I morgen skal vælgerne i nogle af Londons mange små forstæder til valg. Det er et såkaldt by-election eller på dansk et suppleringsvalg, til det britiske underhus, og for en kort stund er den lille håndfuld små sovebyer i grevskabet Kent i det sydøstlige England, blevet centrum for opmærksomhed for hele den britiske presse og politiske elite.

Opmærksomheden skyldes, at det ser ud som om at det indvandrerkritiske, EU-modstanderparti UKIP med stor sandsynlighed snupper parlamentspladsen i en ellers rimelig sikker kreds for de konservative.  Endnu et ydmygende nederlag til den konservative lederkan betyde, at den interne uro i premiereminister David Camerons parti vil bryde ud i lys lue. Og skal man tro meningsmålingerne, så er det meget, meget sandsynligt, at det sker.

At der skal være valg i kredsen skyldes, at kredsens nuværende kandidat Mark Reckless, der i 2010 blev valgt til parlamentet for de konservative, har valgt at skifte til UKIP. Og for at smække mest muligt med døren valgte Reckless, at annoncere annoncerede sit exit fra partiet, samme tid som partiet havde kongres.

Egentlig kunne Reckless bare have valgt at fortsætte i parlamentet, men han har valgt at trække sig for sin post og dermed udløse et suppleringsvalg, fordi man i det britiske system med flertalsvalg i enkeltmandskredse ikke opererer med suppleanter. De konservative måtte i hast finde en ny kandidat og opstiller med et lokalt byrådsmedlem, men i meningsmålingerne ser hun ikke ud til at kunne slå sin nu tidligere partifælle.

Reckless forklarede selv sit skifte med, at han ikke havde været i stand til at opfylde sine valgløfter til sine vælgere, hvor et af dem havde været en britisk udmeldelse af EU. At den 43-årige advokat og økonom, der i sine fire år i parlamentet nåede at være i opposition til sit eget parti adskillige gange, valgte at skifte til det EU-kritiske UKIP er ikke så overraskende, for det komme kun uger efter, at hans ven og allierede parlamentsmedlem Douglas Carswell gjorde det samme.

David Cameron er ikke selv uden skyld i at have åbnet op for EU-diskussionen, med sin accept af en afstemning om det britiske EU-medlemskab. Som den tidligere rådgiver for Tony Blair, Alastair Campbell, skriver på sin blog:

”Hr Cameron forårsagede fremkomsten af UKIP, da han tilbød en folkeafstemning.

…

Ved udskrivelsen af folkeafstemningen, imod sin egne overbevisninger og faktisk også imod sine egne strategiske interesser (hvis han nogensinde har dem) gav Cameron lige pludselig legitimitet og alvor til en flok populister der, som jeg lærte, da jeg interviewede Nigel Farage for GQ, virkelig ikke er særlig alvorlige overhovedet. Farage indrømmede, at han ville være en håbløs premierminister og også, at han faktisk ikke har en anelse om, hvad partiets politik var…”

Der skal være valg i Storbritannien til næste år og der er en risiko for, at endnu et nederlag kan få flere euro-skeptiske konservative til at springe til UKIP i utide for at de kan redde deres plads i parlamentet. Ikke ligefrem noget der vil styrke Camerons image som en stærk leder.