Det ville aldrig kunne ske i Danmark, er de fleste sikre på. Men er det nu rigtigt? Det er jeg så ikke sikker på.
Vender vi os til dansk politik, kan vi konstatere, at vi nok har en af de mest upopulære regeringer i nyere tid, når vi ser på meningsmålingerne.
Samtidig kan vi konstatere:
Nogle ynder at fremstille regeringen som ”magtfuldkommen”, fordi den er en flertalsregering.
Alligevel kan vi her to år efter regeringen blev dannet konstatere, at regeringen ikke en eneste gang har fået vedtaget en eneste lov alene med regeringspartiernes stemmer.
Det er vel det modsatte af ”magtfuldkommen”, når man selv råder over et flertal.
Den ene gang, hvor Liberal Alliance i kort tid var i regering, kunne de ikke finde ud noget som helst
Vender vi blikket imod oppositionen, som de tre regeringspartiers vælgere er vandret over til, kan vi konstatere, at Liberal Alliance fremstår som det største borgerlige parti. Kan nogen forklare hvorfor?
Den ene gang, hvor Liberal Alliance i kort tid var i regering, kunne de ikke finde ud noget som helst. Ikke engang at møde op, når statsministeren ringede og bad dem komme til møde. Det gad de ikke.
Det tredje største borgerlige parti er Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg som formand og stemmesluger.
Hun er den eneste politiker i Danmark, der af Rigsretten er idømt en ubetinget fængselsdom i mere end 100 år. Det mener hun selv nærmest er et adelsmærke.
For mig lyder det mest, som det Trump siger, når han bliver retsforfulgt for sine mange lovovertrædelser.
Danmarks næststørste parti er SF, som kun er få procent mindre end Socialdemokratiet i de seneste vægtede meningsmålinger.
Da måtte de forlade regeringen i ”utide”, og var ved at blive udslettet af intern uenighed
Jeg har stor sympati for SF, men at forestille sig SF som det vigtigste regeringsbærende parti, lyder særdeles usikkert, når jeg ser på den ene gang SF har påtaget sig et regeringsansvar.
Da måtte de forlade regeringen i ”utide”, og var ved at blive udslettet af intern uenighed.
Så er det bare jeg spørger:
Tror I ikke et flertal af Danske vælgere ville stemme på Trump, der har lovet at få styr på den massive illegale indvandring. At få styr på høj inflation med store prisstigninger.
Det meste fra Trump er helt sikkert tomme løfter
At skabe bedre vilkår for folk der både mangler arbejde og ordentlige levevilkår, som der er rigtig mange af i USA.
Det meste fra Trump er helt sikkert tomme løfter, men det er de fleste af de løfter, som den danske opposition stiller danskerne i udsigt jo også.
Alligevel siger mange, at de vil flytte deres stemme til netop de partier.
Det er som om, at vi lever i en tid, hvor politikere, der påtager sig ansvaret som regering og træffer nødvendige men ofte besværlige beslutninger, bliver fravalgt af vælgerne.
Fortsætter den udvikling, er det demokratiet som styreform, der er udfordret
Og desværre er det en tendens, som vi ser i hele den vestlige verden, der har folkestyre og demokrati som sit fundament.
Fortsætter den udvikling, er det demokratiet som styreform, der er udfordret.
Den første store lakmusprøve får vi i USA de næste fire år med Trump.
Kommentarer
Alternativet til Trump var en ekstrem kommunist, der ville afskaffe både grænser og politi.
Peter Jensen hvad tror du Project 2025 indeholder? Det er et 887 sider langt skrift om, hvordan USA skal regeres fremad rettet, og det vil ske uden valg Trump vil blive afløst af det republikanske parti ikke af de amerikanske vælgere. Måske husker du Trump “kom til” at fortælle på et vælgermøde “jeg lover det bliver sidste I skal ud og vælge ny præsident. Hverken DR eller TV2 har ønsket at dykke ned i dette skrift, og man kan spørge hvorfor! Det har jeg gjort flere gange uden held. Men læs selv om projektet ganske vist på engelsk men dog. Det er en organisation der hedder Heritage Foundation der står for skriftet.
Du har nok ret i at demokratiet som styreform er truet. Jeg har fx opgivet at stemme til fremtidige folketingsvalg.
Årsagen er at størstedelen af de love vi indfører, stammer fra det totalt udemokratiske EU, og de forhindringer der er for at gennemføre en fornuftig dansk politik, skyldes internatonale traktater vi selv har indgået - og ingen vilje har til at opsige!
Resultatet er at alene her i dette århundrede er Danmark "beriget" med en halv million nye borgere fra udlandet. Nogle kan integreres, andre kan ikke og vil heller ikke, men lave ballade og leve på overførselsindkomster - det vil de gerne.
Ligegyldigt hvem jeg måtte stemme på ved et folketingsvalg, ændrer det intet ved forholdene her i landet.
At regeringen desuden fejlede totalt ved at fjerne store bededag som det første, helt unødvendigt, det gjorde i hvert fald ikke regeringen mere populær.
Coronaperioden er for mig blevet en løgnagtig affære; det var ingen pandemi, og overdødelighed fik vi først efter at vi begyndte at vaccinere.
Jeg sætter i stedet min lid til at Trump kan få rystet en hel del skeletter ud af skabene.
Danske politikere kan jeg ikke bruge til ret meget, og de statsunderstøttede aviser kolporterer mange løgne og er tyste om mange sandheder.
Så hellere Trump.
Det er da kedeligt at du ikke vil stemme til folketingsvalg, Gunnar. Men du er ikke alene. Jehovas Vidner og en stor del indvandrere og efterkommere stemmer heller ikke. Heldigvis er vi stadig mange der tror på demokratiet, så det går nok.
Dit syn på corona bliver udfordret af nedenstående 👇
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/overdoedelighed-og-mistede-leveaar-...
Du har vist ikke læst på dit link tilstrækkeligt: "Danmark og Norge var de eneste to lande ud af de 29 undersøgte, der registrerede en stigning i forventet levealder for både mænd og kvinder i 2020..." Altså havde pandemien ingen alvorlig betydning i Danmark og Norge.
Og der var da heller ingen overdødelighed i 2020 i Danmark: Antal dødsfald lå på niveau med de ti foregående år (der var faktisk flere døde i 2018 med den varme sommer end i 2020 med Covid-19).
Overdødeligheden begyndte i sommeren 2021, hvor vi var begyndt at vaccinere! Og den fortsatte i 2022.
Statens Serum Institut skrev om det uge efter uge; de fører en verdensomspændende dødelighedsstatistik.
Så hvad Danmark angår, tager jeg ikke fejl, bortset fra at det nok var en overdrivelse at påstå at der ikke var en pandemi. Det var bare ikke en der kunne begrunde de omfattende nedlukninger, coronapasset og mundbindene osv.
+1
Det er vel næppe overraskende at en Socialdemokrat vil mene at en socialdemokratisk ledet regering er det bedste siden skiveskåret brød.
Magtfuldkommendehed findes ikke.
Så er det sjovt at man konstant hører at tingene mere eller mindre er klappet af internt i regeringen inden man åbner forhandlinger og at man må tage det der er på bordet eller gå
Der tales om tomme løfter fra oppostionen...
Men den tidligere minister har selvfølgelig nok glemt at Mette F har lovet 1000 flere sygeplejesker. Det blev ikke noget.
Demokratiet er truet.
Det er selvfølgelig langt mere demokratisk at gå ud med løfter om lønstigninger til bestemte faggrupper for at købe deres stemmer, det er jo en taktik Mette F ikke er for fin til at bruge, så man må formode at den tidligere minister ikke tør sige at det dur, for ikke at få en hysterisk statsminister i røret.
Det er også virkelig noget der fremme den demokratiske proces, når vi har en statsminister der står i folketinget og opfører sig som et vuggestuebarn der får nej til en ekstra bolle til frokosten...
Målet om 1000 ekstra sygeplejersker blev faktisk nået i 2 kvartal af 2021 , helt præcis blev det til 1009 ekstra fuldtidsstillinger.
"At vi har en bomstærk økonomi"
ja, det ved folkepensionister alt om - de mærker bare ikke noget til det
.
Ja de synes glemt Heldigvis har man kunnet spare op. Men har man kun pension plus evt. Tillæg og ældrecheck, så klare man sig , men ikke mere end det. Tandlæge, tøj, frisør, medicin. Nej der kunne godt reguleres her. Dagpenge stiger nu, men pensionerne ??
Politikerne vil gerne have, at gennemsnitslevealderen er høj for både kvinder og mænd, så de kan bryste sig af at vi har et velfærdssamfund.
De glemmer bare, at hvis der ikke er råd til fx højskoleophold, ferie og andre berigende oplevelser, så får det mest karakter af opbevaring, 'længst muligt i eget hjem'
.
Det er sjovt at se Ole Stavad komme med præcis den samme rådvildhed som Demokraterne i USA: "Det går jo godt, så hvorfor stemmer I ikke på os?"
Hvad socialdemokrater i Danmark og Demokrater i USA åbenbart ikke forstår er, at vælgerne generelt er ligeglade med svulstige ord og tal i et regneark. At økonomien er "stærk", og at børsspekulanterne derfor har kronede dage, betyder intet for det store flertal. Hvad vi interesserer os for, er priserne i supermarkedet og hvor meget, der er i lønningsposen efter skat. Ole Stavad kan jo sikkert godt få pengene til at slå til, med eftervederlag og ministerpension osv. oven i folkepensionen, så selvfølgelig fatter han ikke, hvorfor folk, som har svært ved at få pengene til at slå til på grund af den siddende regerings uansvarlige handlinger, ikke vil stemme på hans parti.
Når vi vælgere føler, at vore ønsker og behov ikke bliver imødekommet af den siddende regering, ja så stemmer vi på oppositionen, eller bliver hjemme på valgdagen. Og så er det lidt lige meget, hvor mange pæne ord Ole Stavad har at sige om regeringen.
"Tidligere S-minister: Danske vælgere havde nok også valgt Trump"
Stort NEJ TAK...
Behovspyramiden er en figur, der viser de menneskelige behov. Teorien går ud på, at behovene kan inddeles i lag, hvor man som individ skal have indfriet de laveste dele af pyramiden, før man stræber efter at bygge ovenpå. Det er derfor også en motivationsteori, hvor mennesket stræber efter behovet i det næste lag. Ifølge Maslow er der ingen stilstand efter, at nogle af behovene er blevet tilfredsstillet, men mennesket søger i stedet altid mod opfyldelse af nye behov.
Modellen er pyramideformet for at vise, at de nederste dele er mest nødvendige og derfor fylder mere, hvorimod de øverste ikke er lige så essentielle. De øverste er kun toppen af kransekagen. Ifølge Maslow er det altså nødvendigt at have et godt fundament i livet, før man psykologisk set overhovedet overvejer at videreudvikle sine livsbetingelser og i sidste ende sig selv.
Modellen går fra de mest kollektive behov og mod det individuelle. Maslow ser altså mennesket som først at fremmest et biologisk væsen, derefter socialt og til allersidst et skabende individ. Det er dog vigtigt at pointere, at selvom nogle behov vægtes tungere end andre, så er det alt sammen behov.
Når man skal forstå et demokrati og dets valg spiller behovspyramiden måske en lang større rolle end en Ole Stavad
Regionsrådsmedlem for region Nordjylland for Socialdemokratiet. Forhenværende minister, der befinder sig på toppen af pyramiden og derfor ej er i stand til at forstå vælgeres bevæggrunde.
Samtidig kan vi konstatere:at Ole Stavad tror at danske vælgere befinder sig i toppen af behovspyramiden!
Hvorfor den mangeårige socialdemokrat går helt forkert i byen!
By kongen i Holstebro den socialdemokratiske mangeårige borgmester fejrede byens 750 års jubilæum med 750 kulturelle og sportslige arrangementer alt imens millionerne blev fjernet fra den nederste del af behovspyramiden.
Ole Stavad og bykongen er to alen ud af samme stykke!
De fatter ikke almindelige menneskers levevilkår og syn på livet i almindelighed!
Alternativet til god kaffe er svær at kreere!
70 aromastoffer skal kombineres på den rette måde!
Socialdemokrater har mistet evnen til at brygge god kaffe!
Primært fordi bønnerne er blevet borte i klimaets foranderlighed!
Tørke, blæst og storm og manglende skygge har forandret menneskelivet!
Tak for kaffe siger vælgerne!
Alternativerne er mange!
Med kunstig intelligens løber lemmingerne hurtigere end nogensinde!
Behov der skal opfyldes!
Borgmesteren i Holstebro udtaler: Jeg havde en fed fest!