Folketingets Udenrigspolitiske Nævn onsdag afholdt åben høring om dansk udenrigspolitik. Baggrunden er den meget omtalte rapport med anbefalinger fra regeringens såkaldte ’udenrigsgransker’, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, som blev præsenteret i sidste uge.

I to runder med indledning fra henholdsvis udenrigsministeren og forsvarsministeren fik de ni partiers udenrigs- og forsvarsordførere lejlighed til at kommentere på deres partiers holdning til Taksøe-rapportens anbefalinger.

Det var en særdeles velbesøgt høring, hvor både interesseorganisationer og folketingspolitikere havde fundet vej til tilhørepladserne. Overordnet set kom der dog ikke meget nyt frem under høringen. Der var primært tale om velkendte holdninger i forhold til især ulandsbistand, Danmarks militære engagement, størrelsen på forsvarsbudgettet og indkøbet af nye kampfly.

Udenrigsminister Kristian Jensen indledte høringen med at rose rapporten. Ifølge Jensen er der mange af rapportens anbefalinger, som ”flugter godt” med hans og regeringens egne tanker. Den meget diskussion om, at rapporten lægger for meget vægt på at forfølge danske interesser frem for at forfølge værdier, så så Jensen ikke den ”skarpe modstilling” mellem de to hensyn.

”Den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger sagde engang, at verden har brug for både idealisme og realisme. Hvis ikke man agerer på begge måder, så vil man hverken kunne opnå sine værdier eller sine interesser” sagde Kristian Jensen, som mente, at ”Danmark og vores politik i verden bliver stærkere af, at vi går med både værdier og interesser i ryggen”.

Også Forsvarsminister Peter Christensen erklærede sig positiv over for rapporten. Den måske mest omdiskuterede element i rapporten er Taksøes anbefaling om, at øge Danmarks forsvarsbudget til to procent af bruttonationalproduktet, knap 40 milliarder kroner. Det fandt forsvarsministeren imidlertid ikke realistisk:

”Jeg ser ikke for mig, at Danmark inden for den nærmeste fremtid kommer på NATO’s målsætning om at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet”, lød det fra Christensen, som gjorde opmærksom på, at det i runde tal vil svare til en fordobling af det nuværende forsvarsbudget.

Hækkerup: Kunstig modsætning mellem
Socialdemokraternes Nick Hækkerup sagde, at ”jeg deler ministerens opfattelse af, at det er en god og velskrevet rapport”. Han fremhævede tre principper, som en dansk udenrigspolitik ifølge Hækkerup og Socialdemokratiet bør bygge på: For det første, så skal Danmark altid bruge udenrigspolitikken til at varet age egne nationale interesser.

For det andet, så er der værdier og idealer som skal bæres med i udenrigspolitikken. Ikke mindst, at den internationale verdensorden må bygge på lov og ret, og ikke på den stærkes ret. Og for det tredje, at solidaritet med vores allierede øger vores indflydelse i verden.

Hækkerup mente derudover, at det er centralt, at den danske udenrigspolitik hviler på bred opbakning i Folketinget, ikke mindst i forhold til militære interventioner. Derudover fremhævede han, at det i fremtidens udenrigspolitik ikke kun vil være stater, der spiller en rolle, men også private firmaer, store fonde, byer, NGO’er og enkeltpersoner.

Det meget omtalte spørgsmål om, hvorvidt dansk ulandsbistand skal bruges til at hjælpe ulande eller til at forfølge danske erhvervsinteresser kaldte han en ”kunstig modsætning”:

”Nogle af de steder, hvor vi vil være til stede, det er de steder, hvor der vil være noget vækst undervejs, som danske virksomheder kan understøtte, til gavn for de lande som får væksten, men så sandelig også til gavn for Danmark. Jeg synes det er helt legitimt, og det socialdemokratiske synspunkt, at selvfølgelig skal vi bruge vores udenrigspolitik og vores udviklingspolitik til at skabe arbejdspladser i Danmark”.

DF: EU fylder for meget
Det generelle billede var, at den blå side i Folketinget er positive over for rapporten og dens anbefalinger, mens den røde side var mere lunken. Men også blandt det blå partier var der kritik af dele af rapporten, ligesom der var interne uenigheder partierne imellem.

Udenrigsminister Kristian Jensen erklærede sig uenig i rapportens anbefaling af, at droppe det danske engagement i Mali. ”Mali er en frontnation i kampen mod terror”, mente Jensen. Den Konservative Naser Khader var uenig: ”Mali må Frankrig tage sig af”, mente han. De Konservative mener, at Danmark spreder sine opgaver alt for meget ud og ønsker et mere fokuseret forsvar. Ifølge De Konservative er Arktis og forsvaret af Danmark de vigtigste opgaver.

Dansk Folkepartis Søren Espersen kaldet rapporten ”fremragende”, men kritiserede det, han kaldte en ”blind fokusering på EU”. Ifølge Espersen er der ”ingen regering ved sine fulde fem, som vil sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning de næste 30 år”. Han opfordrede derfor regeringen til en gang for alle at slå fast, at det ikke er realistisk, at Danmark bliver en del af EU’s forsvarssamarbejde.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti erklærede sig som tilhængere af, at øge forsvarsbudgettet over en årrække til to procent af BNP, mens hverken Venstre, Liberal Alliance så det som realistisk at øge budgetterne så meget.

Forsvarsudgifter skal ikke stige
Både Enhedslisten og Alternativet var derimod kritiske over for rapporten. Begge partier mener, at rapporten i alt for høj grad underordner globale løsninger danske interesser. Det gælder blandt andet ulandsbistanden, som ifølge de to partier i alt for høj grad skal gå til at fremme erhvervsinteresser.

Derudover var alle de røde partier imod at øge forsvarsudgifter. Nick Hækkerup konstaterede, at forsvarsudgifterne ligger på et passende niveau, mens både Enhedslisten og Alternativet mente, at Danmark skulle droppe indkøbet af nye kampfly og i stedet satse mere på at hjælpe ulandene. SF og Radikale er tilhængere at købe nye kampfly, men mener ikke, at der skal bruges så mange penge, som regeringen lægger op til.

Den radikale Martin Lidegaard glædede sig over det, han læste som rapportens opgør med Fogh-æraens ideologiske aktivisme, men kritiserede rapportens anbefaling af at øge forsvarsudgifterne. Han opfordrede til i stedet at øge udgifterne til stabiliserende indsatser i konfliktområder. Til gengæld roste han rapportens anbefaling af, at lægge et loft over hvor meget af den danske ulandsbistand, der må bruges på asyludgifter i Danmark, noget som regeringen afviser.