Vælgerne bakker nemlig massivt op om de fire partier, som står bag statsministeren.
Det viser en helt ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.
En stor del af fremgangen skyldes den store opbakning til Socialdemokratiet, som har været, siden starten af coronakrisen sidste år.
Socialdemokratiet står i den nye måling til at få opbakning fra 31,8 procent af vælgerne. En lille tilbagegang i forhold til samme måling i sidste uge på 0,3 procentpoint, men fortsat knap 6 procentpoint mere end partiet fik ved valget i juni 2019.
Det vil give Socialdemokratiet 10 yderligere mandater oveni de 48 som partiet fik ved valget.
Pæn fremgang er der også til Enhedslisten, som med opbakning fra 9,2 procent af stemmerne, står til at kunne føje fire mandater til de 13 de fik ved valget. Det er den højeste tilslutning til partiet siden februar i år. Det vil være det bedste resultat for Enhedslisten i partiets godt 25 års historie.
SF holder valgresultatet og står til 14 mandater, mens de radikale, trods en mindre fremgang, står til at tabe fem mandater.
Der er lidt stemmespild i rød blok, ikke mindst til Alternativet, der i denne uge næsten fordobler deres tilslutning, da Torsten Gejl og partifællerne går fra 0,6 procent til 1,1 procent. Veganerpartiet fordobler deres tilslutning, men det er fra 0,2 procent til 0,4 procent.
Henover foråret har blå blok langsomt spist sig ind på de røde partiers føring, men de seneste uger er vælgerne igen begyndt at gå tilbage til partierne i den røde blok.
De konservative og Nye Borgerlige, der begge er gået markant frem siden nytår, må igen notere en mindre tilbagegang.
De konservative er fortsat det største parti i blå blok med opbakning fra 13,4 procent af stemmerne. En fremgang på 6,8 procentpoint siden valget. Nye Borgerlige står til 6,9 procent, hvilket er en fremgang på 4,5 procentpoint i forhold til valget.
Men selvom begge partier altså fortsat står til en markant fremgang på henholdsvis 11 og 9 mandater, er begge partiers opbakning faldet med hver 1,8 procentpoint den seneste måned.
Venstre, der for nogle uger siden nærmede sig 10 procent i målingerne, har stoppet tilbagegangen, og står nu til 11,8 procent af stemmerne.
Det betyder, at der er igen er ved at være tæt konkurrence mellem Venstre og de konservative om kunne kalder sig det største parti i blå blok. På samme måde er der nu tæt løb mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i kampen om at være største parti på den indvandrerkritiske højrefløj.
Liberal Alliance har haft nogle gode uger i målingerne, hvor partiet var over 3 procent, men de går igen tilbage og lander i denne måling på 2,5 procent, lige over spærregrænsen.
Under spærregrænsen ligger til gengæld Kristendemokraterne, som står til 1,9 procent. 0,2 procentpoint mindre end i sidste uge.
Det er især stemmespildet fra Kristendemokraterne, der koster for blå blok i det samlede regnskab, når man ser på mandatfordelingen. Her stiger rød blok nemlig med tre mandater i forhold til sidste uge. Socialdemokratiet og de tre støttepartier står nu sammenlagt til 100 mandater.
Med 89 mandater til S, SF og Enhedslisten er der fortsat udsigt til et rent rødt flertal uden om de radikale. Til gengæld er der ingen umiddelbar udsigt til hverken et SV- eller et SK-flertal hen over midten.
Meningsmålingen som Voxmeter har lavet for Ritzau baserer sig på telefoninterview med 1.008 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover, og den er gennemført i perioden fra den 10. til 16. maj 2021.
Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/- 3,1 procentpoint.
Kommentarer
Blå blok finder aldrig det fælles fodslag før de tager opgøret med den muslimske indvandring som de i vid udstrækning selv er medskyldige i. Måske Frankrig og Sverige skal bukke under, før pråsen går op for blå blok.
Blå blok har nogle hængepartier. NB-LA-DF især NB hører ikke hjemme derinde, men på øen Jersey
Det er muligt, men NB er på det vigtigste politikområde nogenlunde på linje med Mette Frederiksen - og tak for det til Mette. LA har ikke forstået noget endnu, og DF synes at være fortid. Den økonomiske politik kan vente til vi har afskaffet islam i Danmark.
ino
Er det et pseudonym for tosse???
Jan, du har fat i noget når det gælder de skriverier personen bag synonymet "ino eller Ino har skrevet både nu og tidligere. Det kunne godt ligne nogen af de synspunkter Pernille Vermund står for.
Nej NB og S er ikke på linje, hverken i retorikken eller ideologien. S vil ikke smide alle muslimer ud og stoppe alle flygtninge eller bryde menneskerettighederne eller konventioner eller ud af EU, det har NB ingen problemer med, så fint NB går tilbage og de øvrige blå partier lige så.
Jeg vil igen påpege, at de Radikale ikke uden videre kan regnes med til rød blok. De kan meget vel skifte side næste gang, og vil næppe tøve med det, hvis Ellemann bliver blå bloks statsministerkandidat.
Hvis målingen holder til valget, kan "Rød blok", S, SF og Enhedslisten, med 89 mandater danne regering uden de Radikale. Hvis de Radikale går sammen med "Blå blok" efter næste valg, skal de samarbejde med LA, Nye Borgelige og Dansk folkeparti når det gælder EU og flygtninge, det tror jeg næppe er "spiseligt" for de Radikale med de krav de for nærværende har til regeringen når det gælder hjemtagelse af de såkaldt Danske børn og deres mødre fra Syrien. Her får de ingen opbakning fra nogen af de borgelige partier.
Så længe pandemien skaber frygt i Danmark står Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten med klar tale til fremgang i meningsmålingerne.
Billederne fra Indien har skabt fornyet fremgang for de tre partier.
De borgerlige partiers ide om at alt skal være åben som før pandemien, tror de knap nok selv på. Troværdigheden står og falder med danskernes helbred.
Kun et fåtal af arbejdsgivere og lønmodtagere lider tilstrækkeligt under pandemien til at deres stemme vil bevæge sig fra rød blok til blå blok.
Regeringen og myndighedernes håndtering af pandemien fremstår fortsat som en vindersag.
Når skandalerne efter pandemien måske begynder at rulle og ministres hoveder ruller med, kommer stemmeflugten måske.
Når pandemiens og klimaets regning skal betales, får de blå partier måske vind i sejlene.
Men det kræver en Poul Schlüter, en ny Fogh eller en blå Mette Frederiksen.
Inden for sport og erhvervsliv kommer der hele tiden nye talenter frem.
Måske den blå side finder et naturtalent a la Tommy Ahlers!
Danske lønmodtagere, landbrugere, og småindustrier får brug for ny ilt, når CO2 reduktionerne kvæler 20% af det som vi lever af i Danmark.
Her er de radikale værre end SF og Enhedslisten.
Åndenøden bliver større end under mundbind, hjemmearbejdspladser, computerhjemmeundervisning, sprittåger, nonsportsliv, nonkulturliv, ingen besøg af familie og venner.
Danskerne bliver fattigere og fattigere under klimaåget!
Hvad skal vi leve af i 2030. Og afgifterne pålægges alt bortset fra kartofler, bønner og salat!
Det politiske landskab er ikke nogen selvfølge år 2030.
Med mindre Mette Frederiksen bevarer sin troværdighed ved at føre borgerlig klimapolitik!
Præcist som hun har ført borgerlig indvandringspolitik!
Som den amerikanske udenrigsminister udtrykte det: No one left behind!
Bortset fra de radikale! De vil opdrage folk med CO2 afgifter. Opdragelse spiller en vigtig rolle blandt radikale folketingsmedlemmer!
Under pandemien har danskerne været verdens mest velopdragne folkefærd! Vores opdragelse udryddede pandemien.
Nu vil de radikale opdrage danskerne til CO2-neutrale borgere!
Danskere har brug for forbilleder ikke afgifter!
Derfor røg Alternativet og Nye Grønne og De radikale af i svinget.
Danskere følger folk der handler. Ikke folk der taler!
Derfor kan Tommy Ahlers blive Mette Fredriksens værste konkurrent på statsministerposten.
Spørgsmålet er hvilket blåt parti der tør stille med ham som statsministerkandidat?
Men måske er livet for kort til politik, selv for en Tommy Ahlers!
Så måske må vi leve med en Mette Frederiksen i årtier.
Om klimaet det vil!
Sidst mistede de røde magten i en magtkamp med skolelærerne!
Skal de røde miste magten i en magtkamp med sygeplejerskerne?
Nu skal Mai træde i karakter! Tredje gang er lykkens gang!
Operationer aflyses allerede i Kibæk og Herning og omegn!
Mai eller stramaj.
Reel politik fra Enhedslisten eller rødt skønhedsmaleri?