Hvem er Macron? Efter et meget unikt forløb for en relativt ukendt fransk politiker som endte det ikke alene med Præsidentposten, men samtidig også et stort flertal i Nationalforsamlingen. Mange har prøvet at analysere sig frem til ikke alene hvad han er for en figur, men også hvad han står for. Det har typisk været præget af analytikernes egne politiske ståsteder, hvorfor man på højrefløjen har anklaget Macron for at være skabssocialist og på venstrefløjen det modsatte.

Symptomatiske klichéer fejlfortolker Macron
Når analysen er faldet omkring Macron i centrum-venstre har man især hægtet sig på den yderste venstrefløjs fortælling om en neoliberalist, der vil tromle menneskeliv ned i en fanfare af reformer. Her er det især nogle enkelte politiske punkter man fremhæver, som man lader stå til at være repræsentativ for Macron og hans bevægelse 'En Marche's' politik. Det være sig især udsagnet om en smallere offentlig sektor (80.000 ansatte skal skæres væk) og at ønskert om at nedsætte virksomhedsskatten fra 33 procent til 25 procent.

Det er bare en fortælling der er for banal, selektiv og som famler i blinde.

Det er bare en fortælling der er for banal, selektiv og som famler i blinde. Det kunne man også læse på Netavisen Pio den 23. juni hvor Naja Kjærgård Laursen prøvede at anspore, at Macron netop var en elitær neoliberalist. Det baserede hun alene på luftige følelses argumenter såsom hans baggrund og hans vælgere, uden egentlig at gå ind på den politik han stod for. Det har været en symptomatisk kliché fra centrum-venstre i sin tilgang til Macron, at det mere har været antagelser om lusk end om en tilgang til politikken.

Frankrig:  Et af verdens mest rigide systemer
Frankrig har et af de mest rigide systemer i verden og en offentlig sektor der drukner i bureaukrati. Det er nok de fleste enige om, men når Macron mener sektoren skal slankes handler det især om, at han vil give plads til større digitalisering, gøre op med 3-5 blanketter tyranniet og antallet af ansatte skal skæres via naturlig afgang. Det overser man behændigt i sin kritik. Man overser også de massive goder som offentligt ansatte i Frankrig har, såsom at du som 55-årig kan lade sig pensionere. Med fuld løn. Hele livet. Det er helt åbenlyst, at de goder kan man ikke fortsætte med og herved er talen om en reformering af den offentlige sektor – herunder privilegier – i sin fulde ret.

Frankrig har et af de mest rigide systemer i verden og en offentlig sektor der drukner i bureaukrati. Det overser man behændigt i sin kritik.

Man har også selektivt valgt at overse, de sociale tiltag man ønsker såsom max 12 elever i en klasse i socialt udsatte områder. Man overser også, at den generelle pensionsalder på 62 ønskes bevaret, at sænke det personlige bidrag til det sociale sikringsnet som derved vil frigøre penge for alle, indføre et ”kulturpas” på 500 Euro for alle 18 årige, at lade mindst halvdelen af maden i skolerne være økologisk, sætte uddannelse som landets første prioritet og øge tilskuddet markant til grønne tiltag såsom at renovere den ene million husstande i Frankrig der ikke er isolerede. Herunder en række etiske retningslinjer som vi allerede har set konsekvenserne af ved at flere ministre i Macrons regering har måttet gå af alene på grund af en mistanke. Dertil at man ikke længere må ansætte familiemedlemmer til sin stab og at noget i fransk sammenhæng så uhørt som større ligestilling mellem kvinder og mænd skal prioriteres.

Det overser venstrefløjen og centrum-venstre i sine analyser af Macron og hans politik. Man har sine darlings, men man har så sandelig også det modsatte. Den fordomsfyldte tilgang gør dog, at analyserne bliver alt for forudindtagede og her er et godt eksempel, når alle fra den franske avis Libération til Netavisen Pio prøver at gøre sig kloge på Macron.

Fransk courage med afsæt i den svensk-danske model
Sagen er, at Macron´s politik meget vel kunne tages i en dansk kontekst og har sagt helt åbent, at den svensk-danske model, er hvad han har af visioner for Frankrig og med afsæt i hvordan den 5. republik ser ud er det rent ud sagt en fløjlsrevolution.

Der er naturligvis faldgruber forude og det bliver en vanskelig manøvre. Det ser dog ud til, at man bredt har kunnet samle sig om, at tingenes tilstand i Frankrig ikke længere er holdbare. At man må ud af dødvandet, at man er villig til at bide i det sure æble, når enkelte reformer begynder at gøre ondt og så har Macron genoplivet den courage som nationen har sukket efter. Der skal nok finde fagforeningsdemonstrationer sted i Paris og Melenchon skal nok finde en passende sur grimasse.

Men, det hele handler i bund og grund om den almene franskmand er villig til at se udover sig selv og vil købe Macron´s idé om et land i omstilling. Hvis han kan overbevise den almene franskmand, at det er værd at give noget op for det fælles bedste vil han for alvor kunne reformere Frankrig. Han har især markeret sig udenrigspolitisk, men indenrigspolitisk begynder det for alvor nu og de næste måneder. Den franske Præsident har nemlig øgede beføjelser de første 6 måneder og det ser i den grad ud til, at Macron vil udnytte.

Europa og Danmark har brug for et Frankrig der fungerer og jeg er af den overbevisning, at Macron er den rette mand

Europa og Danmark har brug for et Frankrig der fungerer og jeg er af den overbevisning, at Macron er den rette mand til i det mindste at få landet i en langt mere progressiv retning end tidligere set i mange år. Det skal centrum-venstre være glade for og selv et opfundet alternativ i darlingen Melenchon, havde været en katastrofe.

 

Janus Tobias Madsen, cand.mag, cand.scient og flittig debattør på Facebook

Klummen er alene udtryk for forfatterens egen holdning.