Det viser en ny undersøgelse foretaget af FOA blandt deres medlemmer i samarbejde med Alkohol & Samfund.
26 procent af medlemmerne svarer, at de ikke føler sig fagligt klædt på til at håndtere en borger med alkoholproblemer.
FOA-medlemmer kontakter også Alkolinjen, Alkohol og Samfunds online- og telefonrådgivning til mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende for at få råd og vejledning til, hvordan de skal håndtere borgere med stort alkoholforbrug.
”Fagligt er de usikre på, hvem der skal tage hånd om det, når de møder en borger med et problematisk alkoholforbrug. Samtidig mangler de nogle værktøjer til selv at tage samtalen med borgerne. De kan altid i første omgang kontakte Alkolinjen og få rådgivning, og så kan vi give et overblik over, hvad de kan gøre lige præcis i deres situation”, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen i en pressemeddelelse.
57 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de har oplevet fald blandt de ældre borgere på grund af alkoholindtag. Derudover er bestemte typer medicin en dårlig kombination med alkohol.
”Jo ældre du bliver, des større er sandsynligheden for, at du er i medicinsk behandling med et eller flere præparater, som ikke er gode sammen med alkohol. Ældre mennesker har også ofte sygdomme, som kan blive forværret af alkohol,” siger Bjarne Stenger Elholm.
Udover at det i sig selv kan være svært at tage hul på en dialog om alkohol med en borger, som måske er alkoholpåvirket, så er der også den udfordring, at borgeren naturligvis selv må bestemme over sit eget liv i sit eget hjem.
”Vi er nødt til at respektere borgernes privatliv, og de ønsker, de har. Det er et dilemma, for i sidste ende er det borgerens egen afgørelse, hvor meget han eller hun vil drikke. Vi kan kun vejlede og rådgive, og det gør vi bedst, når de ikke er påvirkede,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA for Social og Sundhed, der repræsenterer FOA’s medlemmer i ældreplejen.
For eksempel er ensomhed er et stort problem for mange ældre og en årsag til at nogle ældre søger tilflugt i alkohol
Sektorformanden fortæller, at medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentre er gode til den tidlige opsporing, og til at se hvis en borger er på vej mod et problem, men de mangler værktøjer til, hvordan man tager dialogen med borgerne om alkohol, og hvordan de kan håndtere en borger, som eksempelvis ikke vil samarbejde.
Her er man ifølge Tanja Nielsen nødt til at adressere de årsager, der kan ligge bagved en borgers alkoholforbrug.
”Men vi skal heller ikke være blinde for årsagerne til, at nogle ældre medborgere søger tilflugt i alkohol. For eksempel er ensomhed er et stort problem for mange ældre og en årsag til at nogle ældre søger tilflugt i alkohol. Derfor er det ikke nok, at personalet er årvågne. I det her spiller civilsamfundet og de pårørende også en afgørende rolle,” siger Tanja Nielsen.
Udover at samarbejde med FOA om undersøgelsen, så har Alkohol & Samfund lavet en guide til plejepersonale, som skal hjælpe med at få gang i den gode samtale.
”Et godt udgangspunkt for en fordomsfri dialog er at starte med at sige til borgeren: ’For bedst muligt at kunne udføre pleje i dit hjem, er jeg nødt til lige at spørge lidt ind til dine kostvaner, rygning, motions- og alkoholvaner’. Det bedste vil også være, hvis man kan få en vis systematik ind i det, så man spørger alle borgere om det samme,” siger Bjarne Stenger Elholm.
Mere end fire ud af 10 (44 procent) af FOA’s medlemmer, der arbejder i ældreplejen, har minimum ugentligt kontakt til borgere, der har udfordringer med alkohol. Heraf møder hver femte (21 procent) hver dag borgere, der har udfordringer med alkohol.
Medlemmerne oplever særligt at skulle hjælpe alkoholpåvirkede borgere, som er faldet, at skulle håndtere medicin samt håndtere fulde og berusede borgere i forbindelse med besøg.
Hver fjerde føler sig i mindre grad eller slet ikke fagligt klædt på til at møde en borger med alkoholproblemer.
Når medlemmerne søger hjælp og støtte i forbindelse med håndteringen af borgere med alkoholudfordringer, går de oftest til deres kollegaer eller nærmeste leder.
Medlemmerne vurderer særligt, at et øget kendskab til, hvor de kan faglig sparring om håndteringen af borgere med alkoholproblemer, vil være fagligt relevant i forbindelse med arbejdet med alkoholudfordrede borgere.
Se hele notatet for undersøgelsen: Alkoholpåvirkede borgere i ældreplejen
Om Alkolinjen rådgivning
10 procent af alle henvendelser til Alkolinjens rådgivning kommer fra mennesker, der er over 65 år. Fordelingen er nogenlunde lige mellem pårørende og drikkende.
Derudover er der endnu flere henvendelser fra børn, børnebørn og fagpersonale omkring de ældre, som ikke fremgår af statistikken.
Alkolinjen rådgiver plejepersonale i nyt hjemmesideunivers og guide.
Find flere informationer og gode råd om ældre og alkohol på vores side og faktaark.
Plejepersonale kan også få rådgivning til at håndtere situationer med ældre borgere, når de ringer 80 200 500 og chat.
Kilde: FOA/Alkohol & Samfund
Kommentarer
Det er et meget komplext spørgsmål, ja.
Jeg var for en del år siden hjemmehjælperafløser i to sommerferier. Det var dengang, hvor jeg kunne nøjes med at handle ind og sludre og måske gøre lidt rent.
I 70'erne var der tid nok og hyppighed nok til at udfylde noget af ensomheden......
Men der blev drukket meget mere. Og røget.
E sosuer kan lægge en brochure om AA og lignende. Og så ellers koncentrere sig om at få den ældre til at være ædru nok ved besøg. Og selvfølgelig meget gerne meget længere.
Hardcore-alkoholikere er desværre nok opgivet af familie og venner og skal ikke forventes at kunne reddes - ud over at holde sig nogenlunde ædru ved besøgene.
Alkoholmisbrugere er jeg i tvivl om, hvor meget kommunen skal indover. Men ligesom med rygning er det ikke i pressede livssituationer, at de skal undvære deres last.
..............det er såmænd meget forståeligt hvis ældre kan have et "alkoholproblem". Er der f.e.x så meget at glæde sig over siddende "afsat" på et plejehjem,i "dødens ventesal". Bænket til uvisheden om ..."hvor længe endnu"...
Plejehjem burde i virkeligheden have et helt andet navn i forhold til at kalde det "PLEJEHJEM".Det er jo mest en
"endestation". Hvordan kan der være ret meget "livskvalitet" der ? Eller noget at se frem til. Ikke sært hvis ældre får en følelse af mest at være til "besvær". Hvorfor indføres der ikke konkret "aktiv dødshjælp",så enhver der IKKE længere SELV ønsker at være på kloden mere kan blive FRI ? Hvor vedkommende SELV vil kunne "tage en pille". EN PILLE a la CYANID. Så vedkommende ville være VÆK nemt og hurtigt. Eller tror staten at den EJER borgerne til hvadsomhelst ? Også det der ikke længere giver mening ......Bliver ældre behandlet værdigt ...? NEJ ...