S-regeringen og støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten er tirsdag blevet enige om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, sådan som partierne også aftalte som en del af det såkaldte forståelsespapir, som de fire partier aftalte op til dannelsen af S-regeringen sidst i juni sidste år.

Den længe ventede aftale er tirsdag eftermiddag præsenteret for pressen i Justitsministeriets gård i Slotsholmsgade af justitsminister Nick Hækkerup - flankeret af retsordførerne Kristian Heegaard (R), Karina Lorentzen (SF), Rosa Lund (EL) og Jeppe Bruus (S).

På pressemødet ønsker flere medier oplyst, hvilke "elskovslyde", man skal afgive for at give sit samtykke til samleje.

Nick Hækkerup giver dette svar:

"Ved at sige "ja", så sidder den rimelig meget i skabet". Retsordførerne afstod fra at komme med eksempler på "elskovslyde". SF'eren Karina Lorentzen med den begrundelse, at det var en useriøs måde at modtage aftalen om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse på. Kristian Heegaard erklærer sig helt enig med ordene: "Jeg synes, det er lidt at latterliggøre det."

Ordførerne havde på pressemødet svært ved at få armene ned af glæde over at have landet aftalen om samtykke, som juristerne i Straffelovrådet tidligere ikke kunne nå til enighed om at anbefale.

"Vi skriver retshistorie i dag," siger Kristian Heegaard.

"Det er en stor dag i dag. Vi kæmpede for det her i forhandlingerne om forståelsespapiret," lyder det fra Rosa Lund (EL).

Vi stiller os på offerets side i dag

"Vi stiller os på offerets side i dag," understreger SF's Karina Lorentzen.

"Det er den størst ændring af lovgivningen på det her område siden 1866," siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

Lov ventes at træde i kraft 1. januar

Nick Hækkerup understreger over for Netavisen Pio, at ambitionen er  at få samtykkeloven på plads, sådan at den træder i kraft med virkning fra 1. januar:

"Vi vil gøre det sådan, at nu sender vi lovforslaget i høring. Så kommer loven til forhandling i Folketinget. Håbet er at andre også kan støtte op om det. Men ambitionen er at få loven vedtaget før jul, sådan at loven kan træde i kraft per 1. januar."

Der er tale om et af de vigtigste slag for ligestillingen i Danmark, der er sket i meget lang tid

”Jeg er meget glad for, at vi er enige om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Der er tale om et af de vigtigste slag for ligestillingen i Danmark, der er sket i meget lang tid. Voldtægtsofre skal have en langt bedre retsbeskyttelse, end de har i dag. Nu sikrer vi, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats,” siger justitsminister Nick Hækkerup.

Statsminister Mette Frederiksen modtager aftalen mellem S-regeringen og støttepartierne med en opadvendt tommeltot på Facebook.

 

Forskellen fra nu og med samtykke

Justitsministeren forklarer i en pressemeddelelse forskellen mellem nu og situationen med en samtykkelov:

"I dag bliver det karakteriseret som voldtægt, hvis gerningsmanden f.eks. har brugt vold, eller trusler om vold, eller hvis offeret har været i en tilstand, hvor vedkommende har været ude af stand til at modsætte sig handlingen. Det vil sige, at der i dag ikke nødvendigvis vil være tale om voldtægt i tilfælde, hvor en person siger nej til sex. Det vil regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten nu ændre. Partierne er enige om, at det skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker."

I aftalepapiret mellem partierne hedder det blandt andet:

"At indgå i seksuelle aktiviteter med et andet menneske, som ikke ønsker at deltage heri, krænker menneskets grundlæggende frihed og ret til at bestemme over sin egen krop.

Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet

Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet. Ellers er det voldtægt  –  og det gælder også i parforhold.

Det skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret strafbestemmelse er en milepæl i den indsats.

det (er) fortsat er anklager,  der skal løfte bevisbyrden

Indførelsen af en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke vil ikke alene  have  betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politiet, anklagemyndigheden og domstolene, men vil også  bidrage til en generel holdningsændring i samfundet, idet den øger fokus på respekt for andre menneskers grænser og frihed  samt retten til at bestemme over egen krop.  En samtykkebaseret voldtægtslovgivning balancerer hensynet til beskyttelsen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der anklages for voldtægt, idet uskyldsformodningen stadig er gældende,  og det fortsat er anklager,  der skal løfte bevisbyrden. Af retssikkerhedshensyn skal samtykke i øvrigt vurderes objektivt ud fra sagens konkrete omstændigheder."