DR’s dokumentargruppe, 'Afsløret' har igennem et år undersøgt skyggesiden af den danske byggebranche og afdækker et netværk af firmaer, der udnytter udenlandske bygningsarbejdere så groft, at det karakteriseres som menneskehandel.

Med løfter om god løn og ordentlige arbejdsforhold lokkes bygningsarbejderne til Danmark, hvor virkeligheden viser sig at være en helt anden.

Du kan se udsendelsen her – eller se med når ’Afsløret – Slaverne i byggebranchen’ vises på DR1 mandag aften kl. 20.45.

”Vi bliver behandlet som dyr”

”Vi bliver behandlet som dyr,” siger en de bygningsarbejdere, DR interviewer i dokumentarudsendelsen.

”Man arbejder to år i Danmark og så ender man på gaden,” siger en anden.

DR-holdet møder to unge rumænske bygningsarbejdere i en lejlighed i Frederiksberg, som de totalrenoverer. Ejeren af lejligheden er tilsyneladende en politimand.

De to bygningsarbejdere sover midt i byggerodet i lejligheden. De har ingen ansættelseskontrakt. De er blevet lovet 500 kroner om dagen, men efter 16 dages arbejde har de endnu ikke fået nogen penge. De lever af at samle flasker i deres sparsomme fritid, fortæller den ene af byggearbejderne, Ionut Ioan.

De er ansat af en Alen Kapetanovic, der ejer firmaet Akk Byg.

Men de arbejder også for en Thomas Knudsen, der står bag firmaet Tri-Aces – med officiel adresse på Karl Frandsensvej 1, 3630 Jægerspris.

Huset er uden varme og uden varmt vand, og derfor ikke godkendt til beboelse

Efter 16 dages arbejde fragtes de to rumænere til et forfaldent hus i Kulhuse i Nordsjælland. Huset er uden varme og uden varmt vand, og derfor ikke godkendt til beboelse. Her bor de to rumænere sammen med otte andre rumænere.

Officielt bor rumænerne i Thomas Knudsens sommerhus på adressen i Jægerspris.

3F går ind i sagen

På et tidspunkt bliver de to rumænere opsagt af de to ejere. Ejerne skylder dem på dette tidspunkt 30.000 kroner. De ringer til Alen og beder om deres løn. Men de to bygningsarbejdere fortæller til DR-reportageholdet, at ejeren, Alen, bare lukker telefonen. Og får besked på at forlade huset i Kulhuse.

De melder sig ind i fagforbundet 3F, som sørger for midlertidig indkvartering på et hostel i København.

Da 3F opdager, at de to bygningsarbejdere ikke har nogen ansættelseskontrakt og ikke kan finde skatteregistreringer på den løn, de skulle have fået udbetalt, og der ikke findes lønsedler, så henvender forbundet sig til myndighederne: Skat, politi og Center for Menneskehandel under Socialstyrelsen.

Faglig sekretær hos 3F, Elaine Larsen, ønsker myndighedernes vurdering af, om der her i virkeligheden er tale om menneskehandel.

TV-holdet afdækker, at omkring 45 rumænere arbejder for Alen og Thomas. De er indkvarteret i huse og skurvogne på adresserne Gl. Kulhusvej 56, Jægerspris og tre adresser nær Holbæk: Holbækvej 361, 296 og 292.

Den egentlige topfigur: Jesper Ømann Andersen

Rumænerne har gennem de sidste par år bygget seks nye parcelhuse på Torpet i Holbæk og byggeriet Vejrhøj, 24 nye udlejningsboliger.

Det viser sig, at topfiguren bag byggerierne er Jesper Oemann Andersen, der er direktør for Holbæk-firmaet Byg & Bolig Entreprise, der har hovedkvarter på adressen: Holbækvej 361, 4440 i Mørkøv ved Holbæk.

topfiguren bag byggerierne er Jesper Oemann Andersen, der er direktør for Holbæk-firmaet Byg & Bolig Entreprise

I Holbæk møder TV-holdet rumænske bygningsarbejdere, der har arbejdet for Byg & Bolig Enterprise i henholdvis to og et år og syv-otte måneder.

De blev også lovet en anættelseskontrakt og en hvid løn, men også de er blevet spist af med sort løn. Christian Gogu arbejdede f.eks. et år uden kontrakt. Mihaita Zgone fortæller til TV-holdet, at han føler sig grundigt snydt. End ikke den sorte løn kom altid til udbetaling, fremgår det.

Da Christian og Mihaita krævede den lovede løn, blev de straks smidt ud af den skurvogn, de boede i på Holbækvej. Herefter levede de som hjemløse på gaden og levede af mad de fandt i skraldespande bag supermarkeder. De sover ofte i et shelter i en skov.

De fortæller, at de blev tvunget til at arbejde i mange timer – ellers fik de slet ikke løn.

Løn til 30 rumænere fra en enkelt ansats hævekort

TV-holdet afdækker, at Byg & Bolig Enterprise løbende udbetaler penge til Alen og Thomas’ firmaer, der viderebetaler sorte penge til rumænerne. Samtidig har Thomas, Alen og Jesper udvalgt tre rumænere, der får oprettet en bankkonto – og gennem de tre rumæneres bankkonti vaskes penge hvide.

På en TV-optagelse forklarer Ionel Gherasim, at der gennem hans konto blev hævet ”løn” til 30 rumænere.

I TV-udsendelsen fremviser Ionel Gherasim hans hævekort. Han forklarer, at der er blevet hævet 100.000 – 200.000 kroner via hans hævekort. Han forklarer, at det var Thomas Knudsen, der organiserede løn-cirkusset.

To gange om måneden blev Ionel og et par andre udvalgte rumænere, der også var udvalgt til at have bankkonto, kørt til banken af Thomas Knudsen.

Umiddelbart forinden var der sat store beløb ind på deres konti – som de så blev bedt om at hæve i banken. Først blev der hævet det maksimale beløb via dankortautomater. Bl.a. hos Nordea i Holbæk. Thomas Knudsen fik straks pengene.

Af kontoudtogene fremgår, at der bliver sat beløb ind på deres konti – for straks efter at blive hævet. Inde i selve banken blev der hævet endnu større beløb – typisk på 20.-250.000 kroner. Banken spurgte hver gang, hvad pengene skulle bruges til – på grund af hvidvaskningsreglerne. Men hver gang var det Thomas Knudsen, der svarede at pengene skulle bruges til en ferie eller en gave til familien derhjemme i Rumænien.

Thomas Knudsen kørte også til andre byer, hvor der blev hævet på andres hævekort. Både i automaten og i selve banken.

Bagmænd anholdes

November 2018 sker der noget i sagen. Politiets Særlig Efterforskning Øst foretager razzia og anholdelser i sagen. 49 bliver anholdt mistænkt for moms- og skattesvig.

Alle 49 bliver ret hurtigt løsladt igen. Deriblandt også Jesper Oemann Andersen. Sagen er dog under fortsat efterforskning.

TV-holdet møder Jesper Oemann Andersen, men han nægter at udtale sig om sagen. Han har heller ikke besvaret TV-holdets opfølgende spørgsmål.

Opdateret 18.02.2022 som led i undersøgelse af citatskik