Indtil da havde de færreste udenfor Christiansborgs mure hørt om Enhedslistens politiske rådgiver, Pelle Dragsted.
Udadtil var Johanne Schmidt-Nielsen, som politiske ordfører, ganske vist Enhedslistens ansigt. Men både indadtil i partiet og i SRSF-regeringen kendte alle det karseklippede tidligere medlem af Antifascistisk Aktion (AFA).
Pelle Dragsted var den strategiske tænker, der lagde planer for Enhedslistens udmeldinger og sigtelinjer, og derfor blev der lyttet, da han fredag den 22. juni 2012, klokken 20.18, gik på sin kun to dage gamle Twitter-konto.
Blot en time tidligere, præcis klokken 19.06 – timet til TV 2 Nyhederne – var finansminister Bjarne Corydon (S) sammen med de andre forhandlere fra Venstre og De Konservative tråd ud ad glasdøren i Finansministeriet og havde proklameret, at der var ”skrevet historie.”
For første gang i mange år
”Det har vi gjort ved for første gang i mange år at skabe et bredt samarbejde gennem en bred skatteaftale,” lød det til Enhedslistens store overraskelse.
Da Johanne Schmidt-Nielsen og finansordføreren, Frank Aaen, forlod Finansministeriet ved frokosttid, havde de nemlig medbragt en færdig aftaletekst trykt på Finansministeriets papir. Og vel at mærke aftalt med regeringens støtteparti.
En aftale, som Enhedslistens hovedbestyrelsen allerede var indkaldt til at godkende på et møde søndag. Begge gik derfra med opfattelsen af, at regeringens efterfølgende møde med de borgerlige partier var rent proforma. Efter hovedbestyrelsens godkendelse vil de kunne underskrive slutsedlen mandag.
Nu skrev Pelle Dragsted blot et enkelt ord på Twitter:
"Røvhuller"
Efterfølgende er Pelle Dragsted aldrig stoppet med at tweete og ifølge en ny opgørelse fra Kommunikationsforum er ingen dansk politikere i dag mere aktiv på Twitter end ham. Ingen som i slet ingen. Ja, selv den tidligere amerikanske præsident Donald Trump må se sig slået af Enhedslistens tidligere finansordfører.
Siden folketingsvalget i 2019, hvor Pelle Dragsted stoppede på grund af Enhedslistens rotationsprincip, har han skabt mere engagement på Twitter end samtlige danske politikere (på nær løsgængeren Uffe Elbæk, der får størstedelen af sit engagement fra sine følgere i Hong Kong).
Pelle Dragsted har desuden skabt det store engagement på trods af, at han med sine “beskedne” 27.000 følgere kun er den 21. mest fulgte danske politiker.
Pelle Dragsted har fået 380.000 likes, og yderligere 27.000 retweets – og altså samlet over 400.000 reaktioner. Over 200.000 flere likes end den næste på listen, socialdemokraten Ida Auken, der ligesom Uffe Elbæk er gået viralt i udlandet.
Med andre ord: Er du dansker, og har du en Twitter-profil, vil du før eller siden støde på Pelle Dragsted i dit feed. Om du følger ham eller ej.
Men hvad er det, som forklarer Pelle Dragsteds succes - udover han selvfølgelig siden folketingsvalget har tweetet næsten 13 gange om dagen (inkluderer man retweets, er tallet 20).
I dag fortæller Pelle Dragsted, at både Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslistens daværende gruppeformand, Stine Brix, ellers dengang mente, at han gik for vidt med sit tweet (også selv om Johanne Schmidt-Nielsen som bekendt ved samme lejlighed havde beskyldt regeringen for at ”pisse” på vælgerne med skatteaftalen).
”Men siden er det tweet faktisk blev fremhævet af eksperter som et eksempel på en god måde at anvende Twitter på,” siger Pelle Dragsted til Netavisen Pio.
”Det var i hvert fald en hurtig reaktion på situationen. Om end det selvfølgelig var et hårdt udsagn, var det på sin plads.”
Tallene dækker dog over, at Twitter endnu ikke har fået et folkeligt gennembrud i Danmark.
Ifølge DR’s årlige medieundersøgelse bruger kun syv procent af befolkningen Twitter, hvorimod det samme tal for Facebook og Instagram er henholdsvis 65 procent og 30. Til sammenligning er statsminister Mette Frederiksen (S) den mest fulgte danske politiker på både Facebook (328.685 følgere i skrivende stund) og Instagram (392.000 følgere).
I stedet er Danmark blevet beskrevet som et land, hvor Twitter er et elitefælleskab med politikere og andre særligt politisk interesserede, som journalister, partimedlemmer/aktivister og repræsentanter for interesseorganisationer og kommunikationsbranchen.
Og de følger hinanden.
Hvem ellers!
Pelle Dragsted understreger dog, at han også er på Facebook og Instagram. Men på sidstnævnte sociale medie har han kun lagt et enkelt fotografi op. Nemlig samme dag han gik på. Han har ikke tid nok i livet til et ”forhold” til endnu et socialt medie, lyder det.
”Jeg bruger også Facebook meget og lægger som regel et opslag på hver dag,” siger Pelle Dragsted.
”Ikke med makrelmadder men mere med politiske overvejelser eller analyser. Så jeg bruger begge steder.
”På Twitter kommenterer man løbende på nyheder i løbet af døgnet, hvilket Facebook er mindre velegnet til. Men det er klart, at man på Twitter når folk med en særlig interesse for politik.
Hvilket både er folk som arbejder professionelt med politik – som journalister og mediefolk – men også et lag af aktive og politisk interesserede. Så de to medier supplerer hinanden.”
Pelle Dragsted afviser, at politikere, journalister og mediefolks omfattende brug af Twitter fører til en “twitterisering", hvor det hurtige, det fragmentariske og det overfladiske prioriteres på bekostning af dybden.
Eller i hvert fald ikke i hans eget tilfælde.
”Den risiko eksisterer, men jeg synes nu ikke, at jeg er eksponent for den,” siger Pelle Dragsted.
”Jeg tweeter rigtig tit om ideologiske spørgsmål og har haft lange tråde om, hvorfor man skal demokratisere arbejdspladserne. Så det er nu ikke en udfordring for mig. Tværtimod."
"Det er en god platform for nogle gange at rejse nogle bredere diskussioner ved for eksempel at dele artikler om det kloge i at overlade vaccineproduktionen til de store medicinalvirksomheder.
”Jeg indgår meget i debatter på tværs af de politisk skel og faggrupper. Det er da rigtigt, at nogle algoritmer nok gør, at man ser – og læser – mange, som man i forvejen er enig med. Men når man som jeg for eksempel diskuterer meget med Mads Lundby Hansen (cheføkonom i tænketanken CEPOS, red.) eller Rasmus Jarlov (konservativt folketingsmedlem, red.), så dukker de i hvert fald ofte op i mit feed, og jeg ser deres opslag. Jeg oplever slet ikke Twitter som et ekko-kammer.”
Det var først, da Pelle Dragsted for et år siden blev bedt af en fagforening om at komme og holde et oplæg om brugen af netop Twitter, at han satte sig ned og gennemgik sine mange tweets for at se, hvad han egentlig bruger det sociale medie til.
Gennemgangen afslørede, at Twitter for det første er et sted, hvor man hurtigt kan komme ud med en holdning til et givent spørgsmål eller emne og dermed også være med til at sætte rammen for den efterfølgende diskussion og den måde, det opfattes på i den offentlige debat.
For det andet er Twitter et sted, hvor man kan gøre opmærksom på et problem, hvilket kan være en beregning eller andet, som en journalist måske læser og på et efterfølgende pressemøde eller interview spørger til.
Og for det tredje er Twitter også et sted, hvor man – trods det korte format – diskuterer med andre og dermed bliver klogere.
Ifølge Pelle Dragsted har han aldrig sat sig for at tweete så meget. Det er bare sket. Hvilket skyldes, at han det seneste halvandet år har skrevet bogen ”Nordisk Socialisme,” der udkommer den 1. maj. Pelle Dragsted, som i dag er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, vil igen kunne genopstille til Folketinget til næste år.
”Jeg har læst rigtig meget hele dagen, og så har jeg haft brug for nogle overspringshandlinger, hvilket har været at orientere mig i nyhederne og de sociale medier,” forklarer han.
Hvad jeg selv synes er mine guldkorn
”Hvilket kommer samtidig med, at jeg bare har haft lidt bedre tid til at gøre det, end da jeg sad i Folketinget. Og så skal jeg da heller ikke kunne sig mig fri for, at når jeg ikke længere får stukket en mikrofon op i hovedet, så har jeg måske behov for selv at komme ud med, hvad jeg selv synes er mine guldkorn.”
Pelle Dragsted har allerede kommenteret opgørelsen på Twitter.
”Så fik min kærste ret igen,” lyder det.
”Jeg ER for meget på twitter.”
Kilde: Den Store Danske