Hvidvask-skandalen i Danske Banks estiske finial har fået flere partier på Christiansborg til at stille spørgsmålstegn ved, om ordningerne for whistleblowere er gode nok.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) erklærer sig klar til at se på reglerne efter at den britiske whistleblower Howard Wilkinson mandag talte under en høring i Folketinget om sagen om hvidvask i Danske Bank.

Jesper Olsen, der er næstformand i Transparency International Danmark, som er en organisation der arbejder for at bekæmpe korruption, er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at styrke rettighederne for de mennesker, der videregiver oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold i offentlighedens interesse:

“Man bør lave en generel rammelovgivning omkring whistleblower-ordninger, så alle ved, hvad det for nogle spilleregler, der gælder: Hvad er det for en anonymitet, der gælder, og hvad er det for en beskyttelse, der gælder for de mennesker, som henvender sig,” siger Jesper Olsen til Netavisen Pio.

SF: Behov for en whistleblower-lov

Hos SF er man rystede over den manglende beskyttelse af whistleblowere:

“Vi har ikke en whistleblower-lov i Danmark. Det er helt forrykt. Der er mangel på beskyttelse, juridiske rettigheder og anonymitet i forhold til at gå til myndighederne,” siger Lisbeth Bech Poulsen til Berlingske.

Jesper Olsen mener, at det er helt centralt, at der bliver fastsat fælles spilleregler for whistleblowere, fordi området rummer så mange dilemmaer:

“Man er nødt til at tage hul på den politisk afvejning af de spørgsmål, som har været oppe i forbindelse med høringen om Danske Bank-sagen, nemlig hvad forholdet er  mellem whistleblowerordninger og ens tavshedspligt. Det ville give mulighed for at fastsætte spilleregler i kølvandet på Danske Bank skandalen,” siger Jesper Olsen.

Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, socialdemokraten Morten Bødskov, understreger, at der skal ses nærmere på reglerne, når der er mere klarhed over, hvad der er op og ned i sagen om hvidvask i Danske Bank.

Lovgivning overflødiggør økonomisk kompensation

SF’s finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, vil give whistleblowere mulighed for økonomisk kompensation, når de berettiget står offentlig frem og afslører ulovligheder.

Hos Transparency International mener man, at en styrkelse af whistleblower-ordningerne gennem en lov kan overflødiggøre økonomisk hjælp til dem, som råber vagt i gevær:

“Sådan som jeg forstår det, så er spørgsmålet om kompensation opstået, fordi man ikke har haft klare regler, og derfor er nogen kommet i klemme. Vores udgangspunkt er, at man må have en whistleblower-lovgivning, der gør, at man trygt kan henvende sig,” siger Jesper Olsen.

Opfordrer regeringen til nye forhandlinger

SF ønsker ændre aftaleloven, så det bliver ulovligt for virksomheder at lave klausuler i kontrakter, der forbyder at tale med myndighederne i sager, der har eller kunne have myndighedernes interesse.

“Det kan virke mærkeligt, at man kan have whistleblowere, som ikke må hjælpe med en sags opklaring, når virksomheden siger, at de lægger alle kort frem,” siger Jesper Olsen.  

“Danmark har generelt mindre whistleblower-beskyttelse, end mange andre lande. I vores nabolande Sverige og Norge er der love, der beskytter whistleblowere i højere grad end i Danmark”, hedder det i SF’s whistleblower-udspil, hvor SF opfordrer regeringen til forhandlinger om en ny whistleblower-lov.

“Man bør lave en generel rammelovgivning omkring whistleblower-ordninger, så alle ved, hvad det for nogle spilleregler, der gælder: Hvad er det for en anonymitet, der gælder, og hvad er det for en beskyttelse, der gælder for de mennesker, som henvender sig,” siger Jesper Olsen til Netavisen Pio.

Jesper Olsen mener, at det er helt centralt, at der bliver fastsat fælles spilleregler for whistleblowere, fordi området rummer så mange dilemmaer:

“Man er nødt til at tage hul på den politisk afvejning af de spørgsmål, som har været oppe i forbindelse med høringen om Danske Bank-sagen, nemlig hvad forholdet er  mellem whistleblowerordninger og ens tavshedspligt. Det ville give mulighed for at fastsætte spilleregler i kølvandet på Danske Bank skandalen,” siger Jesper Olsen.

“Det kan virke mærkeligt, at man kan have whistleblowere, som ikke må hjælpe med en sags opklaring, når virksomheden siger, at de lægger alle kort frem,” siger Jesper Olsen.

Til trods for at den seneste tids skandaler i Danske Bank og Socialstyrelsen har gjort politikerene opmærksomme på fejl og mangler i den danske beskyttelse af whistleblowere, understreger Jesper Olsen, at det er afgørende ikke at forfaste sig, når det kommer til en ny whistleblower-lov.