Den kommende weekend er det nøjagtige to år siden, at undervisningsminister Christine Antorini (S) til Information afgav følgende løfte om finansieringen af de danske privatskoler: ”Vi skal finde en model, hvor der er en økonomisk gulerod, som motiverer til et større socialt ansvar.”

Christine Antorini, der dengang i 2011 sad på posten som Socialdemokraternes uddannelsesordfører, proklamerede sammen med SF’s tilsvarende ordfører, at en ny centrum-venstre regering ville presse privatskolerne til at optage flere svage elever. Et stærkt opråb i den daværende valgkamp.

Nogle få privatskoler løfter en kæmpestor social opgave (særligt skoler med særlig religiøs eller etnisk baggrund), mens andre udelukkende er til for elitens og den øvre middelklasses børn (skoler i velbjærgede områder som Nordsjælland og skoler med lange traditioner).

Det lovede pres er desværre ikke blevet til virkelighed endnu. Men der heldigvis også god tid til at gøre dette til virkeligheden. Og den styrkede diskussion over de sidste par år har intensiveret privatskolernes eget fokus på den sociale ansvarlighed, hvor særligt lilleskolerne har udmærket sig ved at gå forrest. Ligesom også Undervisningsministeriet øjensynligt skulle være i gang med at undersøge handlingsmulighederne.

Behovet for handlinger har vi fra Ceveas side netop bekræftet med en ny analyse, der viser de enorme forskelle mellem top- og bund på privatskolerne, når det kommer til elevernes socioøkonomiske baggrund. Sagt med andre ord: nogle få privatskoler løfter en kæmpestor social opgave (særligt skoler med særlig religiøs eller etnisk baggrund), mens andre udelukkende er til for elitens og den øvre middelklasses børn (skoler i velbjærgede områder som Nordsjælland og skoler med lange traditioner).

Vores analyse viser, at privatskolerne ikke kan gemme sig under deres gamle argumenter og de generelle statistikker. Det er en håndfuld af skolerne, som pynter på tallene og sikrer det store sociale løft, som de samlede privatskoler står for. Et faktum, som privatskolerne da også selv indrømme blankt, når formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, skriver i Dagbladet Information:
”De frie skoler bør være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen - ikke et mønsterbrydende eksperiment.” Med andre ord mener privatskolerne altså, at det hverken er vigtigt eller deres opgave at bidrage til at bryde den negative sociale arv. Det er åbenbart en rolle, som alene skal væltes over på folkeskolen, hvis man skal forstå lærerformanden bogstaveligt. Og det selvom langt størstedelen af privatskolernes indtægter kommer fra skatteborgernes lommer.

Vi har bare brug for at ministeren genfinder modet fra 2011 og sætter sig tungt på denne oplagte Socialdemokratiske dagsorden.

Med ærlighed, når man som bekendt længst, men spørgsmålet er bare: Hvorfor skal skatteborgerne betale lige så mange penge til de privatskoler, som nægter at tage et socialt ansvar, som til de, der rent faktisk er med til at gøre en forskel?

Det spørgsmål vil vi meget gerne have svar på fra privatskolerne, samtidig med at vi meget gerne vil have den socialdemokratiske undervisningsminister til at stille flere krav for de 4,4 milliarder kroner, vi hvert år kaster efter privatskolerne. Det er bydende nødvendigt, at vi bliver bedre til at stille krav til de fælles ressourcer – og det gælder også for privatskolerne. Like it or not.

Mulighederne ligger lige for. Vi har bare brug for at ministeren genfinder modet fra 2011 og sætter sig tungt på denne oplagte Socialdemokratiske dagsorden.

Jens Jonathan Steen er analysechef i Tænketanken Cevea.