Landets regent kan i år fejre 50-års jubilæum, og det kommer til at fylde samtlige medieflader. Til stor fornøjelse for både erklærede og skabsroyalister - og helt sikkert til lige så stor fælles forargelse for republikanerne.

Et rundt og skarpt hjørne som 50 år kræver selvfølgelig fejring.

Selv den mest inkarnerede republikaner må anerkende, at det er imponerende, når folk gør den samme ting i fem årtier – især i vores tid, hvor alle, der har været det samme sted i mere end to år nærmest kan påstå at have været ansat ”længe”.

Et rundt og skarpt hjørne som 50 år kræver selvfølgelig fejring.

DR har i programmet; ”Danskerne interviewer Dronningen”, udvalgt 18 danskere til at stille majestæten et spørgsmål.

Det fremgår tydeligt, at dronningen har svaret på disse spørgsmål en milliard gange, men også at hun ikke har fået dem på forhånd.

Der er tale om reel slap line, da hun ved spørgsmålet; ”hvad hun ville have rådet sit yngre jeg til”, må tage så lang en tænkepause, at produktionen har været nødt til at klippe i den - dette er ligefrem klædeligt for hendes menneskelighed at se.
 

Almene danskere giver endelig den royale dækning en kritisk vinkel 

Dækningen af det royale område i medie-Danmark er generelt præget af folk, der ikke lader til at være specielt kritiske over for institutionen.

Det er tydeligt, at der findes en særlig inderkreds blandt medier og journalister, som får adgang og interviews, hvilket betyder der sjældent bliver ytret mange reelt kritiske spørgsmål i den royale dækning.

Ved at invitere almindelige danskere ind er det lykkedes DR, at få dronningen til at forholde sig kritisk til sin position - og det slipper hun helt heldigt fra.

Budskabet er klart; Det er skønt at være dronning i Danmark.

Behændigt kommer hun uden om at svare noget, der kunne tolkes som en kritik af hende selv eller nogen andre ved parnasset.

Hun argumenterer skarpt for, at hun er privilegiebevidst og går ikke på noget tidspunkt i retningen af, at det skulle være hårdt at være dronning.

Budskabet er klart; Det er skønt at være dronning i Danmark.
 

En klog dronning tager sine problemer og fejltagelser med i graven

I en alder af 82 får dronningen også anledning til at bevise at demens ikke smitter.

Det må have krævet en del bånd på sig selv, ikke at svare på de meget følsomme og personlige spørgsmål som nogle af danskerne kommer med.

Da folkeskoleeleven og tidligere mobbeoffer spørger modigt og ærligt med udgangspunkt i egne oplevelser, om majestæten mon har oplevet mobning kommer hun til at fremstå som det hun også er: Et levn fra en fjern fortid.

Undgår hun bare at fortælle noget som helst ærligt, ømt og kritisk om sit liv? 

Med citater som; ”Børn var ikke sødere dengang end de er i dag” og ”jeg kan godt huske, at jeg har hørt om folk, som var kede af det”, fremstår hun i forsøget på empati, som et uerfarent menneske.

Men er hun det? Har livets hårdhed bare aldrig ramt vores dronning? Eller undgår hun bare at fortælle noget som helst ærligt, ømt og kritisk om sit liv? 

Med fortællingerne fra hendes fars barndom, der også bliver underholdt med hos statsradiofonien for tiden, hælder undertegnede til det sidste.

Dermed bliver det tyvende spørgsmål til professoren: I hvor høj grad kommer den sande historie om vores dronning til at være arkæologi, der først kan afdækkes efter hun ikke er her længere?