtagethed som eksisterer over for reality-tv, ikke ved at intellektualisere det, men ved at vise os, at vi alle ville have reageret som deltagerne, hvis vi stod i samme situation som dem.

Meget sigende, kalder nuværende programchef på Paradise Hotel, Henrik Rasmussen, reality-tv for “virkelighedens soap opera”. Og ja, indrømmet, virkeligheden er på speed i det laboratorieeksperiment, som reality-tv er.

Men det ændrer ikke ved elementet af virkelighed og oprigtighed i deltagernes følelser, reaktioner og handlinger.

Det forstår man med serien: “Vi spiller spillet - realityen der formede dig.”

 

Se første sæson af “Vi spiller spillet - realityen der formede dig” her