Annonce

Tillykke Danmark, I har fået et grønt flertal i Folketinget

En blind vækstpolitik uden grøn radar, har kostet dyrt i Indien. Nu står vi efter verdens miljødag med en unik chance og et grønt flertal, skriver dagens debattør
På grund af al den spænding, der var omkring valgdagen, som blev 5. juni, der jo også er grundlovsdag i Danmark, glemte vi, at 5. juni også er verdens miljødag.

Der er mange fortolkninger af sejren for den rødgrønne blok, og forhandlingerne om at danne en regering bliver heller ikke nemme. Men kan vi ikke blive enige om, at det er lykkedes for de rødgrønne partier at overbevise vælgerne i Danmark om, at der skal passes rigtig meget på naturressourcerne og vand- og luftkvaliteten i både storbyer og landsbyer?'

Det er vigtigere end nogensinde at passe rigtig meget på grundvandet i Danmark og de grønne investeringer, som Danmark kan leve af i fremtiden

Der påhviler politikerne et stort ansvar for, at de ikke spilder det grønne flertal, de har fået, og derfor ikke smider det væk i uenighed om f.eks. udlændingespørgsmålet.

Det er vigtigere end nogensinde at passe rigtig meget på grundvandet i Danmark og de grønne investeringer, som Danmark kan leve af i fremtiden.

 

Blind vækstpolitik koster dyrt

Lad mig fortælle jer, hvad en blind økonomisk vækstpolitik uden en grøn radar har medført i mit oprindelsesland, Indien.

Ifølge en rapport, der blev publiceret for præcis et år siden, er det nu krystalklart for inderne, at 70 procent af det vand, de har i floderne og undergrunden, er totalt forurenet.

Man kan faktisk dø af at drikke vandet direkte fra floder som Ganga eller Yamuna

Det er så farligt at drikke det vand, at man ikke bare risikerer at få Delhi-belly, det indiske udtryk for tynd mave. Man kan faktisk dø af at drikke vandet direkte fra floder som Ganga eller Yamuna, som er to af de største floder i landet.

600 millioner indere - hvilket vil sige et antal, der er større end EU’s befolkning - er allerede i dag i 2019 ofre for en miljøkrise, som forskerne betegner som en meget alvorlig krise.
 

Mangel på rent drikke vand

Manglen på rent drikkevand betyder, at der allerede er flere områder i Indien, hvor der kun kommer vand i vandhanen en halv time om dagen. Der skal man kunne være hjemme for at tanke op, hvis man vil have vand nok til at kunne tage et bad.

Det skyldes flere årtier med en blind økonomisk vækstpolitik, som gav landbruget og industrien frie muligheder og også lov til at forurene

Yamuna-floden indeholder så høje mængder af colibakterier, at det anbefales, at man hverken drikker vandet eller bader i det, selvom mange af floderne i Indien anses som værende hellige.

Hvordan er det kommet dertil? Jo, det skyldes flere årtier med en blind økonomisk vækstpolitik, som gav landbruget og industrien frie muligheder og også lov til at forurene både grundvandet og de andre kilder, hvor befolkningen kunne hente rent drikkevand.

Det er den største forandring i natur og miljø, der er sket i Indien, efter at jeg flyttede til Danmark. På mine besøg har jeg hver eneste gang måttet sørge for at drikke flaskevand af nogle bestemte mærker for at sikre mig, at jeg ikke blev syg under mine ophold i Indien.

 

200.000 indere dør årligt

Indien har oplevet vækst. Indiske politikere er pressede, fordi de skal skabe jobs. Men spørgsmålet er, på hvilken bekostning det skal ske. Tre fjerdedele af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand.

44 procent af landet lige fra de nordlige til de sydlige stater oplever tørke I år

Alt dette kan man læse om i Niti Aayog rapporten fra 2018. Ifølge den samme rapport dør 200.000 indere hvert år på grund af mangel på rent drikkevand. Det kommer kun at blive værre, fordi manglen på rent drikkevand er blevet forværret på grund af tørke i år.

Klimakrisen er en realitet for Indien. 44 procent af landet lige fra de nordlige til de sydlige stater oplever tørke I år.

 

Tak Sven Auken

Vi er heldige, blandt andet takket være politikere som Sven Auken, der tidligt indså betydningen af at passe på miljøet, herunder drikkevandet.

Men der skal handles på både det lokale og globale plan. Klimakrisen kan resultere i den værste flygtningekrise nogensinde, og derfor skal vi sikre os, at vi kun handler med de ulande, som har produceret varerne, uden at de har forurenet den lokale befolknings drikkevand og naturomgivelser.

På verdens miljødag den 5. juni har danskerne givet de danske politikere et grønt flertal

Nu har Danmark endelig muligheden for at gå forrest på det grønne område.

På verdens miljødag den 5. juni har danskerne givet de danske politikere et grønt flertal. Lad være med spilde de mandater på grund af uenighed og for at tækkes jeres respektive baglande.
 

Masseudvandring truer

Alle partier, der har prioriteret den grønne politik, er gået frem, inklusive de konservative fra blå blok. Mon ikke det er den grønne politik, som Danmark skal satse på, så I kan vise verden, at I er klima-realister frem for klimatosser?

Stil strengere krav end dem, som blå blok har fremsat

Vi vil opleve den hidtil største masseudvandring fra afrikanske og asiatiske lande, hvis de helt grundlæggende præmisser, som rent drikkevand og ren luft, for at opretholde livet forsvinder.

Derfor skal de rige lande i Norden, som stadigvæk har adgang til rent drikkevand, gå forrest. Stil strengere krav end dem, som blå blok har fremsat. Hvis de truer med at udflytte landbrug og fabrikker, så lad dem gøre det, fordi Danmark ellers på et eller andet tidspunkt vil blive ligesom Indien, hvis forureningen af grundvandet forsætter som hidtil.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet