I dagens udgave af MetroXpress kan man læse historien om, at kammerherre Fritz Schur har politianmeldt sin nabos søn, angiveligt fordi denne nabosøn formastede sig til at besøge Fritz Schur og klage over, at grene fra Fritz Schurs træer faldt ned på naboens biler (i flertal!).

Enhver kan risikere at ryge i klammeri med sin nabo over højden på hækken eller skyggende træer, men de færreste vælger dog som Fritz Schur at kommunikere igennem en advokat. MetroXpress beretter blandt andet, at ”i brevet minder Schurs advokat politiet om, at »Fritz Schur som Finlands generalkonsul nyder en særlig beskyttelse ...”

Altså, at det skulle være et argument i sig selv, at man ikke må opsøge sin nabo, fordi han har en eller anden titel, og derfor åbenbart skulle være hævet over loven.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Fritz Schur forsøger at skaffe sig en fordel ved at spille på sine mange titler. Med argumentet om, at han var formand for bestyrelsen for SAS, forsøgte han at skaffe sig adgang til selskabets kongeloge i lufthavnen.

Dagens historie om nabostriden falder meget passende sammen med offentliggørelse af, at Fritz Schur er blevet genudnævnt af finansminister Bjarne Corydon (S) som formand for Dong Energy. Denne formandspost er et ben til en halv million kroner om året, og bidrager kun til at gøre historien endnu mere absurd.

Udover det rent forretningsmæssige, hvor Dong Energy i år har præsteret et underskud på fire milliarder kroner, har selskabet været igennem flere skandaler bl.a. om alt for høje lønninger.

I et samfund, hvor man burde værdsætte flid, dygtighed og evner, vælger man i stedet at udpege en som Fritz Schur.

Derfor: Kære Bjarne Corydon, Kongehuset og langt hen af vejen også Finlands regering. Sagt med allerstørste respekt for jeres arbejde: Hvordan man med ren samvittighed kan udpege og hædre en mand, hvis forretning er omgærdet af mystik, hvis appetit på titler og privilegier er umætteligt og som samtidig uden blusel forsøger at misbruge disse titler i noget så simpelt som en nabostrid om nogen træer, er mig simpelthen en gåde.

I et samfund, hvor man burde værdsætte flid, dygtighed og evner, vælger man i stedet at udpege en som Fritz Schur.

Jeg kan acceptere, at man fra regeringens side ikke anser det for muligt, at finde nogen med rødder i arbejderbevægelsen til at påtage sig formandsposten, men var det overhovedet ikke muligt at finde en eller anden borgerlig erhvervsmand eller kvinde, som man kun sætte i stedet.

Bare en eller anden som ikke var decideret pinlig og som står i modstrid til alle de værdier, som vores bevægelse har stået for i snart halvandet hundrede år.