Så lød det, at den i bedste fald først ville blive klar i denne folketingssamling og altså her i efteråret eller foråret 2021.

Og nu oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S), at evalueringen af loven om Politiets Efterretningstjeneste (PET) – eller den såkaldte ‘PET-lov’ - trækker yderligere ud med det resultat, at der seks år efter lovens vedtagelse stadig ikke er nogen afklaring på, om kontrollen med efterretningstjenesten med andre ord fungerer som tilsigtet.

Ifølge Nick Hækkerup skyldes den seneste forsinkelse regeringens beslutning om at nedsætte en særlig undersøgelseskommission, som skal undersøge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og herunder også Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Hvilket medfører, at Justits- og Forsvarsministeriet også vil se på ”rammerne” for TET samt forholdet til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne eller det såkaldte kontroludvalg.

”Det forudsættes endvidere, at arbejdet vil omfatte både FE og PET,”  skriver justitsministeren til Folketingets retsudvalg. Han fortsætter:

”Afrapporteringen om erfaringerne med PET-loven vil således indgå i dette arbejde, og det er således på nuværende tidspunkt ikke forventningen, at arbejdet med evalueringen af PET-loven vil kunne afsluttes i tide til, at der i den kommende folketingssamling kan fremsættes eventuelle lovforslag i lyset heraf.”.

Kritiserer langsommelighed

Det følger ellers af bemærkningerne til PET-loven, at Justitsministeriet skulle udarbejde en rapport om erfaringerne med loven fem år efter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2014 – og forsinkelsen kritiseres af såvel regeringens støttepartier som Retspolitisk Forening.

Det er problematisk

”Jeg synes, det er problematisk, at evalueringen ikke er kommet som lovet,” siger SF’s retsordfører og medlem af kontroludvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt, til Netavisen Pio.  

Karina Lorentzen Dehnhardt mener ikke, at Folketinget bør afvente den kommende kommissionsundersøgelse, men allerede nu kan gå i gang med at styrke kontrollen med PET. SF vil således genfremsætte et beslutningsforslag om at  etablere en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester og netop forbedre tilsynet med efterretningstjenesterne.

Formanden for Retspolitiske Forening, Bjørn Elmquist, har til gengæld større forståelse for Nick Hækkerups seneste udskydelse.

Hvor er det dog bekvemt for ”systemet”

 

”Det er svært at indvende noget mod justitsministerens argument for nu igen at udskyde evalueringen,” siger Bjørn Elmquist til Netavisen Pio. ”Men hvor er det dog bekvemt for ”systemet”, at der blev denne anledning til at vente. I realiteten beviser og bekræfter den forestående FE-undersøgelse, at den evaluering skulle være foretaget for længst, så mulige ulovligheder og lignende kunne være blevet stoppet. Men de involverede ministre var måske dengang orienteret om, hvad der var i opmarch, allerede da evalueringen første gang skulle laves og fik den derfor udsat.”

TET kritiserede i september FE for siden 2014 at have tilbageholdt oplysninger og givet urigtige oplysninger om sin indhentning og videregivelse af oplysninger, hvilket angiveligt skulle handle om potentielle ulovligheder i FE’s samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

V var skeptisk

I dag har TET, som trådte i kraft med PET-loven, alene mulighed for at kontrollere, om tjenesterne behandler personoplysninger i overensstemmelse med loven. Det betyder også, at tilsynet eksempelvis ikke har lov til at kontrollere PET’s brug af agenter.

Det kritiserede flere partier allerede i forbindelse med vedtagelsen af loven – hvilket medvirkede til løftet om den efterfølgende vurdering.

Én af dem var Venstres daværende retsordfører, Karsten Lauritzen, som mente, at kontroludvalget og nye tilsyn slet ikke var tilstrækkeligt.

Når de skal overvåge eller aflytte en borger

 

»De nuværende tilsyn ser kun på en meget lille del af PET’s virksomhed,« lød det ved den lejlighed fra retsordføreren, som dog endte med at stemme for loven. »Der er eksempelvis ingen kontrol med, om PET overholder betingelserne i de dommerkendelser, som PET får, når de skal overvåge eller aflytte en borger. Det vil sige, at vi ikke aner, om der er proportionalitet i PET’s tvangsindgreb over for borgerne«.

Senest satte tænketanken Justitia sidste år af samme grund spørgsmålstegn ved, om der føres tilstrækkeligt tilsyn med efterretningstjenesterne.

En kortlægning af tilsynet med efterretningstjenesterne i såvel Norge som Sverige har nemlig ved flere lejligheder afsløret overtrædelser af lovgivningen i form af eksempelvis ulovlig rumaflytning, ulovlig indhentning af chatbeskeder og manglende overholdelse af retslige tidsfrister. Problemer, som det danske tilsyn ikke har kompetence til at undersøge med de nuværende regler.

Bag PET-loven stod den daværende SRSF-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – hvorimod Liberal Alliance og Enhedslisten dengang efterlyste større offentlig indsigt i efterretningstjenestens arbejde.