En ny undersøgelse foretaget af Altinget.dk viser, at tilliden til politikerne er styrtdykket siden finanskrisens start. Ikke mindst andelen af danskere, der svarer, at de har ”ret stor tillid” til politikerne, er halveret fra 70 procent i 2007 til bare 36 procent.

Undersøgelsen har fået eksperterne og politikerne til at pege fingre: Regeringens løftebrud, personsager, med skandaler som GGGI, og ikke mindst de nyligt overståede kommunale konstitueringsforhandlinger, hvor politikerne er hoppet fra parti til parti, som var de Osvald på en isflage, bliver nævnt som de skyldige.

Men også i Folketingets præsidium har undersøgelsen fået alarmklokkerne til at ringe:

"Det er alvorligt. Der er et stort arbejde at gøre fra alle sider for at rette op på tilliden. Politikerne skal i højere grad gøre sig umage for at undgå personsager. De skal ikke bare spille efter reglerne, men også have øje for, hvad der er god adfærd for ministre og folketingsmedlemmer," siger folketingets formand Mogens Lykketoft (S) til Altinget.dk.

Og læser man reaktionerne på de sociale medier, er dommen fra folkedybet benhård: Nul tillid til politikerne og deres spindoktorer, der bare rager løn og pensioner til sig. De snyder, lyver og i øvrigt er de så dumme og uduelige, at brugerne bare bliver nødt til at skrive det med store bogstaver og med et utal af udråbstegn bagefter.

Hvor stort er problemet?
Det er naturligvis en kæmpeudfordring for et demokrati, hvis vælgerne ikke har tillid til de folkevalgte politikere. Det siger selv. Men hvor danskernes umiddelbare tillid til de enkelte valgte er styrtdykket, så virker det i praksis som om, tilliden til det politiske system og partierne er intakt.

Men hvor stort er problemet så egentligt? Vi har lige haft et ellers ret ligegyldigt kommunalvalg, hvor ingen i dag kan huske, hvad der blev diskuteret, eller hvem der stillede op. Men alligevel strømmede vælgerne til valgstederne i nærmest verdensrekordagtige hober. Få steder på kloden, bortset fra der hvor man får bøder for ikke at stemme, vælger så mange at bruge deres stemmeret.

Og hvor man andre steder i Europa de seneste år har oplevet jordskredsagtige valg, hvor gamle partier er blevet udraderet på selve valgdagen, og nye partier og lister er kommet ind, så var resultatet af kommunalvalget en generel opbakning til de eksisterende partier. Og mere eller mindre også en opbakning til de samme politikere, som har haft magten i den periode, hvor det er gået markant ned ad bakke med tilliden.

Finanskrisens tømmermænd
Der var også skandaler, personsager og mudderkast for fem og ti år siden, så at det skulle være hele forklaringen virker søgt, men en ting har i hvert fald ændret sig siden 2007: Finanskrisen. Danmark har i over fem år været ramt af en krise, som har gjort en masse borgere utrygge.

Det er måske ikke for sjov, at tilliden til politikerne toppede i de år, hvor alle politikerne gik rundt og bildte hinanden ind, at der ikke var et problem. At det bedre kunne betale sig at spekulere i boliger end at gå på arbejde, og at de økonomiske lærebøger skulle skrives om. Hvor der var jobs til alle, der ville have det og fuldt tryk på velfærdspumperne.

Det hele var jo lidt sjovere i nullerne. Måske er det slet ikke tilliden til politikerne, den er så gal med. Vælgerne bryder sig bare ikke om politikernes kedelige budskab om, at riget fattes penge. Præcis som små børn godt kan lide deres forældre, når de giver dem legetøj. Og samtidig synes de er dumme, når de siger, de skal rydde det op, når de er færdige.

David Troels Garby (f. 1980) er redaktør for Netavisen Pio.