Clara blev i foråret meldt ud af SFO’en pga. corona-situationen hvor forældrene alligevel var hjemme det meste af tiden. Mine børn går i SFO og derfor spurgte vi indtil om hun også skulle begynde i SFO efter sommerferien.

Hun svarede, at det skulle hun ikke for det kostede mange penge og dem havde de ikke derhjemme. Hun havde kun selv 311 kroner i sin sparegris og det var ikke nok havde hendes mor sagt.

Fri for skolens præstationsfokus

Claras ærgrelse var tydelig. Og jeg forstår hende godt. For SFO’en er det sted hvor klassekammeraterne får tid til at lege sammen, skabe relationer, dyrke fællesskabet og være fri for skolens præstationsfokus.

Og jeg ærgrer mig også på samfundets vegne. For vi ved, at SFO’erne har en kæmpe betydning for børns sociale udvikling og trivsel. Pædagogerne er med til at skabe robuste, kreative og livsduelige børn og unge – og bygge bro mellem skole og fritid. Til gavn for vores samfund.

Men Claras forældre er desværre ikke de eneste, der fravælger fritidsordningerne. Under nedlukningen i foråret tog forældre landet over børnene ud af de dyre fritidstilbud, som børnene jo alligevel ikke kunne bruge i praksis.

Men selvom forældrene nu er begyndt på arbejde igen og SFO’erne er åbne, så er mange børnene ikke vendt tilbage.

Børn skal væk fra skærmen

Det betyder at en større og større del af børnene afskæres fra SFO’ens fællesskab og overlades alene i smartphonens eller computerens skær.

Men det er desværre også en logisk konsekvens. For fritidsområdet er nemlig blevet nedprioriteret gennem mange år.

Der findes eksempler på, at pædagoger har stået alene med op mod 100 børn. Det er selvfølgelig langt fra optimalt, for oplevelsen af støtte fra en voksen og en positiv barn-voksen relation spiller nemlig en helt central rolle i et godt fritidstilbud.

Pædagoger har stået alene med op mod 100 børn.

Dertil kommer corona-restriktionerne i den nuværende situation, der har umuliggjort rigtig mange af de aktiviteter, som normalt foregår i et fritidstilbud.

Og når så den lange skoledag også skærer ned på tiden børnene kan være i SFO’en. Og når prisen for en SFO-plads stadig er lige høj – ja måske endda højere. Så nudger vi ikke lige frem forældrene til at tilvælge fritidsordningernes fællesskab.

Og det er ikke bare et tab for Clara og de andre børn, det er også et tab for vores samfund.

Alt for mange pjækker

I de danske skoler er der store udfordringer med skolevægring. 75.000 skolebørn har, ifølge en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår, et fravær på over 10 procent, hvor mistrivsel ofte er en af hovedårsagerne.

Fra en anden undersøgelse ved vi, at 21 procent af de unge føler sig pressede ofte eller hele tiden og 53 pct. er pressede en gang imellem.

61 procent af de unge peger på, at presset kommer fra skolen.

Børnelivet i Danmark må og skal være andet end måltyranni og præstationsræs

Og en stor del af netop de børn og unge, som føler sig pressede, har lav livstilfredshed eller føler sig ensomme.  

Sådanne tal burde gøre det klart, at der er brug for handling nu. Børnelivet i Danmark må og skal være andet end måltyranni og præstationsræs - og børn skal ikke overlades alene i lyset fra en iPad eller en smartphone fordi der ikke er andre steder at gå hen.

Heldigvis ved vi, at deltagelse i fritidstilbud har en positiv virkning på udviklingen af personlige og sociale kompetencer. Og vi ved også at netop udsatte børn og unge har en særlig fordel ved at gå i et fritidstilbud.

Så det er da tosset ikke at sætte ind her.

Lad os prioritere fritidstilbuddene og lad første skridt være en ”corona-hjælpepakke” der midlertidigt fjerner brugerbetalingen og tilfører ekstra midler til de trængte fritidstilbud. På den måde redder vi Clara og de andre børns fritid og kickstarter det gode børneliv.