Victoria vidste godt, hvorfor jeg kom, – den slags fornemmer børn altid – men alligevel ville hun have ansigt på den fremmede, der skulle snakke med hendes forældre om, hvorfor hun bliver væk fra skolen.

Jeg var endnu en velmenende voksen, der gerne ville, men ikke kunne, forstå, hvorfor hun ikke ville af sted om morgenen.

Historierne har, siden jeg blev valgt til folketinget, hobet sig op på mit skrivebord og i min indbakke

Der er flere end vi tror

Da jeg først blev opmærksom på Victorias fortælling, var det svært at forestille sig, at så mange børn har et bekymrende skolefravær. Men historierne har, siden jeg blev valgt til folketinget, hobet sig op på mit skrivebord og i min indbakke.

Private, pårørende, institutioner og organisationer – alle som en – understreger et akut behov for at løse problemet. For noget tyder på, at den vanskelige samtale når ens børn ikke trives, finder sted i mange køkkener rundt om i landet.

I samtalerne, jeg har haft, går én ting igen. Der mangler viden og svar på, hvordan vi løser problemet, og det har enorme konsekvenser for vores børns trivsel og dannelse og for sammenhængskraften i velfærdssamfundet.

Historierne er begyndt at komme ud af skyggerne, men vi mangler stadig at kunne gribe og støtte de børn, familier og institutioner, der skal leve med, og ikke mindst forstå, hvorfor der er en ledig stol i klasseværelset.

De konkrete løsninger

I den nyligt indgåede folkeskoleaftale har vi aftalt vigtige initiativer for at adressere problemerne med skolefraværet. Først, og det er vigtigt, skal vi have en definition af, hvad bekymrende skolefravær indebærer.

Vi skal vide, hvornår alarmklokken ringer, hvornår vi skal være opmærksomme, og hvilke indsatser vi kan igangsætte i et tidligt stadie. Her er vi så småt i gang med en undersøgelse, der skal klarlægge omfanget og forsøge at optegne nogle kendetegn ved tilfældene.

Målet er at nærme os en national standard for, hvad langvarigt fravær er og kan være. En fælles betegnelse og definition skal være med til at støbe fundamentet for at skabe løsninger. Og svar på, hvordan vi bedst sikrer, at alle børn kan deltage, legende og nysgerrigt, og få et godt skoleliv.

Med en undersøgelse eller udredning af, hvordan vi skal forstå og definere langvarigt og bekymrende fravær, starter vi en fælles samtale, og tager et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Vi skal løse det sammen

For mig understreger Victorias fortælling, blandt de mange, at vi skal tænke løsningen frem sammen.

VISO, der rådgiver i specialiserede og komplicerede sager på socialområdet, peger på et tættere formaliseret samarbejde mellem forældre, skole og fagfolk for at sikre en nuanceret fremgang med ansvarsfordeling og forståelse.

Ligeledes for at undgå at forældrene ikke bliver til sagsbehandlere. Det eneste forældrene skal, er at støtte deres børn.

Vi skal udbrede de løsninger, der virker. For en fortælling som denne vidner også om, at vi kan identificere problemet og skabe metoder og tilgange, vi kan lære af.

Vi skal have løst problemet med det bekymrende skolefravær. Det skylder vi børnene!

Vi skal have løst problemet med det bekymrende skolefravær. Det skylder vi børnene! De skal ikke sidde alene på deres værelse og frygte for, at det bliver mandag. Børn er sociale væsener, lever, forandrer sig og gror i det sociale fællesskab.

Jeg er også sikker på, at det var dét Victoria ville fortælle mig, helt ordløst, da hendes brune springvands-hestehale tittede frem. Hun vil gerne ses og have hjælp til at løse problemet. Jeg synes vi skal give hende den hjælp.