Det sker i form af et opslag på Facebook, hvor ministeren skriver, at enkelte “ikke forstår alvoren” af den corona-krise, som har ramt Danmark og resten af verden.
Hummelgaard hylder samtidig det helt store flertal af danskerne for at stå sammen og udvise tålmodighed og krisebevidsthed.
Så meget mere springer “de få højtråbende undtagelser ekstra meget i øjnene,” skriver Hummelgaard.
Men det simple budskab er desværre ikke trængt igennem til alle
Beskæftigelsesministeren er - som mange andre - forarget over, at “influencere, som på trods af opfordringerne fra myndighederne, er rejst på solferie i Dubai. Den klare opfordring går på at aflyse den slags og undgå at bidrage unødigt til smittespredning. Men det simple budskab er desværre ikke trængt igennem til alle.”
Hummelgaard tilslutter sig helt og aldeles justitsminister Nick Hækkerups (S) opsang forleden til kendisser, reality-stjerner og andre, som i disse uger valfarter til forbruger-mekkaet Dubai - på trods af sundhedsmyndighedernes anbefaling af, at danskerne ikke rejser ud af Danmark. Blandt de udskældte er blandt andet eksverdensmester i boksning Mikkel Kessler og hans kone, performence-designer Lea Hvidt Kessler, som begge netop er kommet hjem fra et par ugers ophold i Dubai.
“Utrolig provokerende,” betegnede Hækkerup forleden Dubai-trafikken.
Også iværksætteren Martin Thorborg kritiseres for - sammen med kæresten Jannie Buch - at tage et par uger til den afrikanske ø, Zanzibar, fra 25. december og frem. I flyet ned til den tanzanianske ø har Thorborg lagt denne selfie op på sin Instagram-profil med teksten: "Zanzibar here we come".
Også tidligere statsminister og tidligere formand for Venstre, nuværende løsgænger Lars Løkke Rasmussen, får en corona-opsang fra Hummelgaard.
Helt tilbage fra foråret mente Løkke, at idéen om naturlig flokimmunitet var den rigtige
“Helt tilbage fra foråret mente Løkke, at idéen om naturlig flokimmunitet var den rigtige. Man skulle altså ikke forhindre at smitten spredte sig, men nærmere fremskynde den. At den strategi var farlige og forkert, viser desværre udviklingen i andre lande,” skriver Hummelgaard.
Minister Hummelgaard noterer, at Lars Løkke nu igen melder sig på banen:
“Denne gang med et opråb om det er alt for meget, at (....) vil pålægge folk at gå i isolation. Den slags mener Løkke bare kan løses ved at henvise til almindelig sund fornuft. Jeg er helt uenig,” understreger Peter Hummelgaard.
Beskæftigelsesministeren er også ude med riven efter direktør i Saxo Bank, Kim Fournais.
I et debatindlæg i Berlingske beskriver han regeringens og myndighedernes corona-indsats som en populistisk overreaktion.
I Berlingske slår han til lyd for, at danskerne er ramt af en ”emotionel massepsykose”:
“Det paradoksale er, at Saxo Bank direktøren, hverken forholder sig til udviklingen i resten af verden, anviser andre løsningsforslag eller forholder sig til prisen for vores samfund og økonomi, hvis man intet havde gjort,” hedder det i Hummelgaards corona-opsang.
Så forstår jeg faktisk ikke man kan sætte sig ned og skrive et så virkelighedsfjernt indlæg
Hummelgaard betegner bankdirektørens indlæg som “virkelighedsfjernt”:
“Når man ved, hvor ekstremt hårdt ramte mange lande har været af corona, så forstår jeg faktisk ikke man kan sætte sig ned og skrive et så virkelighedsfjernt indlæg i debatten.”
Hummelgaard slutter med at glæde sig over, at langt de fleste danskere stadig tager nedlukning og corona-restriktioner seriøst:
“Men skal vi ikke i stedet glæde os over, at de tre netop er undtagelser og, at langt de fleste danskere stadig tager situationen meget seriøst?”
Kommentarer
Borgerskabet viser altid sit sande ansigt under kriserne: Op i r*ven med almindelige menneskers helbred,så længe jeg kan tjene penge/tage på ferie/flashe mine privilegier. Løkke er spot on: Dansk erhvervsliv skal tjene penge, koste, hvad det vil, og skide være med at gamle fru Hansen risikerer at dø af det. Mammon er Gud, og Saxo Bank er hans profet. Jeg håber vælgerne husker dette, jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det ville have stået til, hvis det var Løkke, der havde været chef for det hele under krisen - sandsynligvis ville Danmark have været lige så hårdt ramt som UK. Jeg er ikke en stor fan af MF, men hun har sgu gjort det godt. Bliv ved med det, socialdemokrater!
Hvis kaptajn Lykke havde kommandoen flød vi alle rundt med bugen i vejret, men den en træk procent på 0 🤨
Kære alle i Kendte og Velhavende og Saxo Bank Indehaver OVERHOLD alle de anbefalinger, som Regeringen sammen med Sundhedsmyndighederne har informeret alle Danskere om!
Og som vi alle i fællesskabet Danmark overholder!!
Det er Utroligt, at I IKKE ønsker at være solidariske med resten af den Danske befolkning!
Lov er lov og lov skal holdes. De radikales valgsprog. Nu havde de chancen til at stoppe mutationerne fra at komme flyvende ind fra udlandet præcist som de har gjort i det rige Norge. Men de radikales tvivl i lovgivningsprocessen, bliver endnu engang Danmarks problem. Til gengæld går de efter tidligere regeringers flertal. Demokratiets grundsubstans. De små virksomheders forsvarer var engang de radikale. De har kun de flyvende globalister tilbage i deres vælgerfold. Virkeligheden er gået op for de rige nordmænd for to måneder siden. Nu mangler vi bare de tøvende radikale, der slår landets gamle ihjel med deres “ lov er lov og lov skal holdes”. Nej, love skal forandres, så danskerne kan overleve i eget hjem, by, kommune, landsdel, land. Men kun globaliseringen interesserer de radikale. Om danskerne dør er da ligegyldigt. America first. Denmark first. Det er da Trump retorik! Fy, fy, skamme, skammme. Rettidig omhu er socialdemokratisk. Få tvangsisoleret flyturister fra udlandet. Alle praktiske spørgsmål kan besvares af sundhedsministeren i Norge. De radikale tøver, fordi vi ikke har oliefondet. Radikale er et pengeparti for rige rejsende danskere! I svigtede endnu engang de små erhvervsdrivende! Tillykke til socialdemokratiske ministre med mod og mandshjerte!
Alle "selvfede egocentrikere" har grundigt godt af at kede sig ,uden at kunne flygte op i et fly så snart alt ikke lige er som de ønsker sig det. Det er på tide disse ,snart indser at der er ANDRE til i verden end dem. Og at man i en krisetid med en undergravende CORONAVIRUS må og bør tage hensyn og være ansvarlig.At man ikke bare kan "hygge" sig gennem livet.