Partiformand Pernille Vermund har ikke kommenteret det franske valgresultat med et ord på de sociale medier. Ikke en eneste stavelse om, om det er godt eller skidt, at den centrum-liberale Macron vandt sikkert over den højrenationale Marine Le Pen, er det blevet til.
Ikke en eneste stavelse
Og da Netavisen Pio mandag udbeder sig en kommentar fra partiformanden til resultatet af det franske præsidentvalg, er der ingen kommentar at hente fra den kant.
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, har heller ikke kommenteret resultatet af det franske præsidentvalg med ét ord på de sociale medier.
Messerschmidts seneste opslag på Facebook handler således ikke om det franske præsidentvalg, men om Socialdemokratiets kampagne for et ja til ophævelse af det danske EF-forsvarsforbehold ved folkeafstemningen onsdag den 1. juni.
Morten Messerschmidt oplyser, at han normalt ikke forholder sig til valg i andre lande, men på Netavisen Pios udtrykkelige opfordring har han dog alligevel sendt en skriftlig kommentar til genvalget af Macron:
har heller aldrig forholdt mig til, hvem af de to, der burde vinde
”Jeg forholder mig aldrig til valg i andre lande og har heller aldrig forholdt mig til, hvem af de to, der burde vinde.”
“Men med mere end 40 procent af franskmændene bag Le Pen, står EU-kritikken jo stærkere end på noget tidspunkt siden 2005, hvor franskmændene stemte nej til EU-forfatningen.”
“Spørgsmålet er bare, om Macron kan samle et så ekstremt splittet land.”
Messerschmidt ser Emmanuel Macrons genvalg som et signal til danskerne om at stemme nej til ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet:
benytter sin sejr til for alvor at sætte turbo på planerne om et egentligt EU-forsvar
”Det, man må frygte, er, at Macron benytter sin sejr til for alvor at sætte turbo på planerne om et egentligt EU-forsvar, som han hidtil har talt varmt for.”
“Han har sendt et stærkt signal til Europa om, at han ønsker mere EU, og valget er dermed et signal til danskerne om at holde fast i forsvarsforbeholdet, hvis man ikke vil have mere EU.”
Kommentarer
Ja så læser man på en blå formiddags avis ar NB har overdækket EU flaget på nummerpladen på deres VW
og det er i strid med lovgivningen, der må ikke ændres på nummerpladen, da det er politiets ejendom.
Her er en kommentar fra en person fra NB: Vi fik bilen før kommunalvalget, hvor vi skulle bruge den til at komme rundt i hele landet, og så fik vi den desværre med en EU-reklame på nummerpladen, og det syntes vi altså ikke, at vi kunne byde vores formand, Pernille Vermund, at køre rundt med, så derfor klistrede vi den over, fortæller partiets pressechef, Lars Kaaber.
- Men det vil simpelthen sige, at Nye Borgerlige ligefrem har valgt at bryde loven med åbne øjne her?
- Ah, brudt loven og brudt loven ... Vi har vel alle sådan en snert af civil ulydighed i os, og så gør det jo altså ikke nogen skade, at vi fjerner en reklame. Vi kan sagtens køre over Storebælt og parkere i parkeringshusene, uden at de der nummerpladelæsere brokker sig.
Så ifølge Nye Borgerlige så må man godt bryde loven, så længe man selv vurderer, at det ikke gør nogen skade?
"Nej, det skal man ikke, men vi betragter det ikke som en voldsom overskridelse af reglementerne".
Det er en vattet indstilling, man har i NB, er det heller ikke en voldsom overskridelse af reglerne, hvis man kører 90km/t hvor man kun må køre 50km/t??
EU-nummerpladerne er i øvrigt i strid med konventionerne, nærmere bestemt Wienerkonventionen om landtrafik mv. (jeg er ikke sikker på årstallet, men muligvis 1969).
Ifølge konventionen skal alle nummerplader bestå af store latinske bogstaver og arabertal (så "MORS DYT" er også ulovlig, den mangler tal). EU-symbolet med stjernerne har ikke noget at gøre på en nummerplade (hverken bogstav eller tal).
Nå men det er da godt at du har styr på det, så kører der mange biler i Europa som har ulovlige nummerplader.
Det handler om: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Så må du hellere skrive et brev til EU-kommisæren og fortælle at der er biler i alle EU-lande med ulovlige nummerplader, desuden er der også EU-mærke på danske politi biler. Så politiet kører med ulovlige nummerplader.
Fandt lige en tekst på denne side: legaldesk.dk:
EU-symbol er ikke et krav
Det er valgfrit, hvorvidt du vil have en EU-nummerplade, det vil sige en nummerplade, hvor der er et EU-symbol på. Hvis du ønsker at skifte din oprindelige nummerplade uden EU-symbol til en EU-nummerplade, skal du selv betale for den nye nummerplade.
Ønskenummerplade - bestem selv hvad der skal stå
Hvis du selv vil bestemme, hvad der skal stå på din nummerplade, det kunne eksempelvis være dit navn, skal du bestille en såkaldt ønskenummerplade. Du kan bestille din ønskenummerplade i Motorregisteret på SKATs hjemmeside eller hos en nummerpladeekspedition.
Wienerkonventionen er da helt åbenlyst også en af de mange konventioner som politikerne ser stort på. Ikke desto mindre findes den!
Ja Gunnar Johansen, fred være med dig og Wienerkonventionen. Så får du travlt med at fortælle samtlige politistationer i DK, at der er ulovlige nummerplader på deres biler. Go` fornøjelse.