Et opgør med aftalen om, at pensionsalderen i al fremtid bare skal stige og stige i takt med levealderen.
Det er modigt, for netop denne aftale er lige så grundlæggende for holdbarheden af dansk økonomi som den er upopulær og urimelig.
Aftalen om den evigt stigende pensionsalder garanterer nemlig, at der også langt ude i fremtiden er penge til grøn omstilling, oprustning, hospitalsvæsen og andet tant og fjas.
Uanset hvor mange flere gamle der kommer, uanset hvor få børn vi får, og uanset hvor få udlændinge vi vil have ind over grænsen.
Hele det demografiske skifte vi er midt i er nemlig intet problem, hvis bare danskerne kan blive ved med at arbejde i det uendelige.
Men kan de det?
Lige om lidt stiger pensionsalderen til 70 år. Og den SOSU-hjælper der blev færdiguddannet i sidste måned, skal forvente at arbejde til hun er 75 år gammel.
Forestillingen om den 75-årige SOSU, der skal skifte ble på den 83-årige plejehjemsbeboer og derefter hjælpe hende i bad er ikke køn.
Langt de fleste faglærte og ufaglærte job i samfundet foregår således i dag på en måde og i et tempo der gør, at tanken om, at de kan varetages af folk langt op i 70’erne er noget som kun Djøf’ere uden ret meget kontakt med virkeligheden tror på.
De er alene spillet ud med tanken, fordi panikken har meldt sig
Så at blive ved med at lade pensionsalderen stige i al evighed er lige så uholdbart, som det er upopulært. Men hvad skal vi så?
Her skal Socialdemokratiet nu i gang med at finde ud af, hvordan de kan levere på en dagsorden, der er deres bedste chance for at vinde næste valg.
Og det har de tydeligt nok ingen ide om.
De er alene spillet ud med tanken, fordi panikken har meldt sig, og alle ved, at dette her er den eneste tilbageværende gamechanger, der er stor nok til at overvinde vreden over store bededag og SVM.
Men mit eget parti, De Radikale, burde gå foran med konkrete og gennemregnede løsninger.
Og nej, det kommer vi næppe til. Og ja, jeg ved godt ,at en del i mit parti har forspist sig så meget på regnearkene, at de nærmest slet ikke kan se problemet.
Ikke desto mindre ville det ægte radikale (det, der går til roden af de strukturelle problemer) være at se på, hvordan en mere realistisk og hensigtsmæssig pensionsalder kunne skrues sammen i fremtiden.
Måske er grunden til den radikale blindhed på området, at den stigende pensionsalder ikke for alvor berører de oftest ret vellønnede radikale politikere, medlemmer eller vælgere
Så ingen danskere af bitter nød skal tvinges ud på et fysisk og psykisk hårdt arbejdsmarked 37 timer om ugen, efter de er fyldt 70 år.
Måske er grunden til den radikale blindhed på området, at den stigende pensionsalder ikke for alvor berører de oftest ret vellønnede radikale politikere, medlemmer eller vælgere.
For det mest urimelige af det hele er jo, at vi ved løbende at hæve folkepensionsalderen primært gennemtvinger en højere pensionsalder for folk med lave eller middelstore indtægter og tilhørende pensionsformuer.
For de højtlønnede akademikere og specialister udgør folkepensionen nemlig ikke den afgørende del af pensionsformuen, og folk som jeg selv vil således fint kunne trække sig tilbage som 65-årige, hvis vi har brug for det.
Og så ellers bare lade enten boligformuen eller arbejdsmarkeds- eller kapitalpensionen betale forskellen, indtil vi rammer den nye pensionsalder.
Bevares, det vil koste lidt på pensionens størrelse. Men det er en helt reel mulighed, som rengøringsassistenten, kassedamen eller SOSU’en bare ikke har.
Lyder det egentlig ikke som en vigtig strukturel opgave, af den type vi burde løse sammen?
Tænk, hvor langt vi kunne komme, hvis gode radikale kræfter (og bevares, alle andre der kan og vil) med det samme gik konstruktivt ind i diskussionen om at skabe et mere retfærdigt pensionssystem.
Et der ikke forsøger at presse murerarbejdsmanden til at stå ude i regnen og blande mørtel, når han er 71 år og ikke prøver at tvinge den 75-årige SOSU-hjælper til at løfte andre gamle mennesker op fra toilettet, uanset at hun statistisk set selv har over 40 procents risiko for at lide af alvorlige bevægeapparatsygdomme.
Lyder det egentlig ikke som en vigtig strukturel opgave, af den type vi burde løse sammen?
Kommentarer
Nej tak i fjernede efterlønnen. I ødelagde en velfungerende ledet S regering før tid, I er non grata i mit univers.
Så kort kan det siges ;-)
Aldrig nogensinde i historien har Danmark været rigere end nu. Med afstand ikke. At der på trods af det faktum med et ikke er råd til velfærdsstaten skyldes udelukkende fordi økonomien nu betragtes gennem en neon blå brille, hvor udelukkende privatisering, samt de rige tæller som den eneste værdi.
Før Mette gik blå bersærkergang og endnu før den tid, hvor Danmark var langt fra så rig som i dag, var der mere end råd til velfærdsstaten. Rigeligt råd.
Velfærdsstaten, og dermed folkepensionsalderen, er udelukkende en politisk beslutning. Intet andet.
"Forestillingen om den 75-årige SOSU, der skal skifte ble på den 83-årige plejehjemsbeboer og derefter hjælpe hende i bad er ikke køn."
Hele ideen med den her stigende folkepensionsalder er at spare penge til skattelettelser og ikke at en SOSU medhjælper skal være 75 år før hun når folkepensionsalderen. Meningen er, at hun aldrig skal nå folkepensionsalderen. Mennesker med de laveste lønninger og det hårdeste arbejde lever i gennemsnit 13 år kortere end de velstillede med det mindst belastede arbejde. Og da Danmark er stærkt på vej til at blive delt i et A og et B hold, vil andelen af mennesker, som aldrig når den fremtidige folkepensionsalder stige betydeligt. Bare smut forbi din lokale kirkegård for at se virkeligheden i øjnene.
Så bliver der virkelig råd til skattelettelser til de velhavende og de rige, som for fremtiden sidder tungt på alle de økonomiske værdier i Danmark. Her bliver der virkelig råd til at feste på ryggen af de lavtlønnede med det hårdeste arbejde.
Slå koldt vand i blodet. Der ER mening i at slå til lyd for at debattere velfærdsforligets automatik om pensionsalder. Meningen opstår fordi det ikke er en ordning ser rammer lige. Mulighederne for at variere pensionsalderen er flere hvis man er på en af disse muligheder. Samfundsøkonomisk er det bedst hvis vi alle regnes for ens. Så er samfunds-indkomsten/skat lettere at betegne/forudse. MEN det ens er skævt. Det kan nogle socialdemokrater se. Det er dem med ringere mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet , som velfærdsforliget kommer til at gælde. Dem uden arbejdsmarkedspension og/eller egen pensionsopsparing, Indse det og vend herefter tilbage til debatten.
Nej tak til radikal indflydelse - På partiets sommergruppemøde ønsker de at indgå en generationskontakt der begunstiger børnefamilier og universiteter med 10 milliarder i en 2030 plan -
Og finansiering skal findes ved at fjerne Retten til tidlig fratrædelse fra arbejdsmarkedet ( Arne pension og efterløn ) - Ja, så kender man de radikale igen -