☰
☰
Annonce
Landbruget stritter imod - men CO2-afgift virker
Dele af landbruget mener, at en CO2-afgift vil sænke landbrugets grønne omstilling. I den øvrige industri har CO2-afgiften dog bestemt ikke sænket tempoet, viser nye tal
De erhverv, som skal betale CO2-afgift, har reduceret deres udledninger med 17 procent over de sidste to år.
Det viser en beregning, som DR har foretaget på baggrund af nye data fra Europa-Kommissionen.
Ifølge Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen, er forklaringen på udviklingen ganske simpelt, at CO2-afgiften har fået mange virksomheder til at finde på mindre omkostningsfulde måder at fortsætte deres produktion på.
“Virksomhederne kan se ind i, at det bliver dyrere at udlede CO2 fremadrettet. Så derfor gør de noget,” siger hun til DR.
De nye tal står i kontrast til nogle landbrugsstemmers argument om, at en CO2-afgift ikke vil hjælpe på den grønne omstilling.
Blandt dem er landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som repræsenterer den mere yderligtgående del af dansk landbrug. De har længe argumenteret for, at en CO2-afgift vil sænke landbrugets grønne omstilling.
Afgift på vej
I disse dage er den såkaldte grønne trepart, som består af SVM-regeringen, og en række grønne organisationer og organisationer med tilknytning til landbruget, i gang med at udforme den CO2-afgift, som regeringen har lovet at pålægge landbruget.
Det gør de med udgangspunkt i Svarer-rapportens tre modeller for en afgift.
Den model, som sidestiller landbruget med al øvrig industri og pålægger en afgift på 750 kroner pr. ton udledt CO2, forventes at ville føre til 8.000 færre årsværk (økonomisk udtryk for, hvad der svarer til en fuldtidsstilling, red.) i landbruget. Dog, estimerer rapporten, vil en sådan afgift også føre til 8.000 nye årsværk i andre erhverv.
Kommentarer
- og hvem holder øje med, at CO2-afgifter i landbruget ikke sendes videre til os forbrugere - via fx Arla og Danish Crown?
Og hvem holder øje med at skatteindtægterne ikke forsvinder i et gabende stort socialdemokratisk hul, men vitterlig bruges på miljøforbedringer i landbruget?
Landbruget selv klarer da med forbilledlig ildhu at få nedlagt stillinger i landbrugsindustrien.
Danish Crown har lukket slagterier i Sæby og Ringsted (2.000 medarbejdere fyret) på et års tid, fordi dansk landbrug foretrækker at sende smågrise til udlandet.
Så det lyder en kende hult, når landbruget taler om at tabe arbejdspladser pga CO2-afgifter.
Det har kunnet lade sig gøre for Aalborg Portland og Rockwool at nedsætte deres udledning. FORDI der blev sat et beløb på udledningen, så beløbet kunne lægges ind i regnearkene.
Der må kunne laves noget "sidemandsoplæring" dér.
Og det er Venstres venner. Tak for lort, kære landbrug.
Klimarådet har fastlagt det er nødvendigt at en tredjedel af landbrugets marker skal laves til natur og skov, hvis vi skal nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet. Det svare til ca. 760.000 hektar landbrugsjord. Så det er vel et skridt i den rigtige retning, hvis dårligt drevne landbrug går konkurs grundet en CO2 afgift. Så giver det plads til, at dem der kan finde ud af det kan fortsætte med udviklingen af et økologisk bæredygtigt dansk landbrug. Vi kommer heller ikke udenom en betydelig nedsættelse af mælkeproduktionen og derved en kraftig reduktion af køer i de danske stalde. Og nej. Mælk er slet ikke så sundt. Det indeholder store mængder af animalsk fedt, som fører til hjertekar sygdomme og tidlig dø hos mange. For måske 200 år siden kan det godt være mælk var sundt, særligt om vinteren, bare for at overleve. Men sådan er det ikke i dag. Ost er f.eks. en af de største klimasyndere i dansk landbrug.
Det er kun en vane. En dårlig vane som det er at ryge.
Det er ikke nemt at leve. Jeg drikker fx aldrig mælk, og har aldrig rørt det i mere end en menneskealder. Til gengæld elsker jeg ost.
At ost skulle være en klimasynder, rager mig ikke en dyt. Klimaet passer sig selv. Det har vi ingen indvirkning på.
Jeg tror næppe at landbruget frivilligt og uden kompensation afgiver 760.000 hektar landbrugsjord til natur og skov, det vil heller ikke være rimeligt, vi lever jo heldigvis ikke i en diktaturstat.
Med en kompensation på min. kr. 150.000,00 pr hektar, vil den samlede erstatning for jorden alene udgøre ca. 114 milliarder kroner, som vel skal finansieres af staten via skatter og afgifter, hvem ellers mener du skal finansiere erstatningen til landbruget? Det forslag er ren utopi, desuden ændre det ikke meget på det globale klima og miljø, Danmark udgør kun 0,075% af jorden og dens befolkning.
Jeg har tænkt mig at fortsætte med at spise kød, spise ost og drikke mælk som jeg plejer. Så længe at man ikke engang kan blive enige om at nedlukke våbenindustrien og afskaffe militæret, så man undgår de krige og ødelæggelser det forårsager og som har pågået især de sidste ca. 150 år. Her er virkelig tale om en total unødvendig ødelæggelse af jordens klima og miljøet for ikke at tale om det enorme forbrug af jordens resurser og et enormt CO2- udslip. Det kunne stoppes helt omkostningsfrit for hele jordens befolkning, men det ville selvfølgelig kræve at de regeringsledere man befolkningen har valgt er i besiddelse af noget, man kalder "sund fornuft", men det er nok utopi og vil aldrig ske.
Det jeg er skriver er, hvad der vil være nødvendig at gøre. Dermed ikke sagt det bliver gjort. Jeg gør mig ingen illutioner. Vi er ikke i stand til at stoppe ødelæggelserne af klimaet eller andet for den sags skyld. Vi vil hellere fortsat forsætte med vores spisevaner og forbrug. Koste hvad det vil - En form for masse psykose og vanedannende nakomani.
Jeg er godt klar over, hvordan og hvor det hele ender. Det har jeg ikke været i tvivl om de seneste 20 år. Og vi er godt på den gale vej på alle fronter.
Det jeg savner i din og andre klimaaktivisters kommentarer, er at i undlader at forholde jer til våbenindustriens unødvendige forbrug af jordens resurser og udledning af CO2 og hvorfor inddrager i ikke militæret og de krige de er skyld i med store ødelæggelser til følge og deres store forbrug af brændstof til kampvogne, tanks og fly, det er jo ikke kun den civile biltrafik og flyvning der alene er skyld i den tiltagende CO2-udslip.
Hvor er Gretha Thunberg og hendes "slæng" af klimaaktivister henne når det gælder krig og ødelæggelse??, svaret blæser i vinden.
Ja. Problemmerne bare håber sig op uden nogen løsning. Det skal nok gå godt. Politikerne arne ikke, hvad de har med at gøre og har fuldstændig mistet overblikket. Hverken optræk til klimaødelæggelserne, vandmiljøødelæggelserne, en ny verdensorden og krige er der blevet gjort noget ved. Og det selv om det hele har været meget forudsigelig og kendt i årtier. Der er bare kørt business-as-usual. Og vælgerne er hoppet på den med begge ben. Der er ikke styr på noget som helst fordi alt bare har ladet stå til uden at handle i tide. Den kapitalistiske grådighed og det materielle forbrug har fået forrang - Nu kommer regningen.
114 milliarder kr.. Det er sådan set ret billig, når man tænker på, hvad der står på spil. Det kommer ikke til at ske over en nat. Men over måske 25 år, hvor starten løbende opkøber landbrugsjord når det kommer til salg og derefter tager det ud af drift og reetablere skov og natur. Det tager tid at beplante 760.000 hektar, så 25 år vil være en fornuftig målsætning som udgangspunkt. Men de første 160.000 hektar, som består af tidligere vådområder, som er blevet drænet de sidste 100 år, bør udtages af drift snarest muligt. Dels vil det nedsætte landbrugets CO2 udslip betydeligt, dels vil der være behov for at reetablere vådområderne hurtigst muligt for at undgå oversvømmelser med de øgede regnmængder klimaforandringen vil medføre. Med de sparede omkostninger på de ødelæggelser oversvømmelser medfører kan det gå hen at blive udgiftsneutral de næste årtier - Hvis vi endelig skal tale penge.
Og så er de 114 milliarder kr. en engangsudgift, som på sigt vil medføre en besparelse, i forhold til de kommende massive millitærudgifter, som nemt løber op i 50 milliader kr. - Årligt vel at mærke.
Så hvad er 114 milliarder kr. så lige set i forhold?
Så hvad er 114 mia kr?
Ca. 3-4<<, minkerstatninger, ikke?
Ja. Nul og nix i det store billede. Men uvurderlig for bevarelse af klima og vandmiljø. Kan 114 milliarder kr. overhovedet bruges bedre til sigring af fremtidens generationer?
Igen. Nul og nix. Ikke mindst set i forhold til hvad vi er på vej til at miste. Det kan ikke betales. Det kan ikke gøres op i penge.
Rasmus Hansen, man kunne jo også pålægge alle husejere med haver at 33% af deres villahaver skulle udlægges til "vild" natur. Det ville ikke medføre udgift for nogen, måske tværtimod, når haven der skulle passes blev mindre og at man selvfølgelig helt afstod fra at bruge gødning og sprøjtning for ukrudt og insekter m.m.
Gad vide hvor mange tusinde hektar der kunne udlægges til vild natur ved en sådan løsning, men det er ikke få og husejerne ville som gevinst få en biodiversitet tæt på deres bolig med alle de myrer, bier og insekter der ville trives i deres have.
Hvis husejerne ville undlade sprøjtegifte for at haven ser "ordentlig" ud og sommerfuglene vender tilbage vil meget være nået hvad husejere angår.
Men altså Bent Menck Andersen. Enten vil vi det her med at redde det livsafgørende klima og havmiljø. Eller også vil vi det ikke. Det er jo helt op til os mennesker. Resten, inkl. Gud og universet, er bedøvende ligeglade. Det er kun for os selv og ikke mindst vores børn og kommende generationer.
Længere er den sådan set ikke.
Sprøjtegifte i haver skal ganske enkelt ikke være lovlige. Ligesom så meget andet ødelæggende. Men der er desvære alt for mange udemokratiske kræfter på spil af ren og sker grådighed, som arbejder i mod.
Demokratiet fungere desvære kun så længe alt går godt.
Hele den "sang" om at Danmark kan rede klimaet, hvis vi bare reducere vort CO2-udslip, er noget forvrøvlet sludder. Danmark udgør kun 0,075% af jordens befolkning og kun ca. 43 tusinde km2, hvor de 6 største nationer, Kina, Indien, USA, Canada, Brasilien og Rusland besidder over 60 millioner km2 og ca halvparten af jorden befolkning, som nu udgør ca 8 milliarder. Så hvad Danmark gør har kun en meget mikroskopisk indflydelse, om overhovedet noget på jordens klima og miljø.
Bent Menck Andersen, tror du virkelig selv på Danmark kan redde klimaet?
Nej.