☰
☰
Annonce
S-politiker i EU: Vores opfattelse af ligestilling er både naiv og bagudsakkende
Mange danskere tror, at vi er langt fremme i forhold til ligestillingen. Men det er desværre en myte uden hold i virkeligheden, skriver EU-parlamentsmedlem Marianne Vind (S).
Især på arbejdsmarkedet er der stadig en markant ulighed mellem mænd og kvinder.
Det er på tide, vi ser uligestillingen i øjnene - for ellers udrydder vi den aldrig.
Ligestillingen går langsomt
Jeg ved godt, at der er sket små fremskridt med ligestillingen i de seneste generationer, men den motor, der i årtier har drevet ligestillingen frem, er gået i stå.
Lad os først tage et kig på lønforskellen mellem mænd og kvinder. I 2022 tjente kvinder i gennemsnit næsten 14 procent mindre end mænd, og det tal har ikke ændret sig synderligt de sidste 10 år.
For mig er det helt ufatteligt, at kvinder, der udfører det samme arbejde som deres mandlige kolleger, i gennemsnit kun tjener 87 øre for hver krone, mænd tjener.
Desværre har jeg set den samme ulighed i årevis uden nævneværdige ændringer.
I mine otte år som næstformand i HK Privat så jeg kun meget små fremskridt i kampen for ligeløn. Hvis vi fortsætter med den nuværende sneglefart, vil det tage hele 60 år, før mænd og kvinder tjener det samme.
Udviklingen går langsommere end den burde, og det har jeg, kvinder i 2023 og samfundet simpelthen ikke tid til at vente på.
Ligestilling handler ikke kun om løn
I de danske bestyrelseslokaler er ligestilling en by i Rusland. I næsten halvdelen af de store virksomhedsbestyrelser i Danmark sidder der stadig ikke en eneste kvinde med ved bordet.
På trods af, at Danmark tilbage i 2013 fik lovgivning, der skulle sørge for, at der var ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv.
Og selvom situationen er lidt bedre, når det kommer til ledelsesposter generelt, er der stadig meget lang vej: I Danmark er knap hver fjerde leder kvinde. Hvis du gerne vil være topchef, skal du derimod overveje at skifte dit navn til Jesper.
Blandt de danske børsnoterede virksomheder finder du nemlig dobbelt så mange med navnet Jesper, som du finder kvinder. Statistikkerne her beviser, at vi stadig er håbløst langt fra at opnå reel ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Ligestillingen i EU
Ligestillingens udfordringer langtfra er begrænset til Danmark. Det er udfordringer, der raser i hele EU.
Løngabet på tværs af alle EU-lande er på 16 procent, selvom der er store forskelle landene imellem. Den mest markante lønforskel findes i Estland, hvor kvinder tjener hele 20 procent mindre, mens Luxembourg skiller sig ud ved ikke længere at have nogen lønforskel mellem mænd og kvinder.
Dog må vi ikke lade os narre af denne statistik, for færre end halvdelen af kvinderne i Luxembourg er rent faktisk på arbejdsmarkedet - og det er selvfølgelig ikke løsningen på ligestillingsudfordringerne.
Derfor kan vi konkludere, at selv lande uden synlige lønforskelle stadig har ligestillingsproblemer, der kræver en løsning.
Vi bliver overhalet
Vi danskere betragter ofte os selv som ligestillingens frontløbere. Men virkeligheden er bare, at Danmark faktisk sakker bagud i forhold til andre EU-lande.
Virkeligheden er bare, at Danmark faktisk sakker bagud i forhold til andre EU-lande.
Vi rangerer som nummer 17 blandt alle EU-lande, når det kommer til at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder.
Det er skuffende og langt under lande som Belgien og vores svenske naboer, som vi ellers så ofte sammenligner os med.
Og når det kommer til kvinder i ledelsespositioner, er Danmark placeret på en skuffende 25. plads ud af 27 EU-lande. Det er en placering, der ligger langt under det generelle EU-gennemsnit, og det er en situation, vi som nation simpelthen ikke kan være tilfredse med.
Det er endnu mere tankevækkende at bemærke, at lande i Østeuropa som Letland, Polen og Litauen præsterer langt bedre på det område.
Det er uomtvisteligt, at der stadig er en enorm kamp foran os, både i EU og i Danmark. Sådan bliver det formentlig ved med at være, medmindre vi snart gåt i en
anden retning.
Usynlige strukturer
Jeg er overbevist om, at en af årsagerne til uligestillingen er, at der eksisterer nogle usynlige strukturer i vores samfund, der, uden at vi lægger mærke til det i
dagligdagen, favoriserer mænd på arbejdsmarkedet. Men vi er nødt til at være opmærksomme på de her skjulte mekanismer, hvis vi ønsker at ændre dem.
Jeg kan godt forstå, at mange tror, uligheden skyldes, at kvinder vælger at uddanne sig til og arbejde i andre job end mænd. Måske tror mange også, at uligheden skyldes, at de traditionelle ”kvindejob” er dårligere lønnet end dem, der traditionelt betragtes som ”mandefag”.
Og de faktorer er da også en del af forklaringen på løngabet mellem mænd og kvinder, men det forklarer langt fra hele forskellen. For selv når vi tager alt, der har med køn at gøre ud af ligningen, og bare kigger på lønnen, er der stadig en uforklarlig forskel på op til syv procent.
Det er samtidig afgørende at understrege, at kvinder på arbejdsmarkedet ikke arbejder mindre end mænd. Tværtimod arbejder kvinder faktisk mere end mænd - forskellen er blot, at kvinder langt fra bliver betalt for det arbejde, de udfører.
Hvis vi retter blikket mod den ulønnede arbejdsbyrde i hjemmet, som inkluderer indkøb, madlavning og pasning af børn og ældre, er det tydeligt, at kvinder hver eneste dag arbejder en ekstra time i hjemmet i forhold til mænd.
Det svarer til hele ni ugers uafbrudt, ubetalt fuldtidsarbejde årligt.
Derudover er det også værd at bemærke, at det er en hårdnakket myte, at mænd har større ambitioner end kvinder og derfor ender i job med højere løn. Faktisk viser
nye tal, at lige mange kvinder og mænd vil prøve kræfter med ledelse. Alligevel er der langt flere mandlige ledere. Så det er ikke mangel på ambitiøse kvinder, der er problemet. Det, vi mangler, er en grundlæggende ændring i de samfundsstrukturer, der gør, at mænd anses for at være mere værd end kvinder.
Fremskridt kræver handling
Derfor er det presserende, at vi handler nu, og jeg er fast besluttet på at føre kampen for ligestillingen med ubønhørlig beslutsomhed.
I EU har vi allerede taget flere vigtige skridt i retningen mod ligestilling på arbejdsmarkedet. For eksempel med en ny lovgivning om kønskvoter i bestyrelserne, og samtidig er der fuld gang i implementeringen af et nyt initiativ om løngennemsigtighed, som sigter mod at forbedre lønforholdene for kvinder i EU.
Vi bevæger os i den rigtige retning på nogle få områder, men det afgørende er, at vi ikke efterlader ligestillingen i glemmebogen. Der er stadig mange udfordringer, som
kræver vores fulde opmærksomhed.
Det afgørende skridt mod ligestilling kræver en kollektiv indsats, men det begynder med en stærk lovgivning, der kan skabe grundlaget for nødvendige strukturændringer.
Det er bare en uomtvistelig kendsgerning, at EU-lovgivning er en tidskrævende proces. Og selvom EU-lovgivning kan være en vigtig drivkraft for forandring, skal vi ikke lade den bremse vores egen handlekraft.
Danmark kan og bør træde i karakter som foregangsland og tage føringen i ligestillingskampen lige her og nu. Der er ingen grund til at vente på, at græsset gror i EU, for ligestillingen kan simpelthen ikke vente.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kommentarer
Nu har jeg læst artiklen 2 gange.
Og igen igen nævnes intet om kvindelig værnepligt.
Nej, nej. De plejer at forsvare sig med at de føder børn.
Jeg vil gå udenom den del af problemstillingen, som handler om overklassekvinders underrepræsentation i bestyrelser og direktioner.
Det kan sagtens være reelt nok, men dels er det kvantitativt en dråbe i det store hav, og dels kan det vel ikke i en socialdemokratisk kontekst være den helt store topprioritet.
Forholdene i andre lande vil jeg heller ikke sige så meget om, det ville bare blive en gang gætteleg, og det kan ingen bruge til noget.
Men i Danmark ved vi da godt, hvor hunden ligger begravet. Det underlige er egentlig kun, at så mange stadig lader som om, de ikke gør.
Der findes såmænd også en ret enkel løsning, som der nok heller ikke vil blive talt ret meget om blandt dem, som angiveligt ikke ved, hvor problemet ligger.
Mere herom længere nede.
For det er jo ikke blandt postbude, disse lønforskelle mellem kønnene gemmer sig. Det burde Malene Vind også vide. Det er heller ikke blandt pædagoger. Eller malere. Eller nogen af de områder, hvor man har kollektive lønforhandlinger i det hele taget.
Og dermed kan vi med udelukkelsesmetoden sætte fingeren præcis på det punkt, hvor lønforskelle for samme arbejde bliver ved med at eksistere og åbenbart også vokse. Og det er jo dejligt, for så behøver vi ikke længere tale om det i de generelle termer, som vi ser bl.a. her i artiklen, og vi behøver heller ikke længere pege fingre ad postbude, pædagoger, malere og alle os andre, som ikke er en del af problemet. På forhånd TAK.
Så vi ved nu, at de problemer med lønforskelle mellem kønnene, som ikke kan forklares med forskelle i uddannelse, erfaring, anciennitet o.l., gemmer sig der, hvor man har individuelle og typisk hemmelige lønforhandlinger. For det er her, subjektive vurderinger spiler ind sammen med den enkeltes evne til at forhandle, sælge sig selv, bluffe, sætte hårdt mod hårdt osv.
Er mænd så generelt bedre end kvinder til det? Måske. Jeg vil ikke udelukke det. Men det interessante er faktisk, at et system som dette OGSÅ gennemgående giver bedre løn til høje mennesker end lave, til de smukke mod de knap så smukke og til de udadvendte mod de indadvendte. Og det kan jo alt sammen være præcis lige så forkert og urimeligt. Ikke sandt?
Men hvad kan man så gøre ved det? Meget enkelt. Fjern hemmelighedskræmmeriet, gør alles lønninger offentligt tilgængelige, og sørg specielt for at gøre det muligt for kolleger at sammenligne deres lønninger uden at skulle op med hatten i hånden og bede om disse oplysninger.
For sagen er jo, at hvis man ikke ved, hvad de nærmeste kolleger med samme type job tjener, kan man heller ikke altid vide, om man selv er blevet tørret, hvilket ellers kunne hjælpe til både en rimelig målsætning og rimelige argumenter til fremtidige forhandlinger. Man ved jo altid godt selv, hvem man skal sammenligne sig med.
Og det må vist være alt fra mig i denne omgang.
Da Thor i sit rigtig gode indlæg ikke vil gå ind på kvinders repræsentation i bestyrelseslokaler, så vil jeg gerne:
Det handler nemlig ikke kun om overklassekvinders underrepræsentation, men det generelle danske bestyrelsesbillede, lige fra den lokale fodboldklub til de større samfundsnyttige forenings bestyrelser og dermed også muligheden for at opnå bestyrelses erfaring.
Mænd henter mænd ind og giver hinanden plads til øve sig i og dygtiggøre sig. Kvinder må derimod stille sig på valg og er der pladser til overs, kan de få en plads ved bordet, det handler nemlig ikke om hvad man kan tilbyde, men om hvem man kender. Når så kvinden opnår valg, så vægter hendes ord mindre end mændenes, da de er vandt til at tale deres eget sprog og ikke er nysgerrige nok til at undersøge hvad der ligger bag kvindens udsagn,uddyber hun, taler hun for meget, for mændene kan bedst lide at høre hvad hinanden har at sige, derfor bliver det også accepteret at hun cuttes af, tales henover eller devalueres, hvilket ikke accepteres hvis der er tale om mænd. Behandler du en mand som han behandler dig er du en skinger skinke.
Kvinden skal også præstere fra dag 1,hun måles, vejes og må gerne undermineres, er hun dygtig, bliver hun en trussel og må sættes på plads, hun forventes at indordne sig og klør hun ikke mændene bag ørerne og fortæller dem det de gerne vil høre, men udfordrer istedet, så kan hun presses ud.
Det er selvfølgelig hårdt sat op, men der er stærke patriakiske strukturer i bestyrelseslokalerne
- og kvinder, hvorfor stiller flere ikke op og får dermed sat punktum? Fordi at nogen skal jo køre josefine og josef til tegning og der skal også mad på bordet og købes gave til moster Anna.
Kvinder tilsidesætter ganske enkelt egne behov og ønsker oftere for det fælles bedste og så spiser de rester og lever af dem.
Der er naturligvis også andre grupper der er underrepræsenteret, men mit svar er entydigt; Der sidder nogle herre, der godt kan lide at tingene er som de plejer, så de ved hvad de skal forholde sig til og forstyrres dette billede, så er der ragnarok i laksegade.
Nisser, spøgelser, patriarkat, guds vrede, de sorte er doven, jøder ønsker verdens dominansen, homoseksuelle er umoralsk, russer er onde eller sko på et bord betyder ulykke er fantasiser og hjerne spind.
Du skal se på biologien.
1. Der er forholdsmæssige flere høj intelligente mænd end høj intelligente kvinder.
2. Mænd kan ikke føde egen børn men skal vælges af en kvinde til far for hendes børn. Hun vælger en mand med høj status så hans positive egenskab arves af hendes børn. Mænd er derfor noget mere ihærdige med at stige i status.
3. Som et svag dyre der lever i grupper, har mænds opgaven at beskytte gruppen. Derfor er alliance skabelse kritiskes for overlevelsen og adgang til kvinderne. Maskuline kultur præget indbyrdes konkurrence men også af stærke kammerater grupper, men ikke nærveninde relationer.
De er ikke så svært. Biologisk er der bare flere højt intelligente mænd. Mænd er mere ihærdig så de kan få egen børn. Stærke gruppe dannelser lige instinktive i maskuline kultur.
Denne Biologi forklaring er måske rare at kende når du møder forenings virkeligheden. Biologi er ikke forkert !!!
Her er en overset lille perle fra den økonomiske videnskab:
https://punditokraterne.dk/2022/11/22/loengabet-mellem-maend-og-kvinder-...
Mænd vælger lidt bedre betalte job i gennemsnit. De løser jobbet lidt hurtigere end kvinder. Og de har lidt større erfaring. Derfor lønforskellen.
I øvrigt tilbringer jeg den stor del af min pensionisttilværelse i Sverige, og det er en fornøjelse at se hvordan pigerne/kvinderne der deltager i arbejdslivet på lige fod med mændene. Vores el-leverandør lægger for tiden fiberkabler i vores vej. Forleden gik strømmen, så jeg gik på jagt efter fejlen (i silende regnvejr). En storsmilende yngre dame i gult arbejdstøj viste mig et overgravet kabel og sagde at vi havde strøm igen om en times tid. Det havde vi, men det var en mand der sad i gravemaskinen!
For nogle måneder siden var det en ung pige med et fejeblad (til en havareret bil) jeg oplevede. De tør noget, de svenske piger, og de gør noget. Herligt at se.
Marianne, det er mænds tur til få ligestilling. Har du ikke set hvordan vores dygtige ligestillings minister har bragt den helt frem på den politiske dagsorden. Omskæring, skoledrenge der taber intelligentes i en for feminine skole, værnepligt for begge køn, samtykkeloven der angiver du kan straffes hvis du ikke handler kan ikke forekommer i en retsstat, private ansætte mænd få ikke løn under barsel, forældre- fremmedgørelse/psykisk vold hovedsagelig mod mænd, krav om lige ret til et samliv med sine børn (se FNs børnkonvention), Afskaffelse af diskriminationen i lovgivningen (se serviceloven pgf. 109), kun 25% har sund sæd, DE GLEMTE MÆND - de timelønnede mænd få ikke en familie, ensom, 21% ufrivillige barnløse på vej til de 33%, misbrug, dårlige sundhed, dårlige helbredelses rate, 4x højere selvmord rate, 13 år korter liv end akademiske kvinder .
Marianne, helt ærlig, er du ikke laborant, usynlig strukturer eller feministernes fantasi patriarkat er forklaring på problemerne at med kvinder med hemmelig løn mangler 2% til 3% i forhold til mænds lønninger eller i helt toppen af samfundet er færre kvinder.
Virkeligheden er biologisk ikke også fru laborant, der er bare flere høj intelligente mænd forholdsmæssige end høj intelligente kvinder. f.eks tillade skak forbundet ikke transperson i kvinde turneringer. Mænd kan ikke føde børn selv men må vælges af en kvinde til far. Hun vælger fædre med høj status, så hendes børn arver hans egneskaber. Tænk, mænd er mere ihærtighed med at stige i status. Det er biologien er de usynlig strukturer.
En mandelig og kvindelig lagerarbejder tjener skam lige lidt. Så noget er der da sket.
Jeg synes at der bliver skrevet meget vrøvl her,omkring ligestilling. Ligestilling for mig handler ikke om, at kvinder skal være
Smede eller stilladsarbejdere, eller mænd skal være hjemmegående eller sygeplejerske. For mig handler det om respekt for at
vi er to forskellige køn, og det da kan være lige meget, om vi har lyst til det ene eller det andet.
Der mangles ligeløn for kvinder, og det er for dårligt, det skal der rettes op på! Det der med, at mænd skulle være mere intelligente end kvinder
er da det værste vås, jeg længe har læst, vi er det måske bare ikke på samme måde, og hvad så? Gør det noget at der er forskel? Hvorfor skal vi være ens?