☰
☰
Annonce
Messerschmidt efter drab på søster: Bryd tabuet
Det er tre år siden, at hans lillesøster blev myrdet af kæresten: “Vi er nødt til at få nedbrudt det tabu, det er at tale om, at man er i et forhold med vold”.
Halvandet år efter, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt for første gang fortalte om drabet på hans lillesøster, står DF-formanden frem som led i en kampagne fra Dansk Kvindesamfund, som retter søgelyset mod vold i parforhold.
Morten Messerschmidt fortæller i en kampagnevideo, hvordan hans mor en dag for snart tre år siden fik beskeden om, at hendes datter var blevet myrdet af sin kæreste.
Få nedbrudt det tabu, det er at tale om, at man er i et forhold med vold
Morten Messerschmidt beretter videre, hvordan han efter drabet på søsteren har spurgt sig selv om, der var nogle signaler, han havde overset, og hvad han kunne have gjort for at forhindre tragedien.
placeholder
Morten Messerschmidt opfordrer samtidig til at bryde tabuet mod at tale åbent om vold i parforhold.
“Jeg tror, vi er nødt til - for at komme partnervolden til livs - at få nedbrudt det tabu, det er at tale om, at man er i et forhold med vold,” siger Morten Messerschmidt.
“Hvis ikke vi får gjort det naturligt at tale om det her kæmpestore problem, der rammer så mange - især kvinder, men også mænd - så kommer vi aldrig til at gøre op med det,” lyder det fra DF-formanden.
Et drab om måneden
Vold i parforhold er ifølge Dansk Kvindesamfund et udbredt problem.
Hvert år bliver gennemsnitligt 12 kvinder dræbt af deres partner eller ekspartner. Det svarer til et partnerdrab om måneden.
Hvert år bliver gennemsnitligt 12 kvinder dræbt af deres partner eller ekspartner
Partnerdrab er dermed den største enkeltstående type af drab i Danmark.
Årligt udsættes omkring 38.000 kvinder for fysisk vold af en partner. Næsten dobbelt så mange - 70.000 - lider under psykisk vold, og hvert år kommer cirka 2.200 kvinder på krisecenter.
Så sent som i juni i år fremlagde ligestillingsminister Trine Bramsen (S) et forslag til en omfattende handlingsplan mod partnervold.
Det kan du læse om her.
Kommentarer
SKJULT DAGSORDEN OM AT GØRE KVINDER TIL OFRE?
Den samme undersøgelse, der viser at 12 kvinder dræbes (årligt) ved partnervold, viser at 8 børn (årligt) dræbes af deres mor.
Hvorfor taler ingen organisationer igen og igen om volden mod og drabene på børn? Har nogen en skjult dagsorden om at gøre kvinder til ofre, og feje vold mod børn ind under gulvtæppet?
Og hvorfor er der ingen der glæder sig over, at de aller-allerfleste kvinder og børn IKKE bliver udsat for vold og ikke bliver dræbt?
Der er da flere organisationer, der yder en kæmpe indsats for voldsramte kvinder - med masser af frivillige. Læs f.eks. WWW.Lokk.dk., landsorganisation af Kvindekrisecentre, men desværre er der ikke så stor politisk opbakning til disse organisationer.
Claes, det ville da være rimelig upassende og afstumpet reaktion: "Er der 12 kvinder, som er dræbt af deres kærester? Nå - men skidt med dem! Lad os se på dem, der har det rart i stedet."
Der er ingen modsætning i at tale om vold mod partnere og om vold mod børn, for meget ofte hænger det sammen. Og nej, Morten Messerschmidt har ikke en skjult dagsorden om at gøre kvinder til ofre, for hans skriver helt tydeligt, at vi skal bryde med tabuet og tale om partnerdrab på kvinder. Men han taler faktisk også om det (ikke helt så hyppige, men lige så vigtige) partnerdrab mod mænd.
Og i den der statistik, du henviser til - hvor børn bliver egentlig dræbt af deres fædre årligt? (Sådan mens vi på din opfordring glæder os over dem, der får lov til at overleve deres opvækst)
Jeg har før prøvet at stille spørgsmålet- med stor hadehetz ril følge- men gør det alligevel: Hvad er det der gør- at en underkuet partner bliver ved med at komme tilbage, selv efter meget vold? Dette kan gælde for både mænd og kvinder- så jeg er ikke ude på at shame nogen. Kan nogen her give en forståelig forklaring?
Jeg har før prøvet at stille spørgsmålet- med stor hadehetz ril følge- men gør det alligevel: Hvad er det der gør- at en underkuet partner bliver ved med at komme tilbage, selv efter meget vold? Dette kan gælde for både mænd og kvinder- så jeg er ikke ude på at shame nogen. Kan nogen her give en forståelig forklaring?
Der er nok ikke én forklaring på, men måske handler det om økonomisk afhængighed. Måske skal man sammen med børnene finde et nyt sted at bo. Det er svært. Måske er skammen over at være havnet i så ulykkelig en situation for stor at bære, navnlig hvis andre havde advaret én mod partneren. Måske tror man gang på gang på, at når han lover bod og bedring efter han har banket en sidst, at denne gang holder det. Måske havde man en lille snert af skyldfølelse over selv at have startet skænderiet. Måske man er så monster bange for, hvad han vil gøre, hvis man går sin vej. Der er sikkert mange andre grunde. Der er jo personer, der skal have hjælp. Både den, der bliver slået, og den, der slår. Begges adfærd skal jo ændres ellers fortsætte den jo. Det er uanset årsagen aldrig ok at slå et andet menneske - og det er jo dybt tragisk for alle, når det ender med døden. Og ingen skal acceptere at blive udsat for vold. Det er meget svært som ven/familie at gribe ind, og det skal der også udvikles værktøjer til. Og mon ikke, der også her er lidt negativ social arv, der spiller ind. Hvis ens mor fik bank af ens far, så er det måske mere sandsynlig, at man selv havner i et voldelig forhold. Uanset årsag og virkning, så skal det stoppe - og en start er at sætte fokus på det.
RETTELSE
Der er en lille fejl i mine oplysninger. Jeg har ikke set, at Justitsministeriet har rettet i deres forskningskontors rapport "Typer af drab i Danmark", som kan findes på nettet.
I en note nederst side 29 skriver ministeriet "Dette tal er opdateret i februar 2020, da det i den oprindelige rapport fejlagtigt fremgik, at otte ud af ni gerningsmænd til barnedrab er kvinder."
Længere oppe på side 29 ses det nu, at seks ud af ni gerningsmænd til barnedrab er kvinder.
Drab er selvfølgelig en alvorlig sag. Men nogle konklusioner alene udfra de (forholdsvis) sjældne drab kan være for vidgående. For eksempel ville det være alt for vidtgående at forslå, at kun mænd lades alene med børn, fordi kvinder i højere grad dræber deres børn.
Men hvad er så årsagerne til barnedrab og til partnerdrab:
"I barnedrab er motivet hyppigst psykisk sygdom og derefter seperation", sammenfatter rapporten side 29.
Hvad angår partnerdrab anføres flere forskellige motiver og sammenhænge på side 28 i rapporten.
En bedre psykiatri og en skilsmisseproces, hvor myndighederne motiverer mere til samarbejde trods uenigheder, kunne måske forebygge nogle drab. Men der er, ser det ud til, ingen enkel vej til at undgå drab inden for familien. Kampagner har måske en meget begrænset virkning.