Dengang man byggede Øresundsbroen fra 1993 til 2000 kunne svenskere og danskere ikke arbejde sammen. Arbejdsmiljøet i Danmark var simpelthen for ringe i forhold til vores naboer mod øst, siger professor med speciale i arbejdsmarked, Per H. Jensen.

“Det var meningen, at danske og svenske arbejdere skulle arbejde sammen, men det måtte man opgive, fordi de forhold, som man bød danske arbejdere, måtte svenske arbejdere ikke arbejde under. Så man måtte opdele det i danske og svenske arbejdssjak,” forklarer han til Netavisen Pio.  

Der er en 32 procent højere risiko for at dø på jobbet for en dansk arbejder sammenlignet med svensk

At arbejdsmiljøet er dårligere i Danmark viser sig på aller tristeste vis i statistikkerne over dødsulykker.
 

Bundplacering sammen med Island

Danmark indtager en nedslående bundplacering kun overgået af Island, når det gælder andelen af dødsulykker.  

De høje antal ulykker handler om skrantende arbejdsmiljø, understreger Per H. Jensen:

“Arbejdsmiljøet i Danmark kan ikke sammenlignes med Norge og Sverige. Det er meget, meget bedre i de andre nordiske lande.”

Forskellen er så markant, at der er en 32 procent højere risiko for at dø på jobbet for en dansk arbejder sammenlignet med svensk, hvis man ser på periode på seks år. Det viser en sammenligning fra 2017 mellem dødsulykker i perioden 2003-2008 i de nordiske lande foretaget af Nordisk Ministerråd.

Den største forskel fandt man i byggebranchen, hvor risikoen for at dø på jobbet er 39 procent højere for en dansk bygningsarbejder end for hans svenske kollega.

Med de tal in mente, er det måske ikke svært at forstå, at de svenske bygningsarbejdere var betænkelige ved at arbejde under danske forhold, da man opførte af Øresundsforbindelsen.
 

Dobbelt op på arbejdsulykker

I Danmark er der dobbelt så mange, der har anmeldt at have været udsat for en arbejdsulykke sammenlignet med i Sverige. Det viser en rapport fra 2017 udarbejdet til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

I Sverige anmelder 8-11 personer per 1.000 beskæftiget at være kommet til skade på jobbet, mens det tal i Danmark ligger på mellem 19 og 15 personer. Det viser Arbejdsmiljøforskningsfondens opgørelse, der har sammenlignet de nationale statistikker i årene 1998-2014.

Kilde: Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden “Arbejdsulykker i Danmark og Sverige”, 2017.  

Professor Per H. Jensen påpeger, at tallene er forbavsende, når man tænker på, at Sverige har mange arbejdspladser i relativt farlig og fysiske industrier som skov- og minedrift.

Netop byggeriet af Øresund var en unik mulig for at sammenligne arbejdsulykker i de to nabolande. En undersøgelsen fra Danmarks Tekniske Universitet to år efter at broen stod færdig viser, at der på en dansk betonfabrik, hvor danskere og svenskere arbejdede side om side, var der 4,7 gange så stor en risiko for at en dansker arbejder kom til skade. I anlægsarbejdet på broen var risikoen for ulykker 3,6 gange højere for danskerne.

Der skal gives bøder, som kan mærkes

3F: Giv bøder, der kan mærkes

I 3F anerkender man, at arbejdsmiljøet i Danmark ikke er så godt, som hos vores naboer over sundet. Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, foreslår, at man lader sig inspirere af svenskerne: 

“Jeg mener, at vi i langt højere grad end i dag kan lade os inspirere af Sverige, når det kommer til at nedbringe antallet af ulykker. Det gælder fx, at der skal gives bøder, som kan mærkes,” siger hun til Netavisen Pio.

Der skal flere ressourcer til Arbejdstilsynet til kontrol

Hun mener også, at der skal oprustes - både på Arbejdstilsynets kontrol og på indsatsen hos virksomhederne: 

“Der skal også være et stærkere samarbejde mellem ledelse og medarbejdere - samt flere ressourcer til Arbejdstilsynet til kontrol.”

De seneste ti år er bevillingen til tilsynet med arbejdsmiljøet på danske virksomheder, ifølge næstformand, Morten Skov Christiansen, i Fagbevægelsens Hovedorganisation, beskåret med 180 millioner kroner.