Tirsdag den 3. november er der valg i USA, og nogen vil stå som vindere, andre som tabere. Nogle tabere vil skælde ud på deres modstander og evt. på egne folk. Andre kan tage tabet med oprejst pande og komme med et konstruktivt bud på at komme videre.

Her er et eksempel på det sidste. Og det er endda amerikansk.

Da Demokraterne i 1952 tabte valget til Republikanerne var Dean Acheson (1893-1971), præsident Trumans udenrigsminister 1949-1959, parat med trøstende ord og råd til venner og kolleger.

Trøstende ord var der behov for, efter at Republikaneren Dwight Eisenhower havde eftertrykkeligt slået Demokraten Adlai Stevenson.

Her er de gengivet, så vidt vides, for første gang på dansk.

Men først lidt af Achesons beskrivelse af valgaftenen 4. november 1952, hvor han havde være sammen med især unge Demokrater:

”Efterhånden som nyhederne kom ind bredte der sig en følelse af desperation, nærmest panik blandt de tilstedeværende, næsten som om de pludselig erfarede, at der var sket en forbløffende naturkatastrofe, som de ikke kunne tro på eller bære at tro på. Hvordan skulle de nu stå ansigt til ansigt med den? De spurgte mig om, hvad skulle de gøre.”

”Forkert at føle vrede”

Senere, på en af de ældre deltagernes opfordring, stykkede deltagerne det sammen, Acheson havde sagt til dem.

Her er det:

”De fleste af jer er så vant til en Demokratisk administration og erindrer så lidt om alt muligt andet at I tror, at denne tingenes tilstand er normalen. Men det var ikke normalt. Hvad der nu er sket, måtte ske.”

Her i aften vil I, især de yngre af jer, være vrede og bitre og føle jer fuppede.

”Det er ikke kun forkert at føle vrede herover; det er urealistisk. Her i aften vil I, især de yngre af jer, være vrede og bitre og føle jer fuppede. I overdriver valgkampagnen og kalder valget et ”tyveri” og hævder, at valget blev vundet af demagoger og bagtalere.

”I må indse, at vi Demokrater har været ved magten i lang tid, og at det er naturligt og normalt, at tingene skifter. Dette faktum kan I lige så godt acceptere og også, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting. I må acceptere det på samme måde som I accepterer, at I bliver ældre.”

”Tænk på noget andet”

”Fra dette øjeblik skal I ikke fortsætte med at kæmpe kampe, der er tabt. Frem for alt lad være med at kæmpe dem på den måde som Folkeforbundets (FNs ineffektive forgænger, red.) kampe blev kæmpet gennem 30 år.”

”Gør hvad naturen kræver, for der må nødvendigvis være en tid, hvor tingene ligger brak. Lad blot jeres følelsers mark ligge gold, lad ny sæd spire indtil maj, eller til næste år, eller indtil 1954: sådan sker det i naturen. Kast jeg over andre aktiviteter, tænk på noget andet. Lad være med at læse The New York Times hver dag fra forside til bagside.”

”Så når I kommer tilbage på scenen, vil I komme friske tilbage. Og så bør I tænke på de problemer, der til den tid ligger for, og ikke de problemer, der var for et år siden. Sig: ”Dette er nye problemer. Jeg vil angribe de nye problemer på en kreativ måde.”

“Nu er det dem, der har ansvaret”

”Nu kommer vi til det punkt om hvordan I bør handle nu. De folk, der nu kommer til, vil få et ansvar som de ikke har haft i tyve år. Men faktisk vil de problemer, der ligger for, være de samme. Det er meget vanskelige problemer, og i nogle tilfælde uløselige.”

Vi skal give dem muligheden for at gøre deres bedste

”Det vil de nye folk finde ud af, og muligheden foreligger, at de heller ikke vil være i stand til at finde mirakuløse løsninger på samme måde som i heller ikke var.”

”Men nu er det dem, der har ansvaret. De vil have friske hjerner og en frisk tilgang, og det er muligt, at de vil være i stand til at finde ud af nogle ting, som vi ikke lige havde tænkt på, og gøre nogle ting som vi ikke fik gjort. Hvis det er sådan, er det godt. Og vi skal give dem muligheden for at gøre deres bedste.”

 ”De nye skal have en chance”

“En ting vi ikke skal gøre, er at reducere deres muligheder for at komme videre. Vi kunne sikkert gøre det, hvis vi prøvede på det.”

”Det er fordi de nye folk ikke vil forstå det stærkt komplekse ved og følgerne af de ting, de nu står over for. Men det er ok, for det vil de snart, og vi skal ikke holde op med at hjælpe dem så meget vi kan.”

”Lige meget hvad vi har tænkt om nogle af de mennesker, der indtræder i den nye administration, fordi de har været så kritiske over for os, giver det ikke nogen mening at fortsætte med at udtale disse holdninger fra før over for de nye mennesker.”

”Vi må give dem en chance. Deres formål er de bedste hensigter for dette land, ligesom vores er. Så det er den anden ting, vi skal huske på: Lad være med at underminere hele fundamentet ved at hamre på fejltagelser administrationen vil gøre i begyndelsen og ved at miskreditere den nye administration lige så hurtigt som der opstår problemer for den.”

“Vi bør ikke organisere os selv i fraktioner”

”Dette er ikke kun fristende, det er ekstremt let. Ikke få af os ved nok til at gøre livet utåleligt for den nye administration.

Vi bør ikke ved vores handlinger gøre det umuligt eller sværere for dem at lykkes med hvad alle os har prøvet at få til at lykkes gennem de sidste syv år (mens Truman var præsident. red.)”

”Allervigtigst: Vi bør ikke organisere os selv i fraktioner, der er anti-dit og anti-dat. Der bør ikke danne anti-Dulles klubber, hvis han bliver den næste udenrigsminister (det blev han, John Foster Dulles, red.) eller anti-enhver-klubber. Det fører jer ingen steder hen.” 

”Kloge ideer vil blive samlet op”

”Efter at tingene er faldet lidt til ro og de nye folk har taget over og gør, hvad de kan, vil vi have nye ideer om hvordan man løser nogle af de svære spørgsmål, der vil opstå. Vi vil have mulighed for at være konstruktive ved at lægge disse ideer på bordet.”

Det giver ikke nogen mening at have ideer, der kun går ud på at have en ide om hvor dårligt Republikanerne gør det.

”Hvis det er kloge ideer, vil de blive samlet op og være nyttige. Sandsynligvis vil vi ikke selv være i stand til selv at realisere disse ideer. Men hvis vi kan tænke på dem, og fremføre dem, vil de nye folk i det Demokratiske Parti, folk som vi ikke engang kender, for de har slet ikke vist sig endnu, have noget at gå videre med.”

”Det giver ikke nogen mening at have ideer, der kun går ud på at have en ide om hvor dårligt Republikanerne gør det. Hvad vi har brug for og hvad vort land har brug for er at have ideer, der er konstruktive og nyttige til at løse de problemer, landet vil stå over for.”

 

”Talen” er gengivet i Dean Achesons erindringsbog om hans mange år i amerikansk udenrigspolitiks tjeneste, ”Present at the Creation”, udgivet i 1970.