De fleste af os vil som minimum og med god grund lige spærre øjnene op, hvis vi får besøg af en virolog i anledning af, at vi har rekvireret en professionel til at udskifte vores radiator.

Eller hvis cykelsmeden gør klar til at fjerne vores syge blindtarm.

Enhver kan se, at en sådan udnyttelse af de to faggruppers kompetencer er dybt godnat.

For der er jo en ganske god grund til, at vi har en arbejdsdeling mellem forskellige faggrupper. Den sikrer, at vi får mest mulig produktivitet ud af de menneskelige ressourcer, der er til rådighed.

På vores sygehuse lader den optimale udnyttelse af ressourcerne imidlertid meget tilbage at ønske

På vores sygehuse lader den optimale udnyttelse af ressourcerne imidlertid meget tilbage at ønske.

Resultatet er, at en stor del af sundhedspersonalet bruger alt for meget af deres tid på alt muligt andet end det, de er sat i verden for. Og som deres faglige kvalifikationer berettiger dem til.

Manglen på en stærk arbejdsdeling presser sygehuspersonalet yderligere i en tid med en global corona-pandemi, overbelægninger og flere patienter med diagnoser, der går på tværs af afdelinger, specialer og sektorer.

Det sker ovenikøbet samtidig med, at sygehuspersonalet prøver at afvikle de voldsomme pukler af aflyste operationer, som corona-beredskabet har efterladt.

Den røde tråd i det hvide univers

Hvis vi skal have fagligheden, arbejdsglæden og mere patienttid til at karakterisere dagens plagede sundhedsvæsen, kan regionspolitikere og sygehusledelse derfor til en start tilrettelægge arbejdsgangene sådan, at man i langt højere grad får de forskellige sygehusfagligheder til at spille sammen i en mere elegant udnyttelse af personalets kompetencer.

Det betyder for eksempel, at man frigiver ressourcer til andre faggrupper i sundhedsvæsenet ved at lade lægesekretærerne tage sig af det klinisk-administrative arbejde.

Uden lægesekretærer skal læger og sygeplejersker nemlig selv tage sig af de administrative opgaver. Det stjæler vigtig patienttid fra de faggrupper.

Det stjæler vigtig patienttid fra de faggrupper

Omvendt kan lægesekretærer sikre det flow, den koordinering og den kommunikation, der bliver mere og mere nødvendig for at kunne navigere sikkert i et stadig mere komplekst sundhedsvæsen.

Lægesekretærerne er uddannede til at få de nødvendige klinisk-administrative opgaver udført effektivt og hurtigt og er i det hele taget garanter for, at patienterne får en oplevelse af kvalitet og professionalisme på sygehusene.

At patienternes rettigheder og garantier overholdes, skyldes i hovedsagen også lægesekretærerne. Ligesom den meget vigtige kommunikation med de pårørende ofte er sekretærernes ansvar.

Lægesekretærerne er ofte den røde tråd i det hvide univers.

Laveste effektive omkostningsniveau

Et grundlæggende princip i den offentlige velfærd bør i det hele taget være, at opgaver bliver løst på det laveste effektive omkostningsniveau.

Det kaldes LEON-princippet og betyder, at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser hele tiden skal have fokus på, om opgaverne bliver udført på det rigtige specialiseringsniveau.

Det handler om at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt ved at bruge relevante personer til opgaverne.

Udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt ved at bruge relevante personer til opgaverne

LEON-princippet er med til at sikre og udvikle fagligheden hos de ansatte, når de ansatte får lov at bruge deres faglige kompetencer fuldt ud.

Og når fagligheden bliver anvendt og værdsat, skaber det arbejdsglæde og et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Fremgang i antallet af lægesekretærer

På regionsgårdene og på sygehusenes ledelsesgange er man tilsyneladende ved at komme til samme erkendelse.

I hvert fald er antallet af lægesekretærer efter flere års tilbagegang nu vendt til en beskeden fremgang. Sidste år øgede regionerne antallet af lægesekretærer med 200.

Fire ud af fem regioner ansatte i 2020 flere lægesekretærer, end der gik af i løbet af året, og i den fjerde region – Region Syddanmark – var reduktionen begrænset til, hvad der svarer til cirka fire fuldtidsansatte.

Ikke er en enlig svale, men et udtryk for en tendens

Jeg håber meget, at den nye satsning på lægesekretærernes kompetencer ikke er en enlig svale, men et udtryk for en tendens, hvor man fremover vil understøtte en professionel arbejdsdeling, der kan frigøre ressourcerne hos alle sygehusmedarbejdere.

Så hver faggruppe får mulighed for at udføre det, de er bedst til. Det skylder vi patienterne. Det skylder vi medarbejderne.