Når den nye regering engang er dannet, ser jeg især tre helt afgørende opgaver presse sig på fra dag et. For det første er der behov for voldsom investering i erhvervsskolerne.

For det andet er der behov for flere investeringer i arbejdsmiljøet, så vi alle kan holde til at være på arbejdsmarkedet til vi når pensionsalderen.

Sidst men ikke mindst er der behov for en langt større investering i arbejdsmiljøet, så vi alle kan holde til at være på arbejdsmarkedet til vi når pensionsalderen.

Mangel på faglærte.

Den første bundne opgave handler om, at hvis vi på nogen måde skal tiltrække flere faglærte, så skal der investeres langt mere i erhvervsskolerne, og jeg tænker både på de fysiske rammer, men også på f.eks. det udstyr, som bruges i undervisningen på skolerne.

Jeg forstår godt, at mange unge fravælger erhvervsskolerne, når de ser hvor lidt, man fra politisk hold prioriterer området. Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af rammer og udstyr, og så den vigtighed, som vi påstår området rent faktisk har.

Tallene taler for sig selv

Slidte lokaler, møbler og udstyr, hvor meget stammer helt tilbage fra 1980’erne taler sit tydelige sprog. Det springer især i øjnene, når gymnasierne og andre uddannelsesinstitutioner kan fremvise opdateret udstyr og flotte rammer.

Man kan derfor godt forstår, at de unge, som gudskelov har tilvalgt en erhvervsuddannelse, føler sig nedprioriteret, og føler at faglærte uddannelser i alt for mange år har været et område med lavstatus. De unge kalder det selv for uddannelsessnobberiet.

Kun hver fjerde ung er faglært

Tallene taler for sig selv. Gør vi intet, risikerer vi i fremtiden op med 9000 færre faglærte om året på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Det betyder, at vi fra 2021 til 2030 samlet set står til at miste hele 87.800 faglærte på arbejdsmarkedet.

Vi skal kunne holde mange år endnu

Det er store tal. En af grundene er, at 40 procent af de ældste i arbejdsstyrken tilhører gruppen af faglærte. Blandt de 26-35-årige er kun hver fjerde faglært.

Det er et tal, som er i frit fald, og allerede i 2030 vil det være helt nede på 20 procent, hvis vi fra politisk side ikke griber ind. (Børsen, 21/10-22)

Antallet af stressede og nedslidte er på himmelflugt 

Selv om vi er tæt på fuld beskæftigelse, har vi aldrig arbejdet hårdere og været mere stressede på jobbet end i dag. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed, led mellem f.eks. 20-30 procent af den danske befolkning af stress i 2021.

Og ifølge Arbejdstilsynet topper det lidt tekniske begreb: ”muskelskeletsygdomme” som nummer et, på listen over anmeldte arbejdssygdomme.

Muskelskeletsygdomme er med andre ord gammeldags nedslidning, der kommer efter mange års hårdt fysisk arbejde. Det er især i håndværks- og servicefagene, hvor vi har massive problemer. V

i skal kunne holde mange år endnu, men med et arbejdsmiljø, som er fysisk og mentalt nedslidende, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre.

Arbejdsgiverorganisationerne har ikke løftet opgaven

Det er godt, at vi lever længere, men når pensionsalderen stiger og arbejdsmiljøets kvalitet ikke følger med, så holder det ikke i længden.

Arbejdsmiljø og nedslidning hænger sammen

Velfærdsforliget fra 2006 indeholdt en klar aftale om, at når vi skal arbejde længere, så skal der investeres i arbejdsmiljøet, så vi også kan holde til at arbejde frem til vores pensionsalder.

Den investering har jeg ikke set, og jeg oplever stadig, at arbejdsgiverne har en ”brug og smid væk” holdning til medarbejderne.

Arbejdsmiljøet og nedslidningen hænger sammen. Arbejdsgiverorganisationerne har ikke løftet opgaven.

Derfor må det politiske system træde til med lovgivning, der netop forpligter hver eneste arbejdsgiver til at tilrettelægge arbejdet og opgaverne på en måde, så vi ikke nedslides før pensionsalderen.

Retten til tidlig pension skal udbygges

Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt, at dem med de hårdeste og mest nedslidende jobs skal fastholdes på arbejdsmarkedet helt op til det punkt, hvor et værdigt pensionistliv ikke længere er muligt

De har i mange år været lønmodtagere med så hårde og nedslidende jobs, at de ikke kan holde til at arbejde frem til deres pensionsalder.

Den stigende pensionsalder har i den grad sat fokus på nedslidning, men den har også accelereret problemet, så langt flere lønmodtagere nu ikke kan arbejde helt frem til, de kan gå på pension.

Lad de tre områder være en hovedprioritet

Det er ikke rimeligt, at lønmodtagere dagligt skal indtage smertestillende medicin alene for at kunne passe deres arbejde, fordi der ikke er andre muligheder. Det er ikke rimeligt, at lønmodtagerne ikke kan opleve en værdig pensionisttilværelse.

Og derfor er det bydende nødvendigt, at ”retten til tidlig pension” udbygges i takt med, at pensionsalderen stiger.

Pensionsalderen stiger fortsat

I dag er det sådan, at retten til en tidlig tilbagetrækning giver mennesker, der har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, en ret til at gå på pension et, to eller tre år før folkepensionsalderen. Den ret er givet ud fra den pensionsalder, som vi kender i dag.

Men pensionsalderen stiger fortsat, og det er grunden til, at jeg foreslår, at politikerne udbygger retten til tidlig pension fra tre til fire år.

Jeg mener, at det er vigtigere end nogensinde, at vi tager hånd om dem, der i dag er nedslidte, før de når deres pensionsalder.

Lad de tre områder være en hovedprioritet – og bundne opgaver – for den nye regering.