Det er første gang, siden den konservative Boris Johnson blev premierminister, at Labour fører i meningsmålingerne.
Der er tale om en helt ekstraordinær stor forandring i britisk politik på bare få måneder. I begyndelsen af foråret, da coronakrisen lige var begyndt, havde Boris Johnson og de konservative et forspring i meningsmålingerne på hele 26 procentpoint.
I en meningsmåling fra den 30. marts 2020 stod de konservative således til 54 procent af stemmerne, mens Labour stod til blot 28.
Det er især vælgernes dom over regeringens håndtering af coronavirus, som har ændret sig. Dengang var det totredjedele (65 procent) af vælgerne, der godkendte regeringens coronahåndtering.
Den seneste meningsmåling viser viser, at kun 30 procent af vælgerne nu synes, at regeringens håndtering har været god.
Halvdelen af vælgerne (50 procent) er utilfredse med, hvordan regeringen har håndteret krisen. Og 57 procent er utilfredse med, hvordan den har håndteret teststrategien.'
Det er blot 10 måneder siden, at Labour, under ledelse af venstrefløjs-politikeren Jeremy Corbyn, fik sit dårligste parlamentsvalg siden 1935.
Jeremy Corbyn blev i begyndelsen af april erstattet af den mere midtersøgende Keir Starmer som partiformand. Det skifte ser ud til at være særdeles positivt modtaget af de britiske vælgere.
Det viser sig også, når man ser på, hvem vælgerne foretrækker som premierminister.
Her fører Keir Starmer med fire point. Mere end halvdelen af vælgerne (55 procent) mener, at han er klar til at være premierminister, og 40 procent mener, at Labour er klar til at danne den næste regering.
Det kan dog have lange udsigter, for det næste parlamentsvalg er først planlagt til den 2. maj 2024.
Labour har været i opposition siden 2010.
Selv om meningsmålingen bør give et markant boost til Keir Starmer og resten af Labour, så tyder noget dog på, at fremgangen endnu ikke er sket blandt de afgørende vælgergrupper, dem uden for storbyerne, som partiet har tabt ved de seneste valg.
Det skyldes ikke mindst det engelske valgsystem, hvor valget foregår med flertalsvalg i enkeltmandskredse - det der på engelsk hedder first-past-the-post.
En analyse, som magasinet New Statesman bringer, viser, at hovedparten af Labours fremgang er sket i de valgkredse, som partiet i forvejen vandt i 2019-valget. Eller det sker i kredse, som de konservative vandt stort, og hvor Labour fik så få stemmer, at det alligevel ikke gør den store forskel.
Labour er også fortsat udfordret af, at det skotske uafhængighedsparti SNP fortsat ser ud til at rydde mere eller mindre alle valgkredsene der.
Alt sammen noget, der vil gøre det svært for Labour at vinde et flertal.