Så meget stod hvert af de store landsdækkende dagblade - Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten - til at miste i mediestøtte i år. Folketinget havde nemlig aftalt, at de store landsdækkende dagblade måtte leve med lidt mindre statslig hjælp, for at lokalaviserne til gengæld kunne få en større saltvandsindsprøjtning.

Men denne sommer, hvor forliget skulle føres ud i livet, er Berlingske som det eneste af de tre store dagblade lykkedes med ikke kun at gå fri fra reduktionen i støtte, men faktisk modtage endog mere i støtte end tidligere.

Det skyldes, at Berlingske har søgt om hjælp fra den såkaldte supplementsordning, som egentlig har til formål at styrke mindre dagblade. Men nu har Berlingske altså fundet vej ind i den lukrative ordning, som giver dem syv millioner kroner ekstra hvert år.

Hos konkurrenterne Politiken og Jyllands-Posten undrer man sig

Dermed ender man i Berlingske med at modtage to millioner kroner mere end sidste år, mens de andre store dagblade må leve for fem millioner mindre.

Ikke i lovens ånd

Supplementsordningen er indtil nu kun blevet benyttet af Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad, der som aviser med smalle målgrupper blev vurderet til at have et større støttebehov. Men nu, da Berlingskes printoplag er faldet til under 40.000 per avis, kan de også modtage den ekstra støtte.

Hos konkurrenterne Politiken og Jyllands-Posten undrer man sig over, at Berlingske nu ser ud til at indkassere to millioner kroner mere i årlig støtte.

Over for mediet Mediawatch erklærer Politikens chefredaktør, Christian Jensen, sig overrasket over, at “Berlingske både kan - og ønsker - at få udbetalt støtte fra en supplementsordning, som Berlingske Media jo har erklæret sig som dyb modstander af.”

Hermed henviser Jensen til, at Berlingske og en række andre medier - heriblandt Børsen og netmediet Zetland - tidligere har kritiseret mediestøttesystemet og særligt den supplementsordning, som Berlingske nu kan nyde godt af.

Nej, Berlingske har ikke nedbragt antallet af printabonnementer bevidst

Berlingske står i en helt anden økonomisk situation end de to dagblade, som hidtil har fået støtte via supplementsordningen.

Dagbladet Information blev, grundet blandt andet faldende abonnementsindtægter, nødt til at slutte 2023 af med at finde besparelser for hele 7,5 millioner kroner årligt.

Til sammenligning forventer Berlingske Media - særligt drevet af dagbladet Berlingskes stærke indtjening - at fordoble deres bundlinje i 2024.

Krab-Johansen: Ikke aktivisme

Har Berlingske Media så haft en intention om at illustrere en pointe med den opsigtsvækkende brug af supplementsordningen?

Ikke som sådan, forklarer koncernchef og udgiver i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, over for Netavisen Pio.

“Jeg synes, at mediestøtte skal være efter objektive kriterier. Vores ansøgning er ikke aktivisme, men den viser, at systemet er blevet så kompliceret, at det bliver uretfærdigt,” skriver han i et mailsvar.

Netavisen Pio har også spurgt, om Berlingske har forsøgt bevidst at nedbringe antallet af abonnenter på printavisen, så man kunne leve op til supplementsordningens krav om et oplag på højst 40.000.

Den tanke afviser Krab-Johansen blankt:

“Nej, Berlingske har ikke nedbragt antallet af printabonnementer bevidst. Antallet har for længe siden passeret 40.000 i negativ retning.”